Bundkort, Intel d. 30. april. 2018, skrevet af freak_master 0 Kommentarer. Vist: 19523 gange.
Bundkortets formfaktor er standard ATX. Farverne er hvid og sort med en smule grå rundt omkring.
På grund af den store 2066 sokkel ser vi rigtig god plads til at monterer en køler. Desværre betyder det også at det er svært at lave plads til en stor strømforsyning. Vi ser her den samme strømforsyning som det tidligere testet ROG STRIX X299-E; en 8 faset strømforsyning der burde være fin til de fleste CPU'er, men at hive maks ydelse ud af en 7980XE er ikke noget vi anbefaler med en strømforsyning som denne.
Igen kan vi sammenligne med ROG STRIX X299-E. Vi ser nemlig at ASUS har valgt at udnytte alle 8 SATA porte i X299 chipsettet med understøttelse for RAID 0, 1, 5 og 10. Ved siden af ser vi en 90 graders front USB 3.0 port. Det er noget jeg gerne vil se noget mere, og gerne på 24-pin ATX stikket også sammen med de andre stik på hele denne side. Det gør det en del nemmere at få hele systemet pænere.
Endnu en ting som dette bundkort deler med det tidligere testet ROG STRIX X299-E er PCIe layoutet. Vi ser præcis den samme understøttelse og de samme porte. Her er en oversigt over PCIe x16 portene:
· Med en 44 PCIe baners CPU kører PCIe x16 3.0 portene: x16/x16/x8
· Med en 28 PCIe baners CPU kører PCIe x16 3.0 portene: x16/x8/x1
· Med en 16 PCIe baners CPU kører PCIe x16 3.0 portene: x8/x8/x1
Det betyder at med en 16 eller 28 PCIe baners CPU kører den sidste x16 port kun x1 og kan ikke bruges til et grafikkort.
Derudover ser vi en x1 port og 2 x4 porte.
Liste over ind- og udgange:
1 x LAN (RJ45) port(e)
2 x USB 3.1 Gen 2 Type-A + USB Type-CTM,
4 x USB 3.1 Gen 1 ,
2 x USB 2.0 (en port kan skiftes til USB BIOS Flashback)
1 x Optiske S/PDIF out
5 x Audio-jackstik
1 x USB BIOS flashback-knap
Anmeld
Information