Hardware-TEST.dk bygger HTPC
Indledning
Home Theater PC (HTPC) er blevet et populært emne de sidste par år og vinder stadig større del af PC markedet. Det er blevet moderne at have en lille computer til at styre ens musik, fotos, film og selvfølgelig selve underholdningen i fjernsynet, desuden er det praktisk og priserne er overkommelige. Men hvordan? - vi bygger en sådan HTPC fra bunden og viser skridt for skridt hvordan man selv kan gøre det.
Der findes da komplette løsninger. De kan monteres direkte fra levering, men man kan også vælge at bygge sin egen maskine, hvilket er sjovere og man lærer meget mere. Det giver tilmed den fordel, at man kan tilpasse maskinen efter sine egne behov og altså ikke må "nøjes" med en eller anden standardløsning.
For at gøre det hele lidt mere overskueligt har vi valgt at dele projektet op i to dele der vil blive lanceret kort efter hinanden. Den første omfatter de gængse computerdele. Der skal nemlig en ganske basal computer til, som man bygger videre på. Det kræver både noget hardware, men også software for at komme i gang med at se TV på PC'en.
I anden artikel vil vi komme ind på, hvilke dele der gør at en PC lige pludselig skifter navn fra PC til HTPC. Vi kan naturligvis ikke undgå at der vil være overlapninger, men hovedtrækkende vil være som ovenstående.