Kabinet
Kabinettet er en vigtig del af HTPC'en, da der findes mange forskellige typer lige fra towers via desktop kabinetter til deciderede HTPC kabinetter. De er alle lige gode til formålet, at rumme hardware, men man er nødt til at gøre sig nogle overvejelser omkring designet.
Personligt vil jeg gerne have at udstyret er lidt pænt at se på, det må meget gerne falde ind sammen med resten af stuen og specielt sit Hi-fi, men det er en smagssag og pengepungen kan også sagtens være en flaskehals. Deciderede HTPC-kabinetter er nemlig ofte ret dyre, men de kan også være ganske specielle og ret nyttige pga. ekstra udstyr sammenlignet med almindelige PC kabinetter.
Til denne guide har vi lånt et Silverstone LASCALA LC18, hvilket er et HTPC-kabinet med indbygget LCD skærm. Et ultimum, hvor prisen ligger over 5.000,- for et kabinet alene. Det er de færreste der har midlerne til at kaste denne sum i et sådant kabinet, men blæreeffekten er absolut i top og den lille skærm er mere end nyttig, hvis du godt kan lide at bruge din TV-skærm til andet end computer er det nemt at skifte til denne lille skærm.
Der findes dog ind til flere ganske hæderlige desktop kabinetter, altså ikke direkte henvendt til HTPC, men altså kabinetter, der ofte bliver anvendt til kontorbrug osv, hvor kabinettet ligger på en af de store flader og ofte godt kan passe sammen med Hi-fi. Prisen er ofte et godt stykke under 1.000,- så der er altså ingen undskyldning for ikke at gøre det lidt pænt.
Generelt er der ikke så meget hokus pokus i kabinettet. Det er naturligvis vigtigt at man køber et kabinet der passer til alle ens formål. Bundkortene har forskellige størrelser: F.eks. Nano-ITX, Mini-ITX, Micro-ATX, ATX osv. Kabinetterne overholder altid minimum en af disse størrelser.
Nogle kabinetter er dog også meget lave og skal man anvende indstikskort kan det godt være et problem da man så må anskaffe sig en PCI-riser, der gør at man kan vende et kort 90 grader for at få kontakt med bundkort uden at stikke ud af kabinettet.
Et lille kabinet har dog behov for en større luftgennemstrømning end et større, hvilket man bør tænke på - så det dyrt indkøbte hardware ikke 'sveder'. Men mere herom når vi skal snakke om køling.
Skal vi se på det lækre LASCALA L18 kabinet? Here we go....
Der er store firkantede gitre i begge sider til luftgennemstrømning.
TV: Den 7" store skærm fylder godt på fronten.
TH: Der er masser af plads på bagsiden. VGA-stikket
til LCD-skærmen sidder øverst i midten.
Der er masser af plads i kabinettet og de
forreste rammer kan afmonteres.