Chipsæt
NVIDIA's succes på AMD-markedet har været ubestridt siden virksomheden tilbage i 2001 introducerede nForce chipsettet. nForce 2 blev en endnu større succes, imens overgangen til AMD's Athlon 64 platform blev NVIDIA's hidtidige lavpunkt i nForce-serien. nForce3 150 hed chipsettet, som virkede halvfærdigt og selv om man med nForce 3 250 kom med en rigtig opdatering, var navnet "nForce 3" ikke ét med speciel god klang.
Det fik NVIDIA rettet op på med nForce 4, der grundlæggende byggede på nForce 3 250, men blandt andet introducerede PCI Express og en firewall, som havde hardware-understøttelse. nForce 4 introducerede også SLI og så kom chipsettet også til Intel's platform efter en cross licensing agreement blev underskrevet imellem NVIDIA og Intel. nForce 4 har været en stor succes og NVIDIA kunne fortælle at de på mindre end et år havde solgt over to millioner chipsets af SLI-udgaven alene, hvilket uden tvivl var en stor præstation.
Over 40% af det samlede chipset-marked bærer nu NVIDIA's logo ifølge Gartners seneste research og efter overtaget af ULI ser tallet kun ud til at blive større. Imens SiS har en uændret markedsandel er især VIA's andel faldende. ATI er sammen med NVIDIA i vækst, men ATI's markedsandel halter stadigvæk efter og er ca. 15% lavere end NVIDIA's.
Men tiden har også indhentet nForce 4 på flere områder. Først og fremmest havde NVIDIA problemer med deres Active Armor software, som lå bag deres hardware-baserede firewall. Da en software-opdatering mere eller mindre fjernede firewallen, hvilket skuffede mange.
Et andet problem var NVIDIA's Quad-SLI. Da nForce 4 kom på markedet var SLI knapt modent, så med fire GPU'er i Quad-SLI måtte chipsettet strejke våben. NVIDIA introducerede et specielt SLI X16 chipset, som skulle håndtere den megen data, men chipsettet (som nu var delt i to dele) var ofte langsommere i almindelig kontorbrug og knap så krævende spil end det almindelige nForce 4 SLI chipset.
Men NVIDIA er om nogle klar over problemerne og med AMD's socket AM2 lige om hjørnet og et skifte til DDR2-RAM har Santa Clara-virksomheden endnu en gang argumenterne klar for en ny generation af nForce. Med nForce 5 er NVIDIA klar med det mest ambitiøse chipset nogensinde.
Fire slags nForce 5: nForce 5 er en bred palet, som kan være svær at overskue. NVIDIA fortæller at nForce 5xx serien er til dekstop-brugerne og består af fire forskellige udgaver med hver sine features. Udover disse fire chipsets findes der to andre udgaver. Det ene er nForce 5 Go som naturligvis er udviklet til bærbare computere og bærer "Go" betegnelsen. Endelig er der nForce 5 Professional, som henvender sig til professionelt brug. Primært i workstations og servere, men også på den professionelle desktop er nForce 5 Professional egnet.
I første omgang vil vi kigge på nForce 5 serien til desktops og komme ind på nForce 5 Go og nForce 5 Professional i en senere artikel af nForce 5 føljetonen. Så videre til nForce 5xx serien.
nForce 5xx kommer fra starten i fire varianter.
High-end delen er uden tvivl den mest interessante og derfor vil vi fokusere meget på nForce 590 SLI. Men lad os først se på forskellene imellem de tre udgaver, som klart bliver de mest interessante.
Som det kan ses er 590 SLI og 570 SLI meget ens. 590 SLI byder på 2x16 PCI Express lanes til SLI, men som vi tidligere har bemærket her på siden, så kan SLI sagtens køre med fornuftig ydelse med helt ned til 4 PCI Express lanes, så det skal man ikke stirre sig blind på.
De to forskelle imellem 590 SLI og 570 SLI, som gør en reel forskel er LinkBoost og Max Overclocking. LinkBoost vil vi kigge på om lidt, men for lige at runde Max Overclocking dækker det reelt over at man udvælger de bedste chipsets fra waferen og bruger dem som nForce 590 SLI chipset frem for 570 SLI chipset. Dertil kommer at NVIDIA har nedlagt en række specifikation for hvordan et 590 SLI bundkort skal designes, hvilket skulle gøre 590 SLi til det naturlige valg for overclockeren i følge NVIDIA.
En detalje, som er værd at bemærke er at de to SLI chipsets består af to chips (som set på nForce 4 X16), hvorimod at 570 Ultra er single-chip.
For lige at runde nForce 550, som altså ikke er med her i oversigten, så er det NVIDIA's entry-level model som de primært regner med at afsætte igennem OEM-kanalen og ikke på retail-markedet. Chipsettet er single-chip og tager man udgangspunkt i 570 Ultra, så savner 550 to af de seks SATA-porte, har kun én Gigabit LAN forbindelse i chipsettet og har ikke NVIDIA's FirstPacket teknologi.
Ovenstående er lånt fra Klavs S' første artikel omhandlende nForce 5. For de interesserede kan alle fire artikler læses ved at følge nedenstående links:
http://www.hwt.dk/test_show.asp?id=5564
http://www.hwt.dk/test_show.asp?id=5568
http://www.hwt.dk/test_show.asp?id=5571
http://www.hwt.dk/test_show.asp?id=5580
Det kan anbefales at skimme disse, da der i løbet af testen vil blive refereret til forskellige teknologier og udtryk, som er forklaret i artiklerne.