Test: MSI K9N SLI Platinum

Bundkort, AMD d.  25. juli. 2006, skrevet af Woodgnome 0 Kommentarer.  Vist: 12717 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: Inter-Data

Testen



Der har ikke været nogen problemer med installationen og bundkortet har kørt ganske uden problemer under hele testforløbet. Den passive chipsæt køling har bibragt et behageligt støjniveau, men det har sin pris. Køleren har været meget varm både under test og i idle tilstand, men har ikke givet anledning til nogen ustabilitet. Med varm menes der temperaturer, som ikke bare gør det ubehageligt at sætte fingeren på køleren, men som decideret brænder fingeren. Overclockes bundkortet stiger temperaturen yderligere og i et lille uopmærksomt øjeblik pådrog undertegnede sig tilmed et brændemærke ved kontakt med den varme køler. Det kan godt være chipsættet kan holde til denne slags temperaturer, men MSI burde have valgt en lidt større profil eller tilføjet en blæser.

Test setup:
  • CPU: AMD Athlon 64 5000+ (AM2), AMD CPU v1.2.2.2 driver.

  • Bundkort: MSI K9N SLI Platinum, 1GHz HyperTransport, 200 MHz reference clock, NVIDA nForce 5 v9.34 driver.

  • RAM: 2x1024MB Corsair CM2X1024-8500C5 PC8500 @ 371 MHz (DDR742), CL5.0-5-5-15-1T.

  • Grafikkort: Inno3D Geforce 7800GT, PCI-E, 256 MB, NVIDIA ForceWare v91.27 driver.

  • HDD: Western Digital RE, SATA300, 250 GB, 7200 RPM, 16 MB Cache.

  • OS: Windows XP Professional med SP2.


  • Da RAM hastigheden på Athlon 64 platformen beregnes ud fra følgende formel: CPU Clock / ceil(CPU Multi / MEM Divider) har det ikke været muligt, at køre RAM ved 400 MHz (DDR800). Ceil er en funktion, der runder decimaltal op til nærmeste heltal og regnestykket for ovenstående test setup bliver derfor: 2600 MHz / ceil(13/2) = 2600 / 7 = 371 MHz.

    Bundkort til sammenligning:
  • Foxconn C51XEM2AA, NVIDA nForce 5 v9.34 driver.

  • Asus M2N32-SLI Deluxe Wireless Edition, NVIDA nForce 5 v9.34 driver.


  • Testprogrammer:
  • 3DMark2003 build 360.

  • 3DMark2005 build 120.

  • 3DMark2006 build 102.

  • PCMark2004 build 130.

  • PCMark2005 build 120.

  • SiSoftware Sandra Lite 2007 (10.98.5).

  • SuperPI mod 1.5XS.

  • Far Cry - Rebellion timedemo.


  • Far Cry benchmarks er blevet kørt med max. detalje indstillinger.


    3DMark 2003:


    3DMark 2005:


    3DMark 2006:



    PCMark 2004:


    PCMark 2005:



    SiSoft Sandra:

    CPU Arithmetic



    CPU Multi-Media



    Memory Bandwidth



    SuperPI 1M (lavere er bedre):



    Far Cry - Rebellion:


    Jeg vil undlade at sige så meget om resultaterne, da de 3 bundkort ligger side om side, i næsten alle tests. Foxconn sakker lidt bagud i Far Cry og jeg har desværre ikke kunnet finde nogen grund hertil.

    For en sammeligning med et Athlon 64 setup baseret på en S939 Athlon 64 processor, vil jeg henvise til vores artikel omkring AMDs AM2 lige her:
    http://www.hwt.dk/test_show.asp?id=5807




    Overclocking



    Så er vi kommet til det endnu en gang - det skal blive spændende og se om et board fra MSIs Platinum serie kan leve op til K8N Diamond, som er rekordindehaveren for S939 Athlon 64 systemer

    Jeg har som sædvanlig startet med, at sænke CPU- og HyperTransport multiplierne og sætte RAM divideren lavt nok til, at disse ikke går hen og bliver ustabile. Herefter har jeg øget reference clocken indtil bundkortet ikke længere har været stabilt. Bundkortet er blevet betragtet som stabilt, når det har været muligt at gennemføre 2x 32M beregninger i SuperPI.



    Jeg ved ikke hvad det er med mig og MSI, men siden K8N Diamonds besøg har MSI leveret nogle mildt talt ringe overclocking resultater og K9N SLI Platinum er ikke nogen undtagelse. Det hjalp i stor grad at sænke HT multiplieren, så det er muligvis der problemet ligger - måske er det bare temperaturproblemer mht. chipsætkøleren. Uanset hvad et ret skuffende resultat af et bundkort fra MSIs Platinum serie.

    Ved overclocking af processoren har jeg øget clock frekvensen indtil denne ikke længere har været stabil. Processoren er blevet betragtet som stabil, når det har været muligt at gennemføre 2x 32M beregninger i SuperPI. Spændingen til processoren er blevet fastsat til 1,35 V.



    I CPU overclocking indtager MSI igen sidstepladsen, dog med en margin der ser noget bedre ud end ved overclocking af reference clocken. Noget kunne tyde på, at Asus og Foxconns med hhv. 8- og 4-faset strømdesign til CPU'en har lidt mere at give af.