Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Creative
DK distributør: Creative
Creative Removable Disk Manager bruges når en del af afspillerens kapacitet er sat til at være mass storage device. Man kan i afspilleren indstille enten 128MB, 256MB eller 512MB af kapaciteten til at være reserveret til diverse data. Idéen er at man kan gemme data separat så det ikke overskrives når der fyldes musik, fotos og video på afspilleren.

Creative Zen Explorer er et ganske overskueligt program til at flytte filer til og fra afspilleren. Man kan desuden holde styr på kontakter og opgaver i afspillerens kalender.



Podcasts er blevet rigtig populære og med Creative ZENcast er der et program, som er lige så simpelt og brugervenligt som hele podcast-idéen lægger op til. Programmet er fantastisk enkelt at bruge. Man indtaster blot linket (i xml-format) til dér, hvor man vil hente podcasts fra. Dernæst får man en oversigt over tilgængelige podcasts som hentes med et enkelt klik.

Man overfører lige så simpelt til afspilleren og så er man klar til at lytte til sine podcasts. Aflytning kan også foregå fra ZENcast programmet selv og man kan desuden indstille programmet til selv at søge efter nye podcasts og downloade disse automatisk. I samme stil kan man også bede programmet slette gamle podcasts og desuden synkronisere enheden automatisk når den tilsluttes. Sådan skal det bare gøres.







Synkronisering af afspilleren foregår via Creative Sync Manager. Programmet synkroniserer afspilleren med podcasts, musik, afspilningslister, kontaktpersoner, opgaver og kalenderaftaler fra Outlook, billeder og video. Man kan naturligvis selv vælge hvilke mapper som snkroniseringen skal foregå fra og om synkroniseringen skal ske når afspilleren tilsluttes eller at man manuelt beder om synkronisering.



Creative System Information er en oversigt over Creative soft- og hardware forbundet til brugerens PC. Her kan man se hvilke versioner af softwaren man har installeret og også oplysninger om hardware - for eksempel hvilken firmware, som afspilleren har installeret. Faktisk er denne information også tilgængelig fra afspilleren, men i Creatives support-afdeling er vi sikre på at de finder Creative System Information som et ganske nyttigt værktøj, når der skal fejlsøges på en brugers installation.



Creative Video Converter er et simpelt program til konvertering af video. Overfører man video via Creative Zen Explorer tilbyder programmet selv at konvertere filerne, men med dette program kan dette gøres uden at filerne skal flyttes med det samme. Desuden har man mulighed for at se hvor meget filerne vil fylde efter konvertering.







Det skal desuden bemærkes at Creative virkelig har formået at gøre opdatering af deres soft- og hardware nem. Via en ActiveX control kan man fra deres hjemmeside få undersøgt, hvilke applikationer som man har installeret og om disse er opdaterede. Er der nye versioner kan disse hentes og installeres direkte i browseren og yderligere kan Zen-afspillerens firmware også undersøges og opgraderes herfra. Eneste anke mod dette er at det indtil videre kun er Internet Explorer (over version 5.5) som er understøttet, men det er ellers en super idé for det kan være svært at holde styr på opdatering af de mange programmer.
cornerrage
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2006 08:34:43
Svar/Indlæg:
3532/303
Jeg kan ikke li' Klavs, for nu bliver jeg nød til at gå ud og misbruge 1300 kr på http://www.hifipriser.dk/Produ... :'(
Hader gode tests, man bliver jo nød til at bruge af sine nyopsparede penge :)



Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2006 09:01:39
Svar/Indlæg:
437/341
#1 Men hvis du bare bagefter kan lide din nye Zen V plus så kan jeg godt leve med at jeg ikke er med i din aftenbøn. ;)

Den er rigtig fed - skriv meget gerne om dine oplevelser med den. :)



cornerrage
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2006 11:21:20
Svar/Indlæg:
3532/303
#3 Bliver nok nød til at vente til jeg får løn d. 25... Der var godt og grundigt minus på kontoen fandt jeg lige ud af, ups



foo
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2006 11:29:27
Svar/Indlæg:
1685/240
Umiddelbart virker den da som en afspiller der er meget mere fornuftigt indrettet end iPod'en...

Har selv rodet en hel del med de nye iPod Video, og generelt så virker de da fint, men selve overførslen med iTunes er noget rigtig lort - og det selvom det er Podcast, video eller musik - jeg syntes bare ikke det virker særlig godt...

Men tror nu slet ikke jeg skal hav ehverken en Zen eller Nano - har planer om at hoppe med på Zune-vognen til næste år :)



Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2006 23:21:49
Svar/Indlæg:
2353/24
en rigtig god velformuleret/ velskrevet artikel, som virklig er uddybende uden at blive kedelig :) Syntes lige du skal have den ros med på vejen.

er faktisk blevet lidt lun på Zen V Plus, efter denne fremragende test



Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-11-2006 08:07:49
Svar/Indlæg:
437/341
#5

Mange mange tak. :) Jeg kan kun gentage at jeg synes det er en fed afspiller - den viser godt nok at Creative virkelig er kommet efter det med både hard- og software. :)



Ebzen
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-11-2006 15:32:24
Svar/Indlæg:
592/17
Jeg er overbevist over jeg skal give mig selv en i julegave! :D

Tak for en god artikel. :)

>> Ebzen <<



Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-11-2006 15:51:54
Svar/Indlæg:
437/341
#7 Mange tak - og god fornøjelse med julegaven. ;)



eSKape
 
Overclocker
Tilføjet:
04-03-2007 22:05:47
Svar/Indlæg:
20/2
Endnu en velformuleret artikel, som #5 skriver, virkelig uddybende uden at blive kedelig. Jeg synes desværre, at der indimellem er tests herinde der bliver alt for uddybende og langtrukne, men ikke her, fin artikel!

Du skriver, at Creative mener, man bør aflade og oplade helt, jeg troede faktisk at dette var helt ligemeget med Li-Ion batterier, men det har altså alligevel noget at sige?



eSKape
 
Overclocker
Tilføjet:
05-03-2007 00:44:52
Svar/Indlæg:
20/2
Glemte noget... ;)
En ting jeg savner, er en test af optagefunktionen, både med den indbyggede og med line-in (evt. en kommentar om, at man skal have en pre-amp microfon (hvad det så end er...)).

Jeg ved godt, at det er længe siden, du skrev artiklen, men har du stadig afspilleren, og kan du teste ovenstående og måske komme med lidt info?

På forhånd tak