Test: Asus A8R32-MVP Deluxe

Bundkort, AMD d.  13. november. 2006, skrevet af Woodgnome 0 Kommentarer.  Vist: 10138 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: ASUSTek
DK distributør: Rosenmeier

Pakkens indhold





Bundkortet kommer i en farvemæssigt meget neutral pakke, der ikke ligefrem giver indholdet væk som en af Asus' bedre bundkort. Et par nøgleord og 3 års garanti er med til at fange køberens interesse og så er "CrossFire Ready" selvfølgelig fremhævet.

Under det ydre omslag bliver det endnu mere simpelt med en sort pakke og Ai Life logoet. Alt i alt ganske stilet.



Åbner man op for pakken kan man se, at denne er spækket til randen og efter vægten at dømme, kan dette ikke være en stor overraskelse.



Her er så hvad man præcis finder i pakken:

  • 1 stk. Asus A8R32-MVP Deluxe bundkort.

  • 1 stk. brugermanual.

  • 1 stk. driver/utilities CD.

  • 1 stk. InterVideo Media Launcher bundle.


  • 6 stk. SATA kabler.

  • 3 stk. SATA strømkabler til 6 SATA enheder.

  • 1 stk. floppykabel.

  • 1 stk. IDE kabel.

  • 1 stk. FireWire bracket med plads til 2 enheder.

  • 1 stk. USB2.0/game port bracket med plads til 2 USB2.0 enheder.

  • 1 stk. seriel port bracket.

  • 1 stk. I/O skjold.


  • For en gangs skyld ser vi ikke en medfølgende radial blæser, da der ikke er monteret et større heatpipe baseret kølesystem på bundkortet. I dette tilfælde er det dog en god ting, da kølingen stadig er 100 % passiv som følge af mindre varmeudvikling fra ATi chipsættet.

    Til gengæld er resten af bundlen rimelig identisk med de øvrige topmodeller, dvs. masser af brackets og kabler samt en software bundle fra InterVideo.

    Alt i alt en rigtig lækker bundle fra Asus, som hverken slækker på hardware eller software.