Test og overclocking
Til selve testen har jeg valgt at bruge Windows XP SP2, da jeg så kan sammenligne direkte med tidligere tests. Jeg har ikke haft tid til at finde ud af hvilke benchmark programmer der virker/ikke virker under Vista, og indtil vi på redaktionen træffer endelig beslutning om at overgå til Vista vil det være XP der benyttes.
Vores testsystem består af følgende:
Hardware ASUS P5B Premium Vista Ed.
BIOS version 0303
Intel Core 2 Duo E6300
CellShock DDR2-8000
40GB SATA harddisk
BFG 7900GT OC 256MB
OCZ Powerstream 600watt PSU
Software Windows XP Pro med SP2
PCmark05
SuperPI mod.1.5 XS
Aquamark3
3Dmark03
Far Cry Regulator demo
PREY timedemo
Systemtest Pcmark05 testen presser vores system med en bred vifte af forskellige kontoropgaver i hurtig rækkefølge.
PCmark2005 Resultat plejer at ligge omkring 5500point for vores E6300, og P5B Premium følger fint med konkurrenterne.
SuperPI 1M er en test af systemets evne til rå talknuseri. 1mio. decimaler på PI skal beregnes.
SuperPI 1M Også her klarer P5B Premium sig godt igennem med en ydelse der ligger lige over 29sek.
Så skal vi have en stribe 3D/spil tests så vi kan se om boardet dur til noget når der skal games. Først en rent syntetisk én af slagsen - 3Dmark03.
3Dmark03 18404 point er et ganske fornuftigt resultat sammen med et 7900GT. Som det ses på grafen er det helt på linie med resten af feltet.
Aquamark3 Også gode gamle Aquamark får en tur. Et resultat over 100.000 point er tilfredsstillende, og det er faktisk kun DFI ICFX3200 kortet der ikke kan følge med her.
Spillet PREY er baseret på DOOM 3 motoren. Demoen er stillet på lav opløsning uden nogen som helst effekter, så det er overvejende systemet der skal trække læsset.
Prey Timedemo Små 182fps er det vi plejer at se fra tilsvarende systemer. P965 chipsettet kan dog ikke følge med nForce 680i der trækker fra land her.
Endnu en gammel kending. FarCry Regulator timedemoen afvikles på Very High Settings 1024x768.
FarCry Regulator Igen ser vi at P5B Premium følger med de andre kombatanter med et gennemsnit på 140fps.
Alt i alt yder kortet fuldstændigt som konkurrenterne uden at skille sig mærkbart ud. Det får det så chancen for nu. Vi skal til at skille skæg fra snot i overclocking testen.
Overclocking OC testen forløb nogenlunde fredeligt, men stoppede brat ved 450fsb. Boardet er 100% stabilt ved 450MHz, men nægter at boote ved 451. Det er set før med så skarpe grænser, og det tyder på at ASUS med en BIOS opdatering uden problemer vil kunne komme op i nærheden af de 500fsb der er den - tør man sige det - sædvanlige stopgrænse for min E6300 cpu.
450fsb trækker min E6300 op på 3.15GHz hvor den yder tæt på en X6800@2.93.
Ganske fornuftig ydelse til den pris. PCmark05 testen scorer 7464 point.