Test: Shuttle SN27P2

Barebones d.  24. april. 2007, skrevet af Woodgnome 0 Kommentarer.  Vist: 17493 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Shuttle
DK distributør: n/a

Design & installation





Computere baseret på Shuttles barebones får sjældent pladsen under skrivebordet eller andre steder, hvor de er "ude af syne, ude af sind". Det har sine grunde og det er selvfølgelig designet som altid er i top og P2 modellen er absolut ikke nogen undtagelse. Udført i sort aluminium med plastik front og den sædvanlige kompakte størrelse, er det næsten umuligt at få barebonen til ikke at passe ind.




Er man til et minimalistisk design er P2 en klar vinder, da den er skrællet for stort set alt overflødigt - ingen synlige skruer, stik eller overflødige knapper. Kun to power og CD-rom eject knapper samt to lysdioder til hhv. power og harddisk aktivitet præger fronten, mens alle drev og øvrige tilslutninger er skjult bag klapper.




Skulle man endelig for brug for det, så gemmer der sig bag de to klapper hhv. en 3,5" drevplads til floppy eller kortlæser og front I/O, som omfatter følgende:

  • 2 stk. USB2.0 porte.

  • 1 stk. FireWire port (4 pin).

  • 1 stk. mikrofon stik.

  • 1 stk. hovedtelefon stik (line-out).





  • Vender vi bagenden til finder vi de øvrige tilslutninger og knapper:

  • 6 stk. USB2.0 porte.

  • 1 stk. eSATA port.

  • 1 stk. FireWire port (6 pin).

  • 1 stk. RJ45 LAN porte.

  • 5 stk. lydstik.

  • 3 stk. S/PDIF (optisk in/out, koaksial out).

  • 1 stk. 230 VAC stik.

  • CMOS Reset og power knap.





  • Skruer man de fire thumb skruer ud i bagenden kan coveret fjernes og man får adgang til det indvendige. Der er selvfølgelig småt med plads, men i forhold til tidligere modeller, så er pladsen udnyttet overraskende godt og umiddelbart ser installationen af enheder ud, til at skulle foregå smertefrit.




    Ifølge specifikationerne skulle der være 1 stk. SilentX 400 Watt strømforsyning at finde i maskinen, men kigger man godt efter kan man se, at der er installeret en 350 Watt strømforsyning. Om det er en fejl vides ikke, men jeg vil lade tvivlen komme Shuttle til gode denne gang og blot påpege placeringen af strømforsyningen, der tillader, at den varme luft bliver blæst direkte bagud af kabinettet. Yderligere 2 stk. 60 mm blæsere hjælper til med airflowet, så der skulle være mulighed for at undgå alt for meget varme på for lidt plads.




    Kigger man lidt nærmere på bundkortet, så er der 4 RAM sokler, farvekodet efter dual channel princippet. Dvs. installeres to RAM blokke i to sokler af samme farve, vil disse køre dual channel. Til venstre for RAM soklerne finder man floppy porten sammen med en enkelt IDE port.




    Nu hvor vi er ved det med porte til lagerplads, så er der gjort klart til installation af tre interne SATA og den sidste port fandt vi, som tidligere skrevet, på bagsiden af barebonen som en eSATA port.

    Udvidelsesmulighederne omfatter 1 stk. PCI-Express x16 slot og 1 stk. PCI slot. Hvis man vil installere et grafikkort med en køler, der fylder mere end 1 slot i højden skal man selvfølgelig være opmærksom på, at PCI slottet ikke længere kan bruges.




    Til at fastgøre udvidelseskortene finder man på bagsiden en klap, som kan vippes op, hvis man fjerne de to skruer og udvidelseskortene kan derefter installeres. Klappen kan derefter vippes ned og skruerne skrues i og så skulle der være grønt lys.




    Mht. installation af lagerplads, så var der en enkelt 5,25" plads og 3 stk 3,5" pladser hvoraf den ene er med adgang til fronten af kabinettet. De to øverste 3,5" pladser er begrænset til SATA drev mens man kan bruge både SATA og IDE i den sidste. 5,25" pladsen er beregnet til et IDE drev, men med lidt bestemt overtalelse kan det medfølgende SATA kabel godt finde sig til rette med et SATA drev på denne plads. Lidt lettere går det med tilslutningen af 3,5" SATA drevene, som man kun lige fedter lidt med de første par gange, indtil man har fundet rutinen.




    Installation af processoren foregår med hjælp fra en stjerneskruetrækker hvorved processor køleren kan fjernes. Derefter kan 80 mm blæseren til denne vippes til siden og der er fri adgang til AM2 soklen. Installation af RAM foregår også smertefrit, da der er rigeligt med plads, hvis man installere disse gør evt. udvidelseskort og lager.

    Processor køleren er foruden 80 mm blæseren i siden af kabinettet udstyret med en 60 mm blæser. Køleren er udført i aluminium og gør brug af 4 heat pipes. Det skal lige siges, at inde i aluminiums "huset" ikke er yderligere kølerribber. Dette kan godt virke ret underdimensioneret, men det lader til at virke i praksis - ellers kan jeg afsløre at 80 mm blæseren kan flytte meget luft, hvis det skulle blive nødvendigt (med en uudholdelig støj til følge.).




    Så er der installeret og klar til action. Alt i alt et rigtig lækkert og gennemtænkt design, som både ser godt ud og gør installationsprocessen stort set smertefri.




    Før vi fortsætter synes jeg lige, at i skulle se denne. Jeg kan med 99 % sikkerhed sige, at sådan en lus ikke er planlagt (det er det vi på elektronikstudiet kalder en hovsa-løsning) - der sidder nok en Shuttle ingeniør med røde ører et eller andet sted ;).