Design & Layout
At have "Black Pearl" i sit navn forpligter, og Asus P5K3 Premium Black Pearl er da også sort – det er den ene ting, man lægger mærke til. Den anden er den store chipset-RAM-køleløsning i kobber. Jeg synes, sammenspillet mellem kobber og sort ser rigtig godt ud, og det ser især godt ud, når der så også kommer en stor CPU-køler i kobber på. Man skal også lægge mærke til, at alle dele af køleløsningen er forbundet – det vil sige, at man faktisk kan køle både chipset, RAM og mosfets med én blæser.
Vi starter med at se på udvidelsesportene. Fra syd mod nord drejer det sig om 1 PCI-port, 1 PCI Express x16 (elektrisk x4), 2 PCI-porte mere, 1 PCI Express x16 til grafikkortet og til sidst 2 PCI Express x1. Der er masser af plads til grafikkortet, det kommer ikke i nærheden af hverken northbridge eller RAM – som her ikke er i form af sokler, men siddende direkte på bundkortet, dækket af en køleprofil.
Souhtbridgen er forbundet med resten af kølesystemet, og derfor kan dens profil holdes meget lille, så den på ingen måde kommer i vejen for grafikkort eller andre udvidelseskort. Til højre for southbridgen findes de 6 SATA-porte, og nederst på bundkortet har vi connectors til IDE, USB, Firewire og så videre.
RAM hverken kan eller skal man rode med, for de er som sagt indbyggede under den store køleprofil. Ved siden af RAM'ene findes Floppy-porten og et 24-pins ATX-stik til strøm. 8-pins ATX-stikket sidder i øverste venstre hjørne af bundkortet
På trods af den store køleløsning på bundkortet er der faktisk god plads omkring CPU-soklen. De fleste kølere vil ikke have pladsproblemer her.
Til sidst I/O-portene, der som nævnt i specifikationerne er:
1 stk. PS/2 keyboard port.
2 stk. S/PDIF out porte (Coaxial + Optical).
6 stk. USB2.0 porte.
2 stk. RJ45 LAN porte.
2 stk. External SATA porte.
1 stk. Firewire port.
6 stk. Lydstik.
1 stk. WiFi-AP Solo antennestik.