Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Rosenmeier

BIOS

BIOS på Asus P5K3 Premium Black Pearl er af AMI typen, med et layout de fleste kender. Det meste af den er ret nem at finde rundt i, og derudover kan manualen hjælpe til.

Første menupunkt er Advanced, og det er her, alle de spændende indstillinger findes.

JumperFree Configuration er stedet, hvor al overclocking finder sted. Lige så snart man skifter fra Auto til Manual, får man et væld af muligheder. Blandt andet kan FSB sættes op til 800MHz.

Som noget meget specielt er det muligt at ændre på dette bundkorts strap, det vil sige chipsettets interne timings. Jo højere FSB, bundkortet kører med, jo højere skal disse timings være for at sikre et stabilt system – ligesom med RAM. Det er efterhånden en velkendt sag, at Asus P5B-bundkortene med Intel P965 chipset skiftede strap ved 400MHz FSB, og derved kom der et dyk i ydelsen ved 401MHz FSB, som først blev udlignet ved en noget højere FSB – det måtte man bare vide og acceptere.

Men på Asus P5K3 Premium Black Pearl er det altså muligt selv at bestemme, hvilken strap man vil køre med. Så kan man som nørd selv eksperimentere med, hvor lavt man kan gå, og stadig have et stabilt system.

 

Strap har også indflydelse på, hvilken FSB:RAM divider, det er muligt at køre med. På ovenstående billeder kan man se, hvad mulighederne er ved en FSB på 460MHz, og strap på henholdsvis 333MHz og Auto. Ved Auto visses alle muligheder, men de vil ikke alle være stabile, da nogle af dem vil kræve en lavere strap, som måske ikke kan køres ved den FSB – kort sagt, der er nok at eksperimentere med, hvis man er ejer af dette bundkort. Det giver selvfølgelig ekstra muligheder i BIOS, at Asus på forhånd kan vide, hvilke RAM, systemet har at arbejde med.

Længere nede i samme menu er det muligt at ændre timings på RAM. Og her skal man lige vænne sig til, at CL5 er den laveste indstilling for DDR3-RAM.

Nederst i menuen har vi spændinger, hvor man blandt andet kan give Vcore op til 1.7V.

I CPU Configuration kan man ændre på processorens egne egenskaber, fx EIST.

Chipset Configuration indeholder ikke ret meget, fordi RAM-timings er lagt ind under JumperFree Configuration.

Onboard Device Configuration er stedet, hvor man kan stille på alle de indbyggede ting på bundkortet, som fx lyd, SATA og netværk.

Næste hovedpunkt er Power, hvor det mest interessante nok er Hardware Monitor, hvor man kan overvåge temperaturer og spændinger.

Boot er menuen, hvor man bestemmer, hvad der skal ske under opstart af computeren.

Tools indeholder et par af Asus' egne opfindelser. EZ Flash er efter min mening den nemmeste måde overhovedet at opdatere BIOS på – man skal bare have den nye BIOS på fx en USB stick. O.C. Profile gør det muligt at gemme to sæt indstillinger af BIOS, så man altid kan hente dem frem.

Til sidst er der Exit, som vist giver sig selv...

lumske
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-09-2007 00:51:50
Svar/Indlæg:
3485/76
det ser lækkert ud ja og helt sikkert kvali, men den med man ikke kan skifte rammene er da noget fy fy ! ☹


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-09-2007 05:29:40
Svar/Indlæg:
6181/270
nice test
ligner et board der godt kunne havet været mit næst board hvis bare ikke DDR3 ram var så dyrt


Stepa
 
Overclocker
Tilføjet:
18-09-2007 11:40:18
Svar/Indlæg:
394/36
Jaa Fed test .. 🙂
Hvor meget foreskel er der lige på DDR3 og DDR2 Ram ? altså jeg tænker på hastigheder og til priser og sådan ? er det virkerligt så meget, så det dårligt kan betale sig at tage DDR3 med mindre man har $$ i panden ? 😕


Stensgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-09-2007 11:48:24
Svar/Indlæg:
2620/327
#3 Der er ikke ret meget forskel - bortset fra at DDR3 kan opnå meget højere hastigheder end DDR2. Det er såmænd meget det samme som skiftet fra DDR1 til DDR2. DDR3 kører også med meget slappere timings end DDR2.
Som du kan se i testen, kører DDR3-kortets RAM over dobbelt så hurtigt som DDR2 RAM'ene, og alligevel er der ikke nogen stor forskel at måle.


ZyberNeo
 
Superbruger
Tilføjet:
18-09-2007 16:14:34
Svar/Indlæg:
354/52
Fedt kort og god gennemgang, men hvis jeg skulle have kortet ville jeg nok vælge den med DDR-2.

Det der med indygget ram er ikke lige mig og jeg er stadig af den overbevisning at båndbredde ikke er alt, men timmings også har rigtig meget at sige:)


Blue*
 
Overclocker
Tilføjet:
18-09-2007 16:22:59
Svar/Indlæg:
223/33
Har ikke lige læst hele artiklen, har ikke tid nu..

- men umiddelbart ser der da ikke ud til at man skal have den helt store kædestrammer eksame for at skifte RAM., ved at tage kølesystemet af?. Så det at skifte RAM. er da ikke helt umuligt?.. for de sidder da garenteret i et click system som alm. RAM, under køleren.. oder?.





Stensgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-09-2007 16:41:41
Svar/Indlæg:
2620/327
#6 Nej, de kan ikke skiftes ud. Jeg har ikke selv haft køleren pillet af, men på tredje billede på denne side kan du se, at RAM'ene er monteret direkte på bundkortets print: http://www.hardwarezone.com/ar...


bornholm
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-09-2007 19:04:54
Svar/Indlæg:
2958/84
#6 så er det frem med loddekolben 🤣 🤣

jo det er lidt som at få en ispind uden is 😀


Blue*
 
Overclocker
Tilføjet:
18-09-2007 19:29:48
Svar/Indlæg:
223/33
Så er det ikke skide nemt nej 😐

#8 Det skal der nok også være nogen der gør 😀 😛


#10
1EaR
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-09-2007 22:14:18
Svar/Indlæg:
5750/124
det er da lige meget med at rammene sidder fast, men 7kilo for denne lille skatte basse er da utroligt, det var da godt at der kun var 10 tilsalg, ellers ville de da have fået hele årets indtjening på et bestemt bundkort:D


hightower
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-09-2007 03:36:21
Svar/Indlæg:
2440/66
virkelig et fedt board med en fed ide (ram)... ærgeligt det ikke var god kvalitets DDR2, så havde boardet måske været "til" at betale...


Mr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-09-2007 18:32:59
Svar/Indlæg:
4107/224
Hvorfor pokker leverede de det ikke bare med aftagelige eksterne ddr3 moduler 😐 ?


Stensgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-09-2007 18:54:16
Svar/Indlæg:
2620/327
#12 Fordi noget af idéen med bundkortet er, at Asus har kontrol over, hvad bundkortet skal arbejde sammen med. På den måde slipper de for problemer med kompatibiliteten, og de slipper for, at nogen bruger dårlige RAM til bundkortet, og så giver bundkortet skylden for en dårlig ydelse.

Om man så kan lide det eller ej, er jo en smagssag.


Blue*
 
Overclocker
Tilføjet:
19-09-2007 21:13:14
Svar/Indlæg:
223/33
Det er vel også endnu et skridt imod at bundkortet skal indeholde alt.. grafik, lyd, lan, ram, cpu.. som der er en smule snak om for tiden?. Om man kan lide det eller ej, så er det nok uundgåeligt at det kommer på et tidspunkt, og jo også fint nok til Hr. og Fru Danmark PC.'er, der nok alligevel ikke skifter noget i PC.'ens levetid.

Men knap så sjovt for os andre med pilfingre ;)


bornholm
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-09-2007 22:41:54
Svar/Indlæg:
2958/84
så kan man da lige så godt købe en X-boks (ja det bliver ikke mig) :'-( 😩


Rednalyn2
 
Superbruger
Tilføjet:
22-12-2007 14:14:19
Svar/Indlæg:
558/73
Det er da heller ikke fedt at skulle skifte hele bundkortet, hvis en enkelt RAM kreds gik sig en tur...