Software
Asus P5K3 Premium Black Pearl har en ret stor bunke software med, som vi efterhånden er vant til med Asus.
Asus PC Probe II bruges til at overvåge spændinger, blæserhastigheder og temperaturer i Windows.
Asus AI Suite er et program til tweaking og overcloking af bundkortet fra Windows. Man kan også overvåge de vigtigste oplysninger om hardwarens tilstand her.
Asus Update bruges til at opdatere BIOS fra Windows. Man kan her nemt hente en ny BIOS fra internettet, tage backup af den gamle og opdatere med den nye. MyLogo bruges til at lægge sit eget billede ind i stedet for det, der normalt kommer frem, når man tænder computeren.
Asus Update er dog ikke den bedste og nemmeste måde at opdater BIOS på, da det også kan gøres direkte i BIOS'en selv.
Norton Internet Security kan styre alt, hvad der har med sikkerhed og antivirus at gøre.
Corel Snapfire bruges til billedbehandling.
Og så medfølger InterVideo DVD Copy også, men kun i en trial-version.