Software
Før vi går til testen, tager vi lige et hurtigt kig på den medfølgende software. Det bliver ikke en slavisk gennemgang af funktionerne – men mere et hurtigt overblik. På skiven ligger, udover den obligatoriske DirectX 9.0c, nemlig også hele 3 programmer. Et af programmerne er en ”genganger” og er set medfølge hos andre producenter. De 3 programmer der er tale om er: PhotoImpression 5, Panoramamaker 3 og Photobase 4.5
PhotoImpression 5
Efter man har overført sit billede har man forskellige muligheder. Den første man møder er Enhance. Her er muligheder for at beskære og ændre på størrelsen.
Herefter kan man fortage yderligere ændringer i sit billede. Blandt andet kan man indsætte effekter og andre sjove finesser.
I project delen af programmet, kan man lave blandt andet en kalender eller sit eget fotoalbum.
Her ses så print delen af programmet. Man kan nemt og bekvemt flytte margen på sit billede, som det ønskes.
Til sidst kan man så også dele det med familien via email.
Panoramamaker 3
I panorama maker 3 har man forskellige muligheder for at sammensætte sit billede taget med Panasonic DMC-TZ3. Billederne skal selfølglig være taget med det indbyggede panorama program i kameraet. Programmet hjælper så med at ”svejse” billederne sammen til et. Man kan konstruere 4 forskellige slags panoramaer. Her er vist 360 graders modellen.
Efter at vi har valgt hvilken panorama vi vil lave, skal der vælges billeder. Programmet viser nogle eksempler, men man kan selfølgelig også tilføje flere billeder. Det gøres ved at trykke på add i nederste venstre hjørne, hvorefter viste boks popper op.
Nu har jeg så lige lavet et hurtigt eksempel. Som det ses er billedet nu ”svejset” sammen. Man kan herefter så vælge at gemme, eksportere eller noget helt andet som man lyster.
Photobase 4.5
Når man starter programmet mødes man af denne boks, som spørger hvad man vil foretage sig. Der gives 3 muligheder.
Som det ses valgte jeg at browse billeder i en mappe. Når det er gjort, giver programmet dig nogle flere udvidede muligheder. Blandt andet kan man omdøbe sine billeder nemt og bekvemt. Programmet er endda istand til at omdøbe billeder som ikke er taget med kameraet.
Programmet kan også synkronisere dine billeder med en PDA. Til det kræves så bare lige en udvidelse fra ArcSoft´s hjemmeside.