Test: Nikon Coolpix P5100

Foto d.  31. december. 2007, skrevet af NoNig 9 Kommentarer.  Vist: 20283 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Hasee.dk
DK distributør: Hasee.dk

Design / Ergonomi 

Jeg vil her kigge lidt på selve kameraet og dets design. Det første der slår mig, er hvor eksklusivt kameraet føles. Det vejer ikke alverden, nok pga. magnesiumhuset, hvilket klar også giver den lidt specielle overflade. Det skiller sig klart ud fra langt de fleste af markedets modeller. Der ofte består af plastikhuse og kedeligt aluminium, der ridser og bøjer for et godt ord.

 

Hvis vi starter med at kigge på fronten kan man se selve objektivet. Et stk. Nikkor f/2.7-5.3 gående fra 7,5 mm til 26,3 mm. Det giver en zoomfaktor på 3.5X - hvilket burde være nok til at dække de flestes behov. Objektivet tegner fint skarpt, uden at være prangende. Det dækker området fra moderat vidvinkel (35 mm ækvivalent) til en fin tele (123 mm ækvivalent). Derudover kan vi se den lille optiske søger, indbyggede flash samt hjælpefokus-/timerlampe og mikrofonen kan anes under klistermærket.

 

Bagpå kan vi (øverst venstre, nedad): "Fn", "Display", "Playback", "Menu" og "Slet billede(r)". Det der fylder mest, er den dejligt store 2.5" skærm. Den har en tilpas opløsning og lysstyrken er ikke ringe. Jeg kunne uden problemer følge med i hvad der foregik og informationer blev præsenteret nemt og overskueligt. Over skærmen kan vi se søgervinduet med flashindikator og AF lampen. Begge fortæller at kameraet er henholdsvis klar til at fotografere eller er i gang med at gemme billedet/videofilen. Til højre kan ses den skridsikre plet af gummi. Den, samt pladen på fronten, sikrer et fast greb om kameraet. Selv ved brug med éen hånd. Under pladen kan ses multifunktionsknappen. Denne anvendes til både navigering og valg i menuen, men samtidig også som hjælp til hurtige genveje mens man fotograferer.

 

Øvert på kameraet har vi så til gengæld en af de rigtig spændende ting. Nemlig skoen til flash. Det er et genialt lille trick, hvis man gerne vil have f.eks. en SB-600 flash koblet til. Det kommer dog hurtigt til at se dumt ud, da flashen alene er større end selve kameraet. Ved siden af, har vi funktionshjulet. I rækkefølge: "Auto", "Program", "Lukkerprioriteret", "Blændeprioriteret", "Manuel", "Setup", "Videofunktion", "Scenevalg", "ISO" og "Anti-Rystefunktion". Øverst til højre sidder zoomknappen, der er strategisk placeret, således man ikke behøver at flytte fingeren fra udløseren (den sølvfarvede knap indeni), når man komponerer sit billede. Meget lig funktion mange sikkert kender fra de fleste Canon IXUS modeller. Denne zoomknap bruges også til at zoome i billederne når programmet er sat til "playback". Lige ved siden af, sidder "tænd/sluk". Man kunne måske være bange for, at denne knap sidder dumt, men det er langt fra tilfældet. Den sidder faktisk rigtig godt, har en god respons og man kommer ikke tilfældigvis til at trykke på den, når man anvender udløseren. Til sidst er der det store hjul, med hvilket man styrer ISO, Blænde, Lukker osv. i div. programtilstande.

 

På kameraets højre side, kan vi se krombeslaget, hvorpå man kan montere den medfølgende rem (der sidder en mage ved på den anden side også). Den er af skulder/nakke-typen, hvilket jeg personligt ikke er så meget for. Denne slags små kameraer kan nemt komme til at daske rundt, så jeg ville nok have foretrukket en håndledsstrop. Man kan ane USB- og AV-stikket, som faktisk er et og samme stik. Hvilken funktion man ønsker at anvende er dermed bestemt af hvilket kabel man kobler til. Denne løsning kan jeg godt lide. Dermed mindsker man risikoen for, at en der ikke gider at læse manualer, forsøger noget sjovt.

 

Her har vi så et af de mere smarte tiltag. En løsning som Canon også hælder til. Nemlig en lille gummiflap ved siden af batteridækslet. Hvad er den så til? Jo, den er til en ekstern strømforsyning. Såfremt man skulle ønske at langtidseksponere, have kameraet monteret lang tid af gangen på et stativ eller en anden grund til at være stationær. Man køber blot en ekstra ledning eller strømforsyning, sætter den i hvor batteriet normalt sidder, og vupti! Så har man strøm lige så længe man lyster. Man kan også her tydeligt se batterilåsen der fungerer upåklageligt. Jeg kunne dog godt ønske mig, at kameraet kom med en advarsen når man åbner den. Især hvis man er i gang med at skyde billeder af. Ved kontinuerlig eksponering, tager det kameraet lidt tid at gemme filerne. Dermed kunne en lille pilfinger nemt komme til at rode lidt. Kameraet siger intet, og slukker derfor bare. Dermed kunne præmieskuddet godt gå tabt.

   

Ser vi her under bunden af kameraet, kan man tydeligt se både indstikspladen til batteri samt til SD-kort. Jeg synes at jeg måtte "brokke" lidt med SD-kortet for at få det i. Men det gik udemærket. Måske det blot er mig der er sart, men jeg følte at der skulle unødig meget vold til. Men det sikrer til gengæld, at kortet ikke falder ud, såfremt man skulle komme til at åbne dækslet. Hvis man ser efter, vil man se et klistermærker, placeret lige under objektivet. Nu er jeg klar over, at der ikke er alverden af plads i/på sådan et kamera. Men jeg havde alligevel gerne set, at gevindet til trefod/stativ havde siddet under objektivet. Det Fungerede nu udemærket, med den ene undtagelse. At når kameraet var monteret på mit stativ, kunne jeg ikke komme til batteri og hukommelseskort. En lidt træls ting. Især for det kamera der er rettet mod, at kunne bruge forsatser. Dermed vil et stativ ofte være godt (især ved langtidseksponering og lange brænddevidder). Men det var ikke muligt.

    

Nu kommer vi så til en af mine kæpheste ved det her kamera. Nemlig de her forsatser. Jeg synes for så vidt, at idéen er god. Men de fylder. Jeg ser ikke, hvor man lige så vel kunne vælge et Sony DSC-H5, Olympus SP-550 UZ eller Canon PowerShot der ligeledes har billedstabilisering. Kameraerne fylder mindre (når P5100 har forsatserne monteret), er hurtigere og har samme zoomområde. De(t) ser lidt spøjst ud med sådan nogle ekstra objektiver foran. Men det kræver lidt tilvænning at skulle skifte. Det er i hvert fald ikke for fotografen der har travlt.

Alt i alt, så er kameraets design gennemført. Knapperne sidder intuitivt og man føler på intet tidspunkt at man mister grebet. Det eneste jeg kan sætte en finger på, er netop kameraets gode forcer. Nemlig forsatserne, idéen virker fjollet. Det samme gælder alle indstillingsmulighederne. Det er kanonlækkert at de er der, men hvad nytter det at man aldrig bruger dem, netop fordi indstillingerne er gemt væk i en menu. Det er klart, at det er begrænset hvor mange knapper man kan sætte på sådan et lille kamera (det evige problem). Igen, det er netop kameraets gode features der taler imod det.

Med disse ord, vil jeg nu tænde for kameraet og se hvad det kan i brug.

 

Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-12-2007 02:19:43
Svar/Indlæg:
2353/24
Supergod test NN!

Det er dejligt at se at kameraet vitterlig også bliver stillet op mod det som producenten lover - og her fejler det.

Personligt kunne jeg godt tænke mig et reference-billede taget af de eget kamera, da det jo er dit udgangspunkt at vurdere udfra, især da det jo er et "semiprof" kamera (hvilket nikon jo også prøver at gøre deres coolpix P5100 til).

Et kamera der er alt for lang tid om at "komme videre" til næste billede (og autofokus), dur bare ikke til feriebilleder... De bedste/sjoveste billeder er der hvor man fanger "the moment"


Claus35
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-12-2007 06:43:20
Svar/Indlæg:
5410/123
#1 The Kodak moment 😀


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-12-2007 09:39:53
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #1

Hva' mener du helt præcist med et referencebillede? 🙂 Er der noget specielt du gerne ville have jeg tog billeder af?

Blot for at slå det fast. Så kan jeg som sådan godt lide kameraet. Det placerer sig jævnt i feltet (deraf karaktererne 3 over det meste af linien), men jeg føler ikke at kameraet lever op til de forventinger jeg blev stillet.

- og mange tak for rosen :yes: 😳

-> #2

😲 😀


Teresa
 
Moderator
Tilføjet:
31-12-2007 14:12:54
Svar/Indlæg:
2458/91
Jeg tror Coctail gerne ville se et billede taget med dit eget kamera under samme vilkår.... Så han kunne se forskellen.

😀


slp^
 
Superbruger
Tilføjet:
01-01-2008 20:30:06
Svar/Indlæg:
321/99
Super, udførlig os perfekt anmeldelse!

Thumbs up!


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-01-2008 00:21:38
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #4

Tænkte nok det var noget i dén retning 🙂

-> #5

Mange tak 🙂


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-01-2008 07:32:53
Svar/Indlæg:
7263/260
Rigtig flot test, velskrevet og lige til at læse.
Godt arbejde Allan. 🙂


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-01-2008 19:44:00
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #7

Mange slags tusind tak 🙂


kQleskabsindianer
 
Superbruger
Tilføjet:
03-01-2008 02:20:04
Svar/Indlæg:
18/1
Sørgeligt 😩

Men tak for læsning 😉