Testbilleder
Jeg har, som sagt, leget med kameraet i en god uges tid nu. Sådan lidt on/off. Jeg har alt i alt taget en god stak billeder, og mit indtryk er rimelig ok. Jeg ville placere det i samme kategori som Olympus Mju 720/725/770 SW. Der er ganske meget ISO støj i dårligt belyste miljøer (det ville være katastrofalt ved en koncert f.eks.). Autofokussen er langsom som ind i pokker og kameraets respons lader generelt en del tilbage at ønske.
Da jeg i sin tid stor i butik og solgte kameraer, så var sætningen: "Jeg skal have et godt kamera, og det skal være billigt" nok den mest fremførte. En selvmodsigelse der vil noget. Netop fordi folk ofte forventer, at kameraet tager billedet det øjeblik de trykker knappen i bund. Sådan hænger det desværre ikke sammen. Der er flere faktorer der skal være opfyldt, netop for at kameraet kan tage et billede, nærmest med det samme. Et af dem er stor kontrast. Autofokussen leder efter kontraster, og når kontrasten er størst, er billedet skarpt - eller det tror den. Desværre vælger mange at behandle kameraet, som var det et engangskamera fra Merlin til kr. 39,- Der findes ikke noget kamera i hele verden, der kan tage billeder straks, og især ikke hvis det samtidig skal være "billigt". Derfor prøvede jeg ofte at lære folk, at "tænke" motivet. Forstået på den måde, se hvad der sker, forvent hvad der sker, vær parat og lad kameraet måle og fokusere inden du trykker knappen i bund.
Her må jeg sige at Nikon skuffer igen. Ikke alene er autofokus langsom, men selv når det har fundet fokus, kan der faktisk godt være et halvt til et hel sekunds forsinkelse, inden den eksponerer. Hvilket i dén grad er trist, da det netop er hér, at motivet skulle have været i kassen. Selve kameraets opstartstid ligger på omkring 1.5-2 sekunder, hvilket faktisk ikke generer mig sønderligt. Men forsinkelsen, når kameraet burde være klar til næste billede, er helt hen i skoven. Det svarer lidt til, at Ferrarien fra før, først sætter i gang 1½-2 sekunder efter du har trykket spederen i bund. Helt og aldeles uacceptabelt.
Men nok brok. Lad os kigge på testbilleder. Billederne er taget i min egen stue, under hvad jeg ville kalde for "kontrollerede forhold". Hermed ment, at lyset ikke har ændret sig, og det mestendels er kameraets automatik der har skudt billedet. Ikke jeg. Billederne er taget på stativ, med undtagelse nogle af billederne, hvor der har været monteret en forsats.
Først tog jeg tre billeder på "Auto". Dvs. AF, Auto flash, ISO, 12 MP osv. Jeg fik flg. resultater:
1: EXIF: f/2.7, 1/31 sek., ISO400, 8 mm. Billedet er en anelse undereksponeret, men jeg skyder skylden på det hvide underlag. Hvidbalancen har ramt rimelig godt, og den eneste ændring jeg har foretaget er, at konvertere billedet til 800x600. Farverne er fine og mættede. Det er dog tydeligt, at kameraet har kompenseret, ved at slå flashen fra og skrue lidt op for ISO'en.
2: EXIF: f/5.3, 1/60 sek., ISO-64, 26 mm. Her er billedet til gengæld ret godt ramt på selve motivet. Man kan tydeligt se, at ISO'en er røget ned, da billedet viser en masse detaljer og dybdeskarpheden er i top (lille blænde). Obi Wans ansigt er fint gult, og der er tydelige skel i detaljerne. Alt i alt et rigtig fint billede. Det ere n anelse undereksponeret, men det går an.
3: EXIF: f/5.3, 1/60 sek., ISO-64, 105 mm. Billedet her er taget ved den digitale zoom, som lige forøger fra 26 mm til 105 mm. Dvs. den zoomer lige omkring 4x ekstra. Som man kan se, bibeholder billedet stadig en masse detaljer, men er (igen) en anelse undereksponeret. Jeg må faktisk indrømme, at billedet er ret godt, og særdeles brugbart. Det kunne enddog holde til en kraftig fremkaldelse. A4 og derover ser absolut ikke ud til at være noget problem hér.
De følgende billeder er taget med de to forsatser på. Der er både indendørs og udendørs.
Vidvinkel
1: EXIF: f/2.7, 1/38 sek., ISO-400, 8 mm. Billedet er igen en anelse ved siden af, hvad angår eksponering. Men ellers fint detaljeret. Det bærer igen tydelige præg af at være taget med ISO-400, hvilket blot får mig til at grue for de resterende billeder taget ved høj ISO. Billedet har tydelige fortegninger, hvilket skyldes vidvinkelforsatsen, hvormed billedets brænvidde bliver til 5,4 mm (eller 23,5 mm. ækvivalent).
2: EXIF: f/5.3, 1/60 sek., IS-64, 26 mm. Her tegner det først problem sig. Forsatsen skygger for flashen. Det er en dum fejl, og dog. For vidvinkel anvendes netop oftest til lidt sjov og ballade, som foto af interiør og arkitektur. Billdet er taget ved 26 mm, hvilket med forsatsen giver 17,4 mm (eller 82,4 mm ækvivalent). Der går lidt detaljer tabt, men ved billeder i fuld lys, ser det ganske fornuftigt ud. Der er kun det problem, at forsatsen skygger for flashen, hvilket gør nærbilleder til et mareridt at mestre.
3: EXIF: f/5.3, 1/60 sek., ISO-64, 105 mm. Her er problemet med flashen ikke så udpræget. Billedet der blot middelmådigt og kedeligt ud. Farverne er kedelige og billedet er undebelyst. I hvet fald på hovedmotivet. Billedet blev taget ved 105 mm, hvilket med forsatsen giver 70,4 mm (eller 329 mm ækvivalent).
Tele
1: EXIF: f/2.7, 1/30 sek., ISO-64, 8 mm. Nej, det er ikke en dum joke. Sådan ser et billede ud ved 8 mm igennem teleforsatsen. Det giver en brændvidde på 24 mm (eller 72 mm ækvivalent). Det er tydeligt, at et sådanne billede er nærmest ubrugeligt. Jeg forsøgte mig med at zoome ind, men uanset hvor langt væk jeg gik, så ville kameraet bare ikke stille skarpt. Hvilket bringer mig til den næste serie af billeder.
1: EXIF: f/2.7, 1/6 sek., ISO-800, 8 mm. Igen ser vi, at teleforsatsen gør sig bemærket. Man får nærmest associationer til Counter-Strike, der mangler blot et HUD, og så en masse 13-årig tysk spam-1337-g33k-sp33k. Vi haster hurtigt videre...
2: EXIF: f/4.3, 0.67 sek. ( = 2/3 sek, eller...?!), ISO-800, 19 mm. Jeg forsøgte at finde ud af hvor meget jeg skulle zoome, inden det sorte sniper-scope forsvandt. Jeg landede på omkring 19 mm, hvilket svarer til 87 mm (eller 261 mm ækvivalent). Billedet ser ser kontrastfattigt ud, bevares, men der var også lidt småtåget/regnvejr. Så det var ikke lige det nemmeste i Verden. Den klarede det nu udemærket, forholdende taget i betragtning. Her ser vi for alvor VR (billedstabiliseringen) i funktion. Med en lukkertid på 0.67 sekund, ville de fleste fotografer ryste på hænderne. Kameraet klarede det til gengæld med bravour.
3: EXIF: f/5.3, 1 sek., ISO-800, 26 mm. Igen ser vi billedstabiliseringen slå til. Med en lukkertid på 1 sekund, er billedet stadig skarpt nok til at være brugbart. Desværre er billedet meget kontrastfattigt, men indstillinger og forhold taget i betragtning, er det bestemt ikke dårligt. Billedet blev taget ved 123 mm (eller 369 mm ækvivalent).
Vi prøver lige med vidvinkel igen
1: EXIF: f/2.7, 1/8 sek., ISO-496, 8 mm. Tydelige tegn på ISO-støj, mangel på kontrast og skarphed. Billedet kunne lige så vel være taget med en Nokia 6610i. Skuffende.
2: EXIF: f/5.3, 1/2 sek., ISO-800, 26 mm. Kontrastfattigt og ingen skarphed what-so-ever. Uanset hvad jeg prøvede, ville biledet bare ikke blive skarpt. Det er som om, at der er en øvre grænse for, hvor kameraet kan fokusere, når vidvinkelforsatsen er sat på. Det giver måske umiddelbart mening, da forsatsen ikke er lavet til at tage billeder på afstand, men mere for at få mere "bredde" i billederne.
ISO-støj
En ikke helt uvæsentlig ting er, hvordan kameraet klarer problemet med ISO-støj. Det er lykkes Nikon, at presse en 12 Megapixel sensor ind, hvor den før var på 10 Megapixel. Hvad betyder det så? Jo, det betyder ikke nødvendigvis skarphed. Men blot en større opløsning. Desværre, så betyder det også, mere støj. Derfor går entusiaster efter, så stor en sensor som overhovedet mulig. Personligt synes jeg det er noget pjat med det Megapixelræs. Forbrugeren tror han/hun køber noget godt, men kan i sidste ende være uheldig at få, et dårligere produkt end de havde regnet med. Jeg har taget 8 billeder, rangerende fra ISO 64, til ISO 3200. Mit eget EOS 30D, kan til sammenligning max gå op på ISO-3200. Så, når nu det her Nikon er på 12 Megapixel, og går fra ISO-64 til ISO-3200. Tager det så lige så gode billeder som mit EOS 30D? Jeg kan, med sindsophøjet ro, hurtigt svare nej til dét spørgsmål.
Som jeg nævnte før, så er Megapixel ikker bare Megapixel. Præcis på samme måde, som "hurtig" eller "MHz", kan dække over forskellige grader af ydelse.
Jeg har taget 8 billeder af dette motiv:
Ovenstående er mit udgangspunkt. Jeg har, så godt jeg kunne, forsøgt at croppe 600x600 pixels, inden for det samme område. Jeg har croppet hvert af dem til 100 %, for netop at vise, hvad ISO-støj er. Nogle af jer kender det sikkert allerede. Det er de blå og røde pletter man får, når man tager billeder med en dårlig kameramobil eller webcam. Men nok snak. Lad os se de croppede billeder.
ISO-64: Ingen problemer. Detaljer og kontrast er i top, både lyse, mørke og farvede områder.
ISO-100: Der er heller ikke noget problem. Man ser en svag antydning af støj i skyggen ved landingsstellet. Men ikke noget der er værd at bemærke.
ISO-200: Nu begynder vi at kunne ane lidt støj. Den røde farve på Jedi Starfighteren begynder at få en svag antydning af noget blåt, og kontrasten er faldet.
ISO-400: Nu er der ingen tvivl. Den blå, får lidt rødt, og den røde, får lidt blåt. Skyggen under Jedi Starfighteren er ikke længere sort, men ligner nu en mærkelig grød.
ISO-800: Nu er den da helt gal. Skarphed og detaljer forsvinder. Det er ofte også omkring ISO-800 de fleste gode kompaktkameraer må give op. Især dem med 8+ Megapixel sensorer. Det ser ikke godt ud...
ISO-1600: Nu er vi ved at nærme os den billedkvalitet jeg nævnte tidligere. Nemlig den støj vi typisk ser ved dårlige kameramobiler og webcams under dårlig belysning. Det værste er, at det hvide klæde faktisk er ret godt belyst. Det er som om, at der er trukket et tæppe af "sne" henover billedet. Og vi ved, det bliver kun værre herfra.
ISO-2000: Der er intet at komme efter her. Alle detaljer er gået fløjten og billedet ligner nu en dårlig parodi på myrekrigen vi kender fra TV. Hvis man ikke ved hvad der er på billedet, ville man ikke kunne gætte det. Former, kontrast, skarphed. Et rent og skært ubrugeligt billede.
ISO-3200: Nu sker der noget interessant. Nej. Jeg har ikke croppet billedet forkert. Det er et 100 % i 600x600. Men hvorfor ser det så ud som om vi har zoomet tilbage? Det skyldes simpelthen, at ISO-3200 er en omgang "fup" - om man vil. Nikon gør det, at de sætter opløsningen på billedet ned. De bruger simpelthen de 12 Megapixels, til at interpolere sig frem til et 5.0 Megapixel billede. Man kunne mene, at støjen er forsvundet. Jaeh... det er den sådan set også, lidt. Men detaljerne er helt håbløse. ISO-3200, skal kun bruges som en sidste udvej. Det minder en anelse om Olympus' Brightcapture funktion. Forskellen er bare, at Olympus' ser godt ud. Det gør det her ikke. Jeg ville skamme mig gevaldigt over at vise sådan et foto frem. Ikke pga. motivet, men fordi det (teknisk set) er elendigt. Man kan ikke engang argumentere for, at billedet kan anvendes i forstørrelse, netop fordi det bliver poleret ned til 5.0 Megapixel.
Idéen er som sådan fin, men resultatet er ubrugeligt. Jeg har også forsøgt mig med det når der var dårlige belysning. Det kan ikke anbefales. Selv med god belysning, ser det grelt ud. Jeg ville mene, at man burde holde sig til ISO-800 (maks.), og så ellers styre sig ud af det med blænde, lukker og selvfølgelig den gode billedstabilisering.
Delkonklusion
Er du gal jeg er skuffet over det her kamera. Det er for så vidt ikke fordi det er dårligt. Men simpelthen fordi jeg ikke får nok ud af det. Jeg prøver og jeg prøver, men det er bare som om, at kameraet ikke vil som jeg vil. Mine oplevelser har været blandede, og jeg har meget svært ved at se det positive i kameraet. Det der har imponeret mig mest er dog, alsidigheden, batterilevetiden samt de forskellige hjælpeprogrammer indbygget i kameraet. Jeg vil nu bevæge mig over i konklusionen, og afsige min endelige dom.
