I brug
I det daglige:
Det er med en lidt blandet smag i munden, jeg skriver dette afsnit. Der er flere ting som springer mig i øjet, nu hvor jeg har brugt kameraet i lidt over en uges tid. Det første er, at Nikon siger at kameraet skulle være rettet imod entusiaster. Det kan jeg overhovedet ikke forlige mig med. For mig svarer det lidt til, at bilsælgeren fortæller mig, at den brugte Lada jeg nu er ved at købe, skulle svare til en Ferrari. Virkeligheden er jo, at det eneste de har til fælles er at de begge kan klassificeres som værende en bil. Og så hører lighederne ellers op.
Jeg får lidt den samme følelse, nu hvor jeg har leget med det her Nikon CoolPix P5100. Kameraet, føler jeg, holder ikke de løfter som Nikon gerne vil indfri. Nikon CoolPix P5100 skulle konkurrere med modeller som Olympus' SP-550 UZ, Canons PowerShot G9 el. S5 IS.
Det skal dog retfærdigvis siges, at jeg er hvad jeg ville kalde for en entusiast. Mit "hverdagskamera" er et Canon EOS 30D, som jeg har med mig stort set over alt. Det medfører også, at jeg tager en hulens masse billeder hele tiden. Jeg skal ikke kunne sætte et præcist antal på, men et bud lydende på 200 til 1.000 om ugen, ville nok ikke være helt galt. Det betyder, at jeg kender vigtigheden af, at kameraet er klar når jeg skal bruge det, og opererer upåklageligt under de alle omstændigheder, og begræsningerne faktisk ligger hos mig - fotografen - frem for det udstyr jeg benytter.
Det betyder:
1: Det koster kassen
2: Det fylder
Og så er det vi vender tilbage til Nikon CoolPix P5100.
Kameraet ligger i prislejet kr. 2.300,- (jf. EDBpriser dd.). Det er uden tilbehøret som ligeledes er testet i denne artikel. Jeg lister lige priserne for tilbehøret, og hold nu godt fast:
Nikon TC-E3 Teleforsats: kr. 3.000,-
Nikon WC-E67 Vidvinkelforsats: kr. 1.000,-
Nikon UR-E20 Adapter: kr. 300,-
(- Cirkapriser fundet rundt omkring på nettet)
Dvs. kr. 4.300,- for det anmeldte tilbehør. Hvormed prisen kommer op på kr. 6.600,- for kamera og forsatser alene. Dertil lægger vi prisen på et passende hukommelseskort. Vi kan tage det Kingston kort der fulgte med i kassen, som pt. koster jævnt kr. 300,- (jf. EDBpriser dd.), så lander vi tæt på kr. 7.000,- og så mangler vi stadig en taske til at have det hele i.
Grunden til at jeg måske lyder lidt mavesur er, at for kr. 7.000,- kan man nemt købe en ren spejlrefleksløsning, og det er inkl. taske, hukommelseskort og kit-objektiv. Nikons eget D40 ligger faktisk på kr. 3.000,- inkl. kit-objektiv, der dækker omtrendt samme zoomområde som P5100'eret. Pentax, Canon, Olympus og selv Sony kan følge med, for under kr. 7.000,- Man kan få et EOS 30D (mage ved undertegnedes) for kr. 5.000,- også ink. kit-objekiv. En løsning der faktisk fylder det samme og (måske) tager bedre billeder.Så hvorfor i himlens navn skulle man gå ud og købe et Nikon CoolPix P5100, til kr. 2.300,- når både Canon og Olympus kan levere en lign. (og i nogle tilfælde, bedre) løsning til samme pris?
Godt spørgsmål siger du, jamen jeg skal da gladeligt forsøge at svare på det.
Hvis vi ser på nogle af minusserne, så vil jeg forsøge at belyse de plusser der er ved kameraet. Jeg vil gøre det ved at tage tingene fra ende af, og så blot beskrive arbejdsgennemgangen og dermed nå frem til en delkonklusion, for kameraet til daglig brug.
Hvem ville købe sådan et kamera?
Jeg forestiller mig en midaldrende - måske ældre - herre, som kender Nikon fra "gamle dage", og derfor ved hvad han får ved at købe et Nikon kamera. Evt. også familiefaderen der skal med familien ud og rejse. Derfor er det smart med et alsidigt kamera. Han ser fordelen i, at der er søgervindue, for det er nemlig lig med længere batteritid, når skærmen ikke bruges som søger. Han kan godt affinde sig med den lidt langsomme ydelse, da han ved, at billederne bliver behandlet korrekt, og der derfor ikke er det vilde kvalitetstab. Han ser, at kameraets automatik er udemærket, og bliver derfor ikke (synderlig) irriteret over, at der ikke er muligheden for at skyde billederne i RAW-formatet. Han synes det er fryd, at kameraet frit kan vælge imellem sensorformat (4:3), 16:9 og 3:2 formaterne. Det giver fordele. Dermed kan han vælge om billederne skal passe til den gamle TV-skærm, den nye widescreen computerskærm eller postkortene (10:15 -> 2:3, eller 3:2 om man vil). Han går ikke så meget op i billedbehandling, så det er perfekt at han kan vælge det på kameraet og komponere billedet derefter. Han sætter ligeledes pris på, at kameraet er lavet i magnesium. Det giver et eksklusivt look, og er samtidig ensbetydende med at kameraet kan holde til lidt tæsk. Det er også genialt, at der er en sko til en ekstern flash. Dermed kan man slå den indbyggede fra, og så få lidt mere spark i billederne.
Hvem ville ikke købe sådan et kamera?
Jeg forestiller mig; alle andre. Det er ikke noget min kæreste ville vælge, i hvert fald ikke med tilbehøret. Dernæst ville hun nok også tale imod designet. Poptøsen holder sig langt væk. Det lugter lidt for meget af "nørd" og der er for mange knapper. Hvis man skal bruge de der forsatser, kommer kameraet alligevel til at se alt for klumpet og mærkeligt ud. Den unge datalogistuderende ville nok heller ikke vælge kameraet. Han ved hvad han kan få for pengene, og går måske imod et "ægte" ultra-zoom kamera eller et alm. kompaktamera, da han dermed slipper for at skulle slæbe for meget tilbehør med. Dermed bliver der mere plads i tasken til laptop og CD'er med Linux distributioner. Mine venner fra matematikstudiet ville nok heller ikke vælge det. Der er alt for mange indstillinger, og et kamera der alligevel altid står på "auto", kunne lige så godt være et af de der smarte Ixus kameraer eller Olympus Mju - der i øvrigt også har en bedre respons og er hurtigere klar til at tage det næste billede. Desuden, så ser det også tåbeligt ud, med sådan en kæmpeflash ovenpå sådan et lille kamera. Olympus' Brightcapture, kan sagtens kompensere for den slags.
... og jeg kunne blive ved.
Men faktum er, at det er et møgsmart kamera. Det kan en hulens masse. Desværre er der ikke plads til så mange knapper på så lille et kamera, så mange af funktionerne er gemt væk i div. menuer. Det er lidt uheldigt, da man kommer ikke lige til dem. Med mindre man ved hvad man skal kigge efter. Menuen er på dansk, nem og overskuelig. Alle indstillingerne man ville forvente af en entusiastkamera er der, lidt på samme måde som der også er hjul, motor og rat i en Lada. Men de er altså lidt svære at komme til, og så går idéen lidt væk, når nu præmieskuddet har fået bikinien på igen og fornærmet går sin vej. Den optiske stabilisering er fantastisk. Noget jeg virkelig kan relatere til mht. fotografering med mit spejlreflekskamera. Det har også en anden stor fordel, da kompaktkameraer ofte døjer med ISO-støj. Dermed kan man køre med lav blænde, og måske gå to-tre trin (og vi snakker hele blændetrin) op på lukkeren. Så melder der sig en anden irriterende ting. Mange af blænde og lukke-mulighederne er der ikke når man kører A, S eller M. Hvis man derimod sætter kameraet på "Auto", så kan man se hvordan den springer i 1/3-dele. Man har dog muligheden for manuelt at vælge eksponeringskompensation. Men så er vi tilbage til problemet med, at man liiige skal en tur ind i menuen...
Problemet ligger i, at Nikons nærmeste konkurrenter (Canon og Olympus) netop har modeller på markedet, der ikke alene matcher i pris. Men også overgår P5100 i ydelse. I særdeleshed Canons Digic III baserede kameraer er lynenes hurtige. Canon kunne nemt kritiseres for, at lave deres kameraer lige den smule mere tekniske. Men de virker på en eller anden dum måde mere brugervenlige og Canons menu er nem at finde rundt i. Det samme gælder Olympus'.
Desværre for Nikon CoolPix P5100, så taler funktioner og muligheder for. Men ydelse og teknisk design trækker ned.
Jeg er ikke synderligt imponeret...
Batteritid
Da jeg modtog kameraet til test, var der strøm på batteriet. Det er muligt at en anden tester ikke har afladet batteriet inden det blev sendt videre. Det første jeg gjorde var at få tømt batteriet. Det var lettere sagt end gjort. Der røg en del billeder i papirkurven, inden batteriet måtte give fortabt og skulle lades op igen. Opladningen tog henved en times tid til halvanden, og det har faktisk kørt siden. Batterimåleren siger, at der stadig er masser af strøm på, og tælleren står på 240 billeder. Så Nikon har i hvert fald ikke lovet for meget dér. Det samme ses hos mange andre producenter. Beskrivelserne kan være forskellige, men deres testmetode er ofte den samme.
Batteriet lades op, kameraet tændes, der zoomes helt ind, helt tilbage, billedet tages med flash, man ser det lige i 'playback', man slukker kameraet. Kameraet tændes igen, der zoomes helt ind, helt tilbage, billedet tages med flash osv. og fremdeles.
Mit gamle Olympus E-500 spejlrefleks stod til at tage henved 400 billeder på en komplet genopladning. Den tog gerne omkring det dobbelte, uden problemer. Og indtil videre, så virker det også til at være tilfældet med det her Nikon. Så batteritiden er i top, og den har ellers ikke fået for lidt. Dvs. familiefaderen kan roligt lade batteriet op hjemme på hotellet, inden de tager med guiden rundt i Rom. Endsige, hvis de er af sted en uges tid, så er det kun hukommelseskortet der sætter begrænsningen.
Jeg er imponeret...
