Test: Gigabyte GA-MA790FX-DQ6

Bundkort, AMD d.  11. februar. 2008, skrevet af Emillos 6 Kommentarer.  Vist: 19673 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Nordisc Distribution

AMD 790FX

 

Sammen med AMDs Phenom cpu'er har man udviklet en ny platform til entusiaster kaldet Spider Platform. Meningen er at man kombinerer AMD Phenom, 790FX chipset og et af de nye ATi 38xx grafikkort.

        
AMD 790FX Nordbro           &             AMD 790FX Sydbro

 

Den nye nordbro er pakket med features, og der er tale om en kraftig opgradering ift til tidligere chipsets. Til en start er 790FX lavet på 65nm teknik, og det maksimale effektforbrug er opgivet til 10W TDP - ganske imponerende lidt.

HyperTransport bussen har skiftet navn til HT3, og selv om den stadig kører med 16bit, så er hastigheden fordoblet så cpu og nordbro nu kommunikerer med 2GHz. Dette er for at kunne udnytte de fire kerner i Phenom maksimalt.

Her et blokdiagram over 790FX.

 

 

 

Som det ses er der også gjort plads til ikke mindre end 4 grafikkkort med hver 8 PCIe lanes til rådighed, da hver 16x grafik kanal kan splittes op i to. Her er det også vigtigt at hæfte sig ved at det er PCIe 2.0 vi snakker om, der kører med den dobbelte hastighed af sin forgænger og dermed har den dobbelte båndbredde ift PCIe 1.1. Det betyder at du reelt kan få ydelse svarende til 64 PCIe grafik-lanes af den gamle type. Driverunderstøttelsen skulle komme med Catalyst 8.2 der er lige på trapperne.

Et sted hvor ydelsen kan komme til at hænge lidt er på sydbroen. Det er den gammelkendte SB600, der er tilbage fra 2006 og derfor begrænset til PCIe 1.1 hastighed. Næste generation af FX790 skulle komme til at indeholde en SB700 sydbro der kører PCIe 2.0 og dermed give ekstra båndbredde, men chippen er ikke klar. AMD har så valgt at release chipsettet med SB600, formentlig fordi Phenom cpu'en skulle på gaden i en fart. Det betyder at man indtil videre må nøjes med 4 SATA porte og PCI baserede netværksløsninger.

 

  

 

Sammen med 790FX har AMD lavet en utility der kan komme helt ned i de mindste detaljer på bundkortet når der skal tweakes. Programmet hedder AMD overdrive, og indeholder ud over en overclockingmenu også mulighed for at stabilitetsteste systemet med benchmarks, og en regnetest der belaster cpu'en 100%. Lidt som en kombo mellem Prime95, CPU-Z og Coretemp. En rigtig god ide, og et godt initiativ når man skal erobre tabte markedsandele tilbage hos entutiasterne.

 

DotMatrix
 
Superbruger
Tilføjet:
10-02-2008 23:58:56
Svar/Indlæg:
345/63
hvorfor står der bla bla på siden om amd chipset:)


allan_84
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-02-2008 12:18:57
Svar/Indlæg:
765/82
ser ud som om den er blevet opdateret,, nice.

#1 prøv at kigge igen nu,, er enig der stod ikk meget om chipset før, hehe


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-02-2008 13:22:43
Svar/Indlæg:
5421/53
Bagtil er der de meget gængse tilslutningsmuligheder. Der er blevet plads til rigeligt med USB-porte, dual-LAN, Firewire, e-SATA og optisk digital-lydudgang. I modsætning til tilsvarende Intel-baserede bundkort, er begge PS2-porte bevarede. En af disse så jeg gerne udskiftet med USB-porte - men jeg klager ikke, da 6 USB-porte(plus eksterne) vel er rigeligt til de fleste.

Jeg har da 2 PS2 porte ppå mit GA-X38-DQ6 - Er det ikke temmelig tilsvarende 🙂 ?

Mit har 8 USB porte + 2 PS2 porte.


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-02-2008 15:55:44
Svar/Indlæg:
7263/260
#0 God test Emil, godt arbejde 🙂 😉


Stubkier
 
Superbruger
Tilføjet:
11-02-2008 17:32:34
Svar/Indlæg:
339/15
en fin test :) har dog et enkelt punkt jeg godt vil komme med lidt konstruktiv kritik til.

Nu hvor du alligvel laver en opsumering af kortes SPEC er der så nogen grund til at lave en direkte copi/paste??

Mvh Stubkier


DotMatrix
 
Superbruger
Tilføjet:
13-02-2008 03:09:58
Svar/Indlæg:
345/63
#2 yep yep:) meget fint.