Test: Gigabyte GA-MA790FX-DQ6

Bundkort, AMD d.  11. februar. 2008, skrevet af Emillos 6 Kommentarer.  Vist: 19678 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Nordisc Distribution

Layout / Design

Så nåede vi til design-delen. Gigabyte skuffer ikke med udseendet, da det efter min mening er et ganske flot bundkort. PCB'et er holdt i vaskeægte GigaByte-blå, og traditionen tro er der  masser af spraglede farver på RAM-slots og diverse stik. Nogle vil måske finde farveblandingen lige i overkanten; men hey, 80'erne går jo aldrig af mode. ;o).

Umiddelbart ser layoutet også rimeligt hensigtsmæssigt ud.
Køleprofilen i ren kobber med dertilhørende heatpipes spiller godt med det blå PCB, og medvirker til, at det ikke ser billigt ud, hvilket jeg bl.a. synes GigaBytes highend Intel 975X bundkort havde en tendens til, med blå vindtunneller i blå plastik og små hidsige blæsere med blåt lys - puha, det er godt at se, at Gigabyte har lært af sine fejl.

             

Men er den lækre passive køleprofil for meget af det gode, når det kommer til stykket? Fælles for passive løsninger er jo, at de fylder væsentligt mere end deres aktive brødre. For at finde ud af dette, monterede jeg en af tidens mest populære CPU-kølere, Scythe Infinity, på bundkortet, for at se om den konflikterede med bundkortets design. Desværre viste det sig, at det faktisk ikke var helt "plug-'n-play" med den store CPU køler på. Køleprofilen mellem PCi-E slottet og CPU-soklen, var nemlig i vejen for Infinity'ens monteringssystem. Dog var det muligt at montere køleren, ved at bøje et par lameller på køleren - så helt skidt er det altså slet ikke. Man skal bare være opmærksom på dette, hvis man overvejer nævnte Bundkort-Køler kombination. Ønsker man ikke at bøje køleprofilen, kan denne dog også sagtens tages af inden kølermontering, og på igen efter kølermontering - og så er der intet problem.

Når det kommer til PCI-Express portene, er jeg en smule ambivalent. For jeg ved nemlig ikke helt, hvorvidt jeg skal elske eller hade placeringen af disse. Til Gigabytes forsvar kan man sige, at det er rart at få samlet PCI-Express portene, da man ved fx. brug af CrossFireX(4 grafikkort), stadig vil kunne benytte sig af PCI portene. Til gengæld medfører det også, at man udelukkende kan benytte grafikkort med singleslot køleløsninger. Og da nutidens highend grafikkort bliver temmeligt varme, betyder det med andre ord, at man er bundet til at køre med mainstream grafikkort. Man kan dog få HD3870 i en singleslotudgave, så man kan parre 4 af disse - men der er ingen tvivl om, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis der var plads til dualslot kølere.
Men egentlig kan man også sige, at CrossfireX, i hvert fald pt., ikke er andet end en blærerøvs-faktor, der aldrig vil blive mainstream. Og kører man almindeligt CrossFire med 2 grafikkort, er der derimod rigelig med plads til køling - faktisk helt op til trislot på hvert grafikkort(!); såfremt man ikke bruger hverken PCI eller PCI-E. Bruger man en af hver af disse, er der dog stadig plads til dualslot køling.

Med hensyn til stik, er disse placeret fornuftigt, så der ingen finger er at sætte på dem. Nogle vil måske efterspørger S-ATA stik, der bøjer ud over bundkortet og ligger ned med printet. Men dette ser jeg udelukkende som en smagssag, da det efter min mening er mere hensigtmæssigt med de almindelige, da de er nemmere at komme til, hvis bundkortet eksempelvis er monteret i et kabinet.

Bagtil er der de meget gængse tilslutningsmuligheder. Der er blevet plads til rigeligt med USB-porte, dual-LAN, Firewire, e-SATA og optisk digital-lydudgang. I modsætning til tilsvarende Intel-baserede bundkort, er begge PS2-porte bevarede. En af disse så jeg gerne udskiftet med USB-porte - men jeg klager ikke, da 6 USB-porte(plus eksterne) vel er rigeligt til de fleste.

En del ros, og en kende ris er det altså blevet til. Men er der noget der direkte mangler, for at tilfredsstille en entusiast?
Det er naturligvis som man tager det, men jeg kan nævnte et par ting jeg personligt savner. Først og fremmest, LYS i bundkortet. Da der ingen dioder er på boardet, er det ikke til at se, hvorvidt der er strøm på eller ej. Det er ikke så fedt, hvis man som jeg, af og til kan glemme at slukke på PSU'en når der skal rodes. Og ingen reminder, i form af lysdioder, kan i værste fald betyde afbrændt hardware.
Dernæst ville tænd/sluk-(evt clearCMOS-) og reset-knapper direkte på bundkortet være lækkert at have, når man som entusiast eksempelvis laver en bordopstilling uden kabinet. Når man skal starte boardet her, skal vi altså køre old-school-stilen med kortslutning af 2 pins med en skruetrækker.
Men altså alt i alt, et pænt layout.

DotMatrix
 
Superbruger
Tilføjet:
10-02-2008 23:58:56
Svar/Indlæg:
345/63
hvorfor står der bla bla på siden om amd chipset:)


allan_84
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-02-2008 12:18:57
Svar/Indlæg:
765/82
ser ud som om den er blevet opdateret,, nice.

#1 prøv at kigge igen nu,, er enig der stod ikk meget om chipset før, hehe


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-02-2008 13:22:43
Svar/Indlæg:
5421/53
Bagtil er der de meget gængse tilslutningsmuligheder. Der er blevet plads til rigeligt med USB-porte, dual-LAN, Firewire, e-SATA og optisk digital-lydudgang. I modsætning til tilsvarende Intel-baserede bundkort, er begge PS2-porte bevarede. En af disse så jeg gerne udskiftet med USB-porte - men jeg klager ikke, da 6 USB-porte(plus eksterne) vel er rigeligt til de fleste.

Jeg har da 2 PS2 porte ppå mit GA-X38-DQ6 - Er det ikke temmelig tilsvarende 🙂 ?

Mit har 8 USB porte + 2 PS2 porte.


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-02-2008 15:55:44
Svar/Indlæg:
7263/260
#0 God test Emil, godt arbejde 🙂 😉


Stubkier
 
Superbruger
Tilføjet:
11-02-2008 17:32:34
Svar/Indlæg:
339/15
en fin test :) har dog et enkelt punkt jeg godt vil komme med lidt konstruktiv kritik til.

Nu hvor du alligvel laver en opsumering af kortes SPEC er der så nogen grund til at lave en direkte copi/paste??

Mvh Stubkier


DotMatrix
 
Superbruger
Tilføjet:
13-02-2008 03:09:58
Svar/Indlæg:
345/63
#2 yep yep:) meget fint.