Test: Nikon D40x kit

Layout / Design

Indledningsvis, så var jeg lidt bekymret da jeg modtog kameraet. Jeg opdagede et par skrammer ved flashskoen, og til min store frygt, var der skidt i objektivet, objektivfatningen og støv på selve CCD'en. Det tog mig lidt tid at komme ud af den redelighed, men jeg er 100 % sikker på, at Nikon ikke pakker deres kameraer sådan. Så et eller andet sted, må der sidde en praktikant med røde ører :-P Men en omgang med støvbolden fik hurtigt afhjulpet det lille problem. Lad os kigge på varen.

Det ligner jo, ved første øjekast, forgængeren D40 på en prik. Den eneste  større forskel er faktisk "D40x" logoet på fronten af kamerahuset. Lad os arbejde os rundt om kameraet.

På venstre side ser vi: flashkompensation og funkionsknappen/timer. Vi ser ligeledes gummiklappen der skjuler video-ud samt USB stikket.

Bagpå finder vi: play, menu, zoom ud/thumbnails og lige under finde vi zoom ind og "hjælp"-knappen - en ganske fin idé, men den vender jeg lige tilbage til. I midten har vi skærmen, hvor man ikke bare kan se de billeder man har taget, men også div. informationer om optageindstillinger. Ganske nyttigt. Ved siden af søgerokkularet har vi eksponerings- og autofokuslåsen. Dernæst funktionshjulet og under dét har vi menuvælger og ok. Nederst har vi "slet". En lidt dum ting er, at man bekræfter, at man vil slette de(t) pågældende billede(r), ved at trykke på "slet" endnu en gang. Med andre ord, hvis man kommer til at trykke to gange hurtigt efter hinanden, kommer man til at slette det seneste billede. Dén brød jeg mig ikke rigtig om. Det gjorde mig utryg ved at se billederne, omvendt, så sikrer det, at man hurtigt kan slette de dårlige skud og dermed redde sig lidt plads på hukommelseskortet.

Apropos hukommelseskort. Kameraet anvender SD-typen, og understøtter HC-standarden. Der findes et væld af hukommelseskort på markedet. Personligt ville jeg helst vælge måske to-tre eller endda fire "mindre" SD-kort, med højere overførselshastighed. Men det er en smagssag. RAM-kort er kommet rigtig langt ned i pris, og pt. koster et 2 GB Kingston Ultimate (120x) i omegnen af kr. 250,- (jf. EDBpriser). Så det er ikke universets største afskrivning.

Set oppefra: her har vi udsigt til den dejligt nemme tænd/sluk-knap der sidder dejlig nemt for hænderne. En løsning jeg personligt er meget stor fan af. Omtrendt samme løsning kører Olympus med (om end et lidt anderledes design) og Canons sidder også lige til tommelfingeren. Det er intuitivt, for det er der hvor man holder hånden når man griber efter kameraet. Opstartstiden er hurtig og kameraet svarer med det samme, især takket være den utroligt lækre autofokus. Derudover kan vi se; info (til bl.a. lige at slå skærmen til/fra), eksponeringskompensation og til sidst programvælgeren. Der er i alt 8 automatiske muligheder, samt 4 kreative zoner. En RIGTIG lækker ting er, at Nikon har et direkte automatisk program, hvor flashen er deaktiveret. Det er simpelthen en superdejlig detalje. Vi kender allesammen de irriterende festbilleder, med overeksponerede billeder af tante Esther, og farbror Frede er forsvundet i baggrunden. Kan man nikke genkendende til flash(over)eksponerede billeder, og hader dem, vil denne funktion være en kærkommen gave. Især fordi at "P", "Auto" og ingen-flash, ligger lige ved siden af hinanden. 

Nu hvor vi snakker om flashen. Den ser således ud, og nej. Der er ikke flash AF-assist. Lækkert. Det er en velkendt kommentar: "wow! Den flash er irriterende", når kameraet ikke kan fokusere i svag belysning. Det er især irriterende for dem man vil tage billeder af. Når der er mørkt udvider pupillerne sig, og øjnene forsøger at fange så meget lys som muligt. Pludselig står der en eller anden fyr med et kamera og sparker 6-7 glimt af, inden han storsmilende går sin vej igen. Storsmilende pga. det åndede udtryk i folks ansigt, grundet den voldsomme flash. Den har Nikon luret (eller, jeg forestiller mig, at det er idéen bag) med deres AF-assist light. En lille lampe ved siden af grebet, som udsender et "blidt" lys, der hjælper kameraets autofokus. En ting jeg altid har været misundelig på Nikon-ejere over.

Lad os se, om den misundelse skal vare ved...