Kassens indhold
Kassen er en standard hvid papkasse med logoer og diverse specifikationer. Den indeholder selve bundkortet og en medium mængde tilbehør.
Bundkortet er holdt i de traditionelle Gigabyte farver. Blåt print og en stor kobberfarvet køleprofil, dertil kommer de enkelte stik i forskellige spraglede farver. Vi fik oplyst at dette samplekort afviger lidt i farverne på stik, så den endelige version kan have et andet farvevalg, men jeg tror nu ikke det kommer til at adskille sig ret meget fra billedet herover.
Næste billede viser den samlede mængde tilbehør. Jeg tog billedet umiddelbart efter at have åbnet kassen, og det CD-cover der ligger øverst til venstre er en hjemmebrændt driver-CD til testbrug som altså ikke hører med i retail versionen.
Liste over tilbehør / Kassens indhold :
1 x ATA133 kabel
1 x Floppy kabel
4 x S-ATA kabel
1 x E-SATA PCI-bracket
1x eSATA kabel
Manual + quick install guide
Gigabyte klistermærke
Driver-DVD
IO-bagplade
Det mest ophidsende er nok det medfølgende eSATA kit, bestående af en bøjle med to SATA stik og et strømudtag.
Vi har set en del bundkort med eSATA udtag, men de kræver alle en eller anden form for eksterne strømforsyning. Men Gigabytes løsning kan du bruge maskinens PSU, og derved hurtigt koble et standard SATA drev til. Det medfølgende datakabel er af god kvalitet, og er udstyret med lås i stikket så det ikke falder ud midt i backup kopieringen. Det kan dog ikke ændre på billedet af den samlede bundle som værende til middelkarakter.