Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Nordisc Distribution

Layout / Design

 

Som jeg nævnte i indledningen så er der i høj grad tale om genbrug af printkort. Ser vi på den foregående X38-DS5 model ved siden af X48-DS5 så er der ikke de store nyheder at spore i første omgang. Eneste umiddelbare afvigelse er at X48 kortet ikke har et 4 pins Molex strømstik ved siden af 24pin ATX tilslutningen. Det er i stedet afløst af en stribe dioder der bruges som strømforbrugsindikator i forbindelse med Dynamic Energy Saver (DES) funktionen.


Det er X38 versionen til højre

 

Her ses DES dioderne i aktion

 

Altid rart med lidt blingbling, og så kan man samtidig føle sig lidt miljø-lækker når måleren lyser grønt. Det kræver blot at man har et vindue-moddet kabinet for at kunne se det i aktion.

I afdelingen for cpu og køler finder vi 775 soklen omgivet af heatpipes og køleprofiler. Der er brugt kvalitetskomponenter i strømforsyningen der er bestykket med både ferritkerne spoler og de fine solid-state kondensatorer. Til forskel fra den dyrere DQ6 model er der ikke monteret en CrazyCool køleplade under cpu soklen og nordbroen, og dermed er varmeafledningen ikke lige så effektiv.

 

 

Strømforsyningen er seksfaset ligesom på DQ6 med to mosfets per kanal. DES funktionen styrer hvor mange af dem der er åbne for at levere den nødvendige mængde strøm ved en given belastning.

Sydbroen ligner sig selv og er udstyret med en ekstra SATA2 controllerchip der bringer antallet af SATA porte op på otte. Meningen er at du skal bruge to af dem til den eSATA bøjle der følger med i pakken. Vi finder også IDE og floppy kanalerne, og et par ektra USB pinheaders.

 

 

 

Placeringen af soklerne er fornuftig. Du vil altid kunne komme til to PCIe X1 og mindst 1 PCI sokkel selv med to dual-slot grafikkort installeret. 

 

 På IO-panelet er der heller ikke lavet noget om.

 

 

De vigtigste ting er på plads, såsom PS/2 stik til mus og tastatur, optiske lydudgange til både coax og lysfiber, og ikke mindre end 8 USB porte. Dertil kommer naturligvis gigabit ethernet og to forskellige FireWire stik. Og analoge lydstik til 8 kanaler, mikrofon og line-in.

Hvis vi lige skal opsummere så er DS5 kortet altså en lettere skrabet udgave af DQ6 modellen. Der er ingen ekstra køling af området omkring cpu og nordbro, og der er kun en enkelt LAN port. Bortset fra det er kortene helt ens på features og specifikationer. Sammenlignet med X38-DS5 er den eneste forskel at man har implementeret DES systemet på X48 modellen.

 

 

hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-03-2008 15:07:41
Svar/Indlæg:
7263/260
God test Polarfar 🙂 - Havde dog regnet med det kom over 500fsb muren 😐


Karsten-B
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-03-2008 00:21:06
Svar/Indlæg:
1248/70
#0 - Nedenstående skrev du i artiklen om Abit X38:

Bundle / Tilbehør - 2
En meget skrabet og absolut standard omgang kabler og manualer. Ikke så meget som en skrue til at trække det op over middel. Gigabyte GA-X38-DQ6 der ligger i samme prisleje har flere kabler og et par ekstra brackets med USB stik, så det her er altså i underkanten.

Dette mener du så om Gigabyte X48

Bundle/Tilbehør - 3
Det er desværre en lidt middelmådig bundle der følger med. Til 1800kr må der godt ligge lidt ekstra gode sager så man føler man har fået noget for pengene. Men her må vi nøjes med lidt kabler og manualer. Gigabyte kunne lære lidt af især ASUS og abit der er knapt så nærige med deres tilbehør.


Lidt underligt ... Eller hvad synes du selv 😳

----------CB


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
18-03-2008 08:57:40
Svar/Indlæg:
2309/846
#2

Det er rigtigt. IX38 QuadGT har en slatten bundle, men kortet koster så også kun 1300kr og er lavet som et mellemklasse bundkort. Ser man på niveauet på abits MAX modeller så ligger det stadig over middel.

abit IN9 32X-MAX Wi-FI (680i) indeholder eksempelvis wi-fi kort og optiske kabler.

🙂


Goaguy
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-04-2008 16:48:01
Svar/Indlæg:
3410/199
Lige en comment. Kortet kan tydeligvis en del højere FSB med en C2D.

Se bare her, hvad der kan opnåes med en E8200:
http://www.hardwareoc.at/Gigab...

540FSB 😲


Villads
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-11-2009 16:25:18
Svar/Indlæg:
1495/69
I artiklen skrives der at kortet understøtter DDR3 og slet ikke DDR2

På printkortet står der DDR2 ligesom det står i manualen til kortet.

Selv om det er en gammel sag er det måske alligevel bedst hvis det hele er korrekt.

Venlig Hilsen
Villads