Introduktion
Nikon product placement? - Jurassic Park, The Lost world
Nikon er efterhånden en gammel dame. Hun nærmer sig de 91 år, og formår ikke desto mindre, at forblive en af de afgørende aktører på markedet for digitalkameraer. Deres varesortiment spænder vidt, og alene inden for kamera, er der flere produkter end jeg kan remse op. Der er kameraer for konfirmanden og kameraer for den ivrige entusiast. Sidst, men absolut ikke mindst, er der Nikons serie af professionelle spejlreflekskameraer. Et brand inden for fotografering, der forbliver en af de største, hvis ikke det største.
Kampen står ofte mellem Nikon og Canon, når vi snakker dSLR (digital Single Lens Reflex = digital spejlrefleks) er kampen meget lige. Det er de små forskelle, der afgør hvem der vinder markedets gunst. Nu er digitale spejlrefleks nede i en pris, hvor de fleste kan være med. Hvad betyder det så?
Jo. Det betyder, at familiefaderen, den fotoglade teenagetøs og/eller den glade studerende, nu også kan være med. Vi snakker kameraer, der alene var forbeholdt det professionelle markede i mange år. Det store gennembrud kom i sommeren 2003, hvor Canon - foran en måbende skare - lancerede deres EOS 300D, der - som det absolut første - nåede under den magiske grænse på kr. 10.000,-
Det er nu lidt over 4 år siden, og tingene har kun bevæget sig i éen retning siden da. Billigere, bedre og afsindigt hurtigt.
Hvis vi skal kigge efter forfaderen, så skal vi helt tilbage til 1995, hvor Kodak og Canon, i samarbejde, lancerede EOS 1n, med en 1.3 megapixel CCD og en pris på omkring kr. 100.000,- For at sætte det lidt i relief, så blev det digitale kamera, for alvor modtaget, af den danske pressefotograf, samme efterår, da Prins Joachim og (dengang) prinsesse Alexandras bryllup. Der kom digitale bagstykker til studiekameraerne, i mellemformat. Priserne var (som med EOS-1n) afsindige, men alligevel vandt de hurtigt indpas.
Det tog omkring 8 år, før det digitale spejlreflekskamera kunne blive allemandseje og året efter, begyndte vi at se de første "reelle" bud på en kameramobil, med et brugbart kamera.
Nikon har, siden '99 været med, og det er ikke gået stille af sig. Deres første 4 digitale kameraer var netop af spejlrefleks-typen. Men det var først med D70s og D50, at vi - som forbrugere - endelig fik et Nikon spejlrefleks, til en overkommelig pris. Året efter, i juni '06, så vi for første gang det legendariske D2Xs, skarpt efterfulgt af D80 og senere samme år, Nikon D40.
D40 fik meget på puklen, fordi det "kun" var på 6 megapixel. På omtrendt samme tidspunkt havde både Olympus og Canon 8 og 10 megapixel modeller på markedet, hvor især Olympus var en farlig konkurrent på prisen. Zuiko-objektiverne vandt meget hurtigt indpas, men Nikon havde noget som Olympus ikke havde. Nemlig et afsindigt udvalg af objektiver, til alle priser og behov. I marts '07 (et lille års tid siden), lancerede Nikon så D40x. En 10 megapixel udgave af deres ekstremt velsælgende D40, og frame-raten gik fra 2.5 fps til 3.0 fps. Kameraet fik en stile entré på markedet, og er nærmest også blevet listet under de fleste forbrugeres radarskærm. Måske fordi, at Nikon havde noget i baghånden, eller fordi, at deres D300 og D3 snart skulle stå deres tur.
Uanset hvad, om man er til Canon, Nikon, Olympus eller Sony. Så er Nikon D40x et potent og konkurrencedygtigt entry-level kamera. Jeg vil nu benytte de følgende sider til at fortælle hvorfor. Der er noget ved Nikon...