Introduktion
Imens AMD/ATi soler sig i succes, med Radeon 4000-serien, er nVidia til en afveksling, skubbet en anelse i baggrunden. Majoriteten af medierne er rørende enige om, at Radeon bare er det bedre valg, frem for GeForce. En overskrift hos Fudzilla for noget tid siden lød, at der kun er "efterspørgsel for nVidia, hvis ATi har udsolgt"; og overskrifter som disse, gør helt klart ondt på nVidia.
Men medierne har som bekendt en tendens til at overdrive (os undtaget, naturligvis) - for GeForce ér på ingen måde, et dårligt valg. Efter nVidias prisnedsættelser, ved lanceringen af Radeon 4000-serien, er GeForce nemlig kommet ned i et prisleje, hvor kortene helt bestemt er attraktive. Flagskibet GTX280 er stadig lidt pebret, men GTX260, som vi i dag har med at gøre, kan fås for 2200kr. med ASUS-stempel på.
For merprisen får man 75MHz overclock på GPU'en, 158MHz mere på Shaderne, samt 300MHz mere på rammene, samt et lettere spøjst design; mere herom senere.
ASUS er en af de største producenter overhovedet og solgte 55 millioner bundkort i 2006 – og det siger ikke så lidt om deres størrelse, da de ligeså er en af de fremtrædende grafikkortproceducenter. Det er mig derfor en ære, at præsentere dagens gæst, ASUS ENGTX260/HTDP. Eller sagt på en anden måde, nVidia-fansenes nærmeste alternativ, til Radeon HD4870.
Lad os tage et kig på, hvad der er under kølerhjelmen...