Introduktion
Asus er et af de firmaer i verden, der smider flest bundkort og grafikkort ud på detailmarkedet. Firmaet har over 100.000 ansatte og havde en indtægt på over 6,9 mia U.S. Dollar i 2007. Set i lyset af dette, må vi nok indrømme, at HWT er et relativt lille foretagende. Ikke desto mindre har de dog sendt os deres nyeste skud på stammen af grafikkort: Et stk. Geforce EN9800GX2. Dette inkluderer to G92-chips, som vi fx kender fra 8800GT, på samme print.
Undskyld størrelsen af billedet - det er hugget fra Asus' hjemmeside.
Vi har før kigget nærmere på ATis konkurrent, HD3870X2, som også er med to grafikchips på eet kort. Vi vil dykke nærmere ned og se, hvilket af disse to modeller, der vil være det bedste valg.
På næste side gennemgår vi teorien bag kortet..