Test: ASUS Rampage Formula

BIOS

Der er også gjort lidt ekstra ud af BIOS denne gang. Vi har som vanligt på ASUS high-end bundkort fat i en AMI BIOS. Der er lagt en Extreme Tweaker menu ind der tager sig af alle overclocking indstillinger og tweaks.

Allerede ved indgangen, aner man at der er nærmest DFI'ske tilstande i indstillingerne for ram. Første punkt er et valg mellem forskellige overclocking muligheder. Der er er AUTO = ikke overclocket, Super MemProfile der automatisk tilpasser frekvenserne efter belastningen, en CPU Level Up der "emulerer" en større cpu end den du havde råd til, og endelig er der den manuelle hvor vi selv bestemmer farten.

Den førnævnte CPU Level Up funktion kan du bruge, hvis du eksempelvis har dig en E6600, men egentlig hellere ville have haft en E6850. Så  vil der i menuen fremkomme et antal cpu'er du kan efterligne. I tilfældet E6600 vil FSB'en bliver skruet op fra 266MHz til 333MHz sammen med den 9x multiplier cpu'en er født med. Det er præcis det som en E6850 er clocket med, altså 9x333MHz = 3.0GHz, så hvis ellers cpu'en kan følge med har du lige opgraderet ydeevnen betragteligt uden at skulle skifte noget ud.

Frontsidebussen kan hæves til 800MHz, og bundkortet understøttet naturligvis 400MHz FSB cpu'er, som vi kan se under strap settings.

Det betyder at vi som minimum skal kunne få bundkortet til at rende 400MHz FSB uden at det får sved på panden.

PCI ekspress porten kan også få lidt ekstra at leve af. Op til 180MHz.

Som nævnt er der kælet for ram settings. Der er understøttelse for op til DDR2-1333, lige som på Maximus Formula kortet, og mulighed for at sætte command rate.

Så håber jeg at det kører lidt bedre end det gjorde på Maximus, der stort set nægtede at køre andet end 1:1, når FSB kom over 400MHz.

Dram CLK Skew bruges til at korrigere for eventuelle tidsforskelle i clockpulserne på ram. Du har ikke en jordisk chance for at se om de to ramklodser kører synkront, med mindre du har et oscilloskop med to input, og det er derfor lidt et skud i tågen at begynde på, hvis ellers systemet er stabilt. Det er kun i overclocking øjemed det kan være nødvendigt at stille på tiderne for at stabilisere sine ram, og man skal vide 100% hvad man laver for ikke at få asynkrone ram.

Timing menuen har hele tre underafdelinger. En CAS4, en CAS8 og minsandten også en CAS13 indstilling. Jeg kan ikke lige se hvad man skal med DDR2 ram der kører CAS13, men jeg går ud fra det er en safe mode.

Lidt træls med alle de settings, blot for at opdage at skidtet ikke kan finde ud af, at sætte mine CellShock DDR2-1000 CL4 ram ordenligt op. På auto indstilling bliver de genkendt som DDR2-800.

Et af de virkeligt spændende punkter i Rampage BIOS'en ligger i AI Transaction Booster parameteren. Og hvad er så det ? Det handler om at få cpu og ram til at snakke sammen igennem nordbroen så hurtigt som muligt. Nordbroens overfører data til ram via en memory bus, og data til cpu via en System Data Bus, også kendt som FSB. Forestil dig en telefonledning fra nordbroen til ram, og en anden til cpu. Opgaven består nu i, at få de to telefonledninger synkroniseret, så datastrømmen kan flyde frit. Det gør man i første omgang ved, at låse de to ledningers indbyrdes hastighed, med en gangefaktor kaldet en divider. Det er den du finder længere oppe på siden, udtrykt som de forskellige ramhastigheder du kan vælge. På andre bundkort kan de hedde 1:1, 1:2, 1:2.5  osv.  Det er et kendt faktum, at det giver lidt ekstra ydelse at køre sine ram hurtigere end systembussen, eksempelvis med en 4:5 divider, eller her en ram hastighed på DDR2-835 ved 333MHz FSB. Det vil gøre at data fra rammene vil stille sig i kø ved nordbroen, og vente på signal fra cpu'en, og derved bevirke at ingen clockpulser på systembussen går til spilde ved at vente på ramdata. Populært sagt så er data fra ram klar, når cpu skal bruge dem. Det er derfor det er godt med hurtige ram, men det skaber desværre problemer andre steder i den kæde der skal overføre data fra Memorybussen til System Data bussen. Den mindskede ventetid er godt når der skal overføres store mængder data, men da systemet stadig er asynkront, vil små datapakker ofte komme langsomt igennem systemet. Ind fra højre kommer så Intels X48 chipset og et par ASUS ingeniører.

Under AI Transaction Booster, har du nu mulighed for at sætte et såkaldt fælles ydelse niveau, for de to ram kanaler - Common Performance Level. Jo lavere niveau, jo lavere ventetid fra ram til nordbro, og dermed højere rambåndbredde, og derfor mere data igennem systemet per clock. For at gøre det rigtig langhåret, så giver Rampage dig mulighed for at stille ventetiden individuelt, på hver fase af divideren, på hver af de to ram kanaler. Du kan med andre ord tweake selve divideren. Men hvad betyder alt det her så. Hvorfor river jeg ikke bare FSB'en op på 500MHz med 1:1 divider på mine DDR2-1000, og glæder mig over at have et super hurtigt system? Fordi den samlede ventetid på mine ram (latency) bliver enorm ved 1:1 divider, og jeg vil i visse tilfælde have sløvet mit system unødigt. Det er så her den hardcore overclocker formentlig stejler helt vildt. Det gælder om at finde den rette balance mellem timing på ram, timing på chipsettet og clockhastigheden på cpu, og med denne udvidelse af Transaction Booster parameteren, har ASUS givet os muligheden for at fintune nogle meget kritiske timings på chipsettet, og dermed muligheden for at klemme de sidste dråber ud af den eksterne memory controller i nordbroen. Det bliver ikke mere avanceret end det her, før Intel bygger controlleren ind i chippen fra næste generation af cpu'er. Fik jeg skrevet at jeg er imponeret?

Den fulde forkromede forklaring finder du her http://www.anandtech.com/mb/showdoc.aspx?i=3208&p=4 . Med fare for en overdosis teknisk engelsk.

Så nåede vi til spændingerne. Det er altid det springende punkt når man vil overclocke, for uden mulighed for at hæve spændingen vil du hurtigt løbe ind i forhindringer.

Cpu Vcore har et maks på 2.4V, så der skulle være rig lejlighed til at udfolde sig. PLL'en, der er oscillator kredsløbet til CPU'en, kan også få lidt ekstra til at stabilisere clockpulserne, hvis det skulle knibe. FSB Termination Voltage, er det overordnede spændingsniveau på frontsidebussen, men det er ikke min erfaring, at det har den helt store effekt at hæve dette niveau for meget. CPU GTLREF, er referencespændingen for det logiske niveau på FSB'en. Al kommunikation på FSB'en kører med nogle logiske spændingsniveauer, der er meget lave ift. almindelig CMOS teknik. 0.4V og under er 0, og 1.2V er 1. Referencespændingen ligger omkring 0.8V, og der skal således kun et spændingsfald på 0.4V til at skifte logisk tilstand. Ved overclocking kan det være nødvendigt at ændre skifteniveauet en anelse for at stabilisere bundkortet.

På samme måde har nordbroen også en Corespænding og en GTLREF til det logiske niveau.

NB voltage er en af dem vi skal have fat i når der skal clockes.

Ram kan også få lidt ekstra.

3.4Volt er i hvert fald mere end jeg vil udsætte mine egne ram for. Også her kan du justere referencespændingerne.

 
Sydbroen har ligesom nordbroen en corespænding, og et signalniveau der kan tweakes.

Til at holde styr på dit bundkorts spændinger, har man lavet et system med lysdioder, der giver et hurtigt overblik over status på de enkelte komponenter - det kalder ASUS Voltiminder LED. Du kan selv vælge hvilken spænding den enkelte LED'en skal referere til.

Tallene i BIOS ændrer farve fra grøn over gul til rød, når du hæver spændingen på en komponent, og lysdioderne lyser så op i den farve du er nået til. Så hvis hele boardet lyser op med røde dioder og det ikke booter, har du nok overskredet en grænse. Her er et skud hvor de 4 LED'er lyser gult, og dermed fortæller den glade overclocker, at han er i mellemstadiet på volt-skalaen og nok skal overveje, at begynde at tænde for diverse blæsere.
 

Næste punkt hedder Loadline Calibration. En funktion der automatisk tilpasser strømmen til cpu så den matcher arbejdsbelastningen. Det virker fint ved standardhastighed, men det dur ikke når der skal overclockes. Over 450MHz FSB ville bundkortet ikke starte med mindre denne parameter var disabled.

Til sidst et kig på hardware monitoren. ASUS har efterhånden fået udvidet denne del af BIOS til at være næsten lige så avanceret som eksempelvis Abit's high-end modeller.

Der var ikke så meget at komme efter her i mit tilfælde, da jeg har vandkøling på og de blæsere jeg benytter er koblet permanent til 7V direkte i Molex stikkene.Så det var egentlig bare at sætte cpu blæserens omdrejningstæller på Ignore, og så hurtigt videre.

Synes du det ser totalt uoverskueligt ud, så kan jeg berolige med at den er hurtig at lære og bruge, og ikke så DFI'ficeret som man kunne frygte ved første øjekast. Under overclocking forsøget sad jeg med et lille smil på læben over hvor nem den er at arbejde med, og den gør stort set som man beder den om uden, man skal have lommeregneren frem, for at lave et overslag over konsekvenserne af ens justeringer.