Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Inno3D
DK distributør: MMD

Innovation / Teknologi

Dette GTX-kort er egentlig en viderebygning af de ældre 8800GT og 8800GTS 512-kort. Kortet er dualslot som 8800GTS, med en bedre køler og et andet print. Geforce 9800GTX er på mange punkter, som 8800GTS og GT, et mystisk kort. Det vigtigste punkt er, at der er en Nvidias nyeste chip på kortet, kaldet "G92". Den, der sidder på de gamle 8800GTX og GTS-kort med hhv. 320MB og 640MB ram hedder G80, og har rigtig mange kritikpunkter, som G92 har rettet op på.

G92 har ligesom den resterende Geforce 8-familie DirextX 10.0-egenskaber, hvilket indebærer den nyeste shader 4.0, som er med til at give mere virkelighedstro grafik.
 

 

 

 

9800GTX har 512MB ram og 256bit ram-kredse. Den gamle serie af Geforce 8800-kort havde skæve hukommelsestal som 320 og 384bit hvor man havde øget båndbredden til rammene, og samtidig med kunne spare omkostninger til dyre hurtige ramchips.

Nvidia har i denne omgang valgt at satse på nogle lidt hurtigere ramchips (som er blevet billigere siden sidste år) og kan derved skære ned på antallet af ramblokke og igen have et simplere print-design. Derefter har man satset på den nyere 65nm-teknik der gør chips'ne mindre, hvilket sparer på udgifterne til råmaterialer.
 

 

  

 

Det nye og spændende kommer til udtryk herover. Unified Shader gør at flere slags beregninger kan varetages af den samme del i chippen. Det gør absolut ikke chippen mindre, men til gengæld langt mere effektiv, da den altid vil være fuldt optaget. Unified shader kan kun bruges til effekter, og gamle ord som pipelines, ROPs osv. eksisterer stadig i bedste velgående. 9800GTX har som sagt 128 shaderunits på G92-chippen. 


 

 

Derudover har nVidia indført en slags Hyperthreading kaldet GigaThread, som vi kender fra de gamle Intel Pentium 4 cpu'er. Grafikkortet kan arbejde med flere tråde ad gangen og bliver dermed endnu mere effektivt.

 

Yderlige egenskaber

PureVideo HD er nVidia’s ord for video-dekodning. Geforce8-serien har selvfølgelig PureVideo egenskaber, der nu er blevet udvidet med en HD-betegnelse. PureVideo beskriver bl.a. muligheden for HD-dekodning der med det nye Digitale TV, HD-DVD’er og BluRay-Diske’er er muligt. Med Geforce8800 og 9800 er det også muligt at se AACS-beskyttet indhold (kopibeskyttede medier), der tidligere kun har været forbeholdt enkelte grafikkort. PureVideo HD udvider derudover med forbedret støjreduktion (HD noise reduction) og skarpere kanter (HD edge enhancement) som noget nyt er der også understøttelse for HD-video komprimering hvilket var noget som G80-chippen manglede, men som resten af Geforce8-serien har. Dette har G92 nu også. 

SLi er understøttet af de største nyere nVidia grafikkort. Kort fortalt betyder det, at hvis man har et bundkort der er SLi-mærket kan man bruge to ens nVidia-grafikkort, og udnytte deres samlede kræfter på en skærm. Vi snakker om Geforce7100GS og større, og det gælder kun for grafikkort der er kompatible med PCI-Express slots.

Mere om

Nvidia Purevideo: http://www.nvidia.com/object/nvidia_purevideo.html
Nvidia SLI: http://www.slizone.com/page/home.html

  

 

FSAA står for Full Scene Anti Aliasing og er med til at give en fiktiv højere opløsning end det ellers ville være muligt. En egenskab der især er en fordel på fladskærme der kun har en til to ægte-opløsninger. 4x, står for 4 gange så mange pixels, og det giver sig til syne på skærmen som få eller ingen blinkende pixels, og ingen ujævne og hakkede kanter. Geforce8-serien har derudover flere typer. Den nyeste er CVAA, der udvider den gamle form til 8x og 16x uden at gå på kompromis med billedkvaliteten, og stadig med fornuftig ydelse.

 

 

Texture-Filtrering er en egenskab der er på næsten alle grafikkort. Idéen er at man oprindeligt har opbygget computerspillene for den bedste ydelse. For at grafikkortet får mindst muligt at lave, er detaljerne ikke så fine dybt i billedet som forrest. Det gør at overgangene mellem de dele med færre detaljer op til dem med mange, bliver meget tydelig. Og problemet løses med filtrering. Det nyeste hedder Anisotropisk Filtrering og kan bruges af praktisk taget alle grafikkort efter år 2000. nVidia skulle til at bruge en ny løsning der giver meget høj kvalitet.

Quantum Effects er en ny egenskab der kan lave Fysik-effekter sideløbende med grafikken, takket være den unified shader. Det gør at man reelt ikke behøver et Fysik-kort længere, men det vil også betyde at Fysikken vil kunne sænke ydelsen på grafikkortet. Men klart et spændende tiltag.

 


 

DreAz
 
Superbruger
Tilføjet:
30-04-2008 07:44:03
Svar/Indlæg:
486/24
Er det ikke lidt spil at teste SLI på et dual core system på 3.3ghz når selv en quad bliver bottlenecked med 3870X2 ?


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
30-04-2008 08:21:23
Svar/Indlæg:
15982/637
#0: God test 😀 men jeg fatter stadig ikke hvordan jeg formår at score mere i 3Dmark05/06 med eet 9800GX2 end de to 9800GTX i SLi, og intet er OC'et på PC'en... den kan da næppe være den cache til forskel der betyder så meget ? 😐
http://hwt.dk/literaturedetail...


#1: Du skal vist lige sætte dig ind i SLi og Crossfire, så kan du se hvor det kommer til sin rette 😉 . Du skal et stykke ned i CPU hastighed (ned på E6300) hvis det skal være "bottle neck" i de nyeste applikationer.
En CPU laver det samme i 640x480 som i 1920x1200, det er grafikkortet der trækker det grafiske læs og har langt større betydning i højere opløsning med FSAA og AF. Man anskaffer sig heller ikke SLi/Crossfire for at køre i 1280x1024 opløsning.
Jeg kan blot nævne som eksempel at en AMD 64 X2 4600+ og en Intel E6600 med 2x7900GTO i SLI yder præcis det samme i 1680x1050 med 4xFSAA og 8xAF.


(HWT; I burde snart bringe en artikel over hvordan SLI fungerer og hvor og hvornår det er til sin rette. Jeg er temmelig træt af gentagelser så det ville være lettere at linke til en artikel om det. 😳 😛 )


Claus35
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-04-2008 08:58:41
Svar/Indlæg:
5410/123
#2 Husk, at du er meget velkommen til at lave en gæsteartikel :yes:


Goaguy
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-04-2008 09:33:42
Svar/Indlæg:
3410/199
#1 --> Vi var faktisk tæt på at søsætte sådan et projekt, men det blev ikke til noget grundet tidspres. 😳

Mon ikke din E8500 stadig er kraftigere end denne X6800? 😉


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
30-04-2008 09:48:55
Svar/Indlæg:
15982/637
#4: Jo men alligevel ? X6800 ern jo OC'et - regner med mere end 1066 på fsb'en. Men det lyder bare utroligt at hvis de 2mb mere har så meget at sige.


Goaguy
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-04-2008 14:32:22
Svar/Indlæg:
3410/199
#5 --> Den kører 11*300. Din kører jo 333*9.


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-04-2008 15:49:26
Svar/Indlæg:
7263/260
#6 God test, dejligt læsestof 🙂


NickKokkedal
 
Superbruger
Tilføjet:
30-04-2008 17:42:21
Svar/Indlæg:
2600/84
#2
det er nu altså ikke helt sandt.

Jeg mærkede tydelig forskel i FPS ved at gå fra 2.4 til 3.6Ghz.... og min 3dmark score steg også med 50%.

Nægter at tro det bare er fordi CPUen farmer flere FPS.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
30-04-2008 18:50:51
Svar/Indlæg:
15982/637
#8: jo det er sandt... dit udgangpunkt er bare i noget helt andet. 3Dmark06 er 1280x1024 og det er klart din samlede score også stiger når CPU scoren stiger - det er logik for burhøns. Dit grafikkort er ikke nogen synderlig "flaskehals" i den opløsning. Spil i 1600x1200 med 4xFSAA og 16xAF (eller højere) så vil du se at forskellen udviskes.
Selvfølgelig vil der være stor forskel hvis du sammenligner en low-end og high-end CPU - se igen min kommentar i #2: Jeg havde en X2 4600 og 2x7900GTO i SLI, ganske vist var E6600 med 7900GTO i SLI hurtigere i 1024x768/1280x1024, men så snart man kom op i 1680x1050 med en god gang FSAA og AF ja så lå begge maskiner side om side med meget lille forskel i FPS udsving.


NickKokkedal
 
Superbruger
Tilføjet:
30-04-2008 23:37:59
Svar/Indlæg:
2600/84
#9
Nu kørte jeg lidt World in Conflict benchmarking. 3.6Ghz til venstre, og 2.4 til højre. Alle tallene er gennemsnits FPS af den indbyggede test, og da denne varierer overraskende meget, er den kørt 5 gange pr config. Fik følgende resultat.

40 32
44 32
34 31
35 29
36 28

= 37.8 = 30.4

Så et increase på lidt over 7 FPS, synes jeg da er nævnværdigt. Jeg burde teste med 4gb ram, men jeg har kun 2gb pt. Tror den er lidt spredt fordi den nogen gange har taget for meget fat i swap filen. Du har dog ret i, at det er ikke meget man får, for 50% OC på CPUen.

edit:
1280x960
4x AA
16x AF
Alt på High


Goaguy
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-05-2008 08:13:34
Svar/Indlæg:
3410/199
#10 --> Der er ingen tvivl om, at de 1200MHz gør en stor forskel. Det betyder imidlertid ikke det samme som, at CPU'en er flaskehals!

At du med en hurtigere CPU kan få et væsentligt højere resultat er ikke det samme som, at en langsommere CPU er flaskehals.

Med "flaskehals" menes der, at CPU'en holder dig tilbage for at udnytte kortet rigtigt. Hvor den flaskehals træder ind er en definitionssag, og derfor kan det virke svært at diskutere.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
01-05-2008 12:03:41
Svar/Indlæg:
15982/637
#10: Ja med høj FSAA/AF i 1280x1024(960) mindskes forskellene også, men når du er oppe i 1600x1200 med samme indstillinger er de så godt som væk 🙂 Det er derfor SLI først kommer til sin rette i disse høje opløsninger.


NickKokkedal
 
Superbruger
Tilføjet:
01-05-2008 16:57:20
Svar/Indlæg:
2600/84
#12
ye, det lagger også helt vildt hvis jeg slår crossfire fra ved de indstillinger :)