BIOS
Vi skal i BIOS og se os omkring. Der er rigtig mange gode muligheder for at overclocke på P5Q-Premium. Især muligheden for at ændre timings på chipsættet, er noget der kan være med til at ta' et overclock til nye højder på P45-chippen (som på bl.a. Biostars Tpower I45).
Der kan stilles på de nødvendige parametre som multiplier, FSB- og RAM-hastighed mv. Der er også rigelige muligheder for at overvolte. Vi har på ovenstående billede forsøgsvist sat alle volt-parametre til max. Det er endda muligt at give endnu mere volt til NB og CPU, ved at flytte et par jumpers på bundkortet - det fandt vi dog ikke nødvendigt i vores test.
Der er rigtig mange muligheder for at indstille og tweake sine RAM med dette board, og der kan seriøse brugere gå helt ned i de aller mindste timings (og ikke kun de 4 første som man måske er vant til). Hele ovenstående billede indeholder faktisk udelukkende RAM-instillinger.
Muligheden for EZ-flash, DriveXpert og Express Gate'en finder vi ligeledes indstillingsmuligheder til.
Sidst men ikke mindst, er der muligheden for at indstille de blæsere man har tilsluttet bundkortet. Det er der i sig selv ikke noget innoverende i, men det er en rigtig god feature at ha' med, da man så vil slippe for besværet (og knasterne) for evt. at skulle tilslutte noget blæserstyring.
Vi gennemgår det medfølgende software på næste side.