Testen
Så er det blevet tid til at undersøge det ydelsesmæssige aspekt.
Vores testsystem ser ud som vanligt:
|
Model |
Hastighed/Driver
|
Operativsys |
Windows Vista Ultimate 32-bit m. SP1 |
|
Processor |
Intel Core 2 Extreme QX6850 |
@3600MHz |
Bundkort |
ASUS Maximus Formula SE |
400MHz FSB (1600QDR) |
RAM |
OCZ 2*2GB PC6400 CL6 |
400MHz @CL5-5-5-18 |
Grafikkort |
Gigabyte Radeon HD4670 |
Catalyst v. 8,8 |
Sammenlign. |
AMD/ATi Radeon HD4830 |
Catalyst v. 8,8 |
|
ASUS EAH4870X2 GDDR5 |
Catalyst v. 8,8 Beta |
|
Force3D HD4870 |
Catalyst v. 8,8 |
|
ASUS 9800GX2 TOp |
ForceWare v. 175,19 |
|
PointOfView GeForce GTX 280 |
ForceWare v. 177,35 |
|
Club3D Radeon HD3870 |
Catalyst v. 8,3 |
|
Club3D Radeon HD3850 |
Catalyst v. 8,3 |
|
Club3D GeForce 9800GTX |
ForceWare v. 174,74 |
|
Gainward Bliss 9600GT PCX |
ForceWare v. 174,74 |
|
ASUS EN8800GTS TOP |
ForceWare v. 174,74 beta |
|
Zotac GeForce 8800GT |
ForceWare v. 174,74 beta |
|
TwinTech GeForce 8800GTS 640 OC |
ForceWare v. 174,74 beta |
Af testprogrammer benytter vi følgende:
- 3DMark 2003, 2005, 2006 samt Vantage
- Crysis (Benchmark Tool)
- Colin McRae: DiRT
- Call of Duty 2
- Call of Duty 4
- S.T.A.L.K.E.R. (v. 1.0006)
3dmark 2005, 2006 & Vantage
Traditionen tro lægger vi ud med "de syntetiske" benchmarks - og 3DMarks står som altid i første række. Disse programmer er udviklet af Futuremark, og hver version afspejler den grafiske udvikling på det givne tidspunkt, eller et år frem, kunne man næsten fristes til at sige. Der kommer en ny udgivelse hvert eller hvert andet år, som virkelig får de nyeste grafikkort helt i knæ. Vi tester i de 2 nyeste versioner, henholdsvis 3dmark 2006, samt Vantage.
Imod tidens high-end grafikkort, til 1500-3500kr., er det klart, at HD4670 ikke klarer sig imponerende. Men tager man prisen, på omkring 600kr. i betragtning, må man sige at forskellen bestemt er til at leve med. I forhold til et kort som HD4830, der heller ikke koster alverden, er forskellen dog relativt stor - hele 74%bedre, yder det mindste HD4800-grafikkort, ved "Performence"-indstillingerne. Og det bliver værre ved "High", hvor HD4830 ligger 84% foran det lille kort.
Lad os tage en håndfuld spil, og se på ydelsen i disse...
Colin McRae: DiRT
Næste udfordring for vores grafikkort er den nyeste version af Colin McRae, bedre kendt som "DIRT". Selvom spillet ikke længere er splinternyt, er det virkelig flot grafisk, og kan tvinge alle grafikkort i knæ; selv nye mainstream grafikkort har det svært ved blot medium details. Når de anbefalede specifikationer bagpå siger "Graphics card: Geforce 8800 or Radeon X1950", ved vi altså godt hvor skabet står.
I den nyeste titel, i den famøse Colin McRae-serie, går det bestemt bedre, for HD4670. Der er stadig et stykke op til de lidt større kort, mens ydelsen ligger imellem HD3850 og HD3870, hvilket bestemt er acceptabelt. Selvom det ikke er det store gamer-kort, kan Colin McRae: DiRT, som ellers er temmeligt krævende, trækkes fornuftigt med det lille kort.
Call of Duty 2
Call of Duty 2 kender de fleste nok, da det er et uhyre populært skydespil med masser af action og fornuftig grafik.
Den lidt aldrende first-person-shooter, viser nogenlunde samme tendens som DiRT. Mens kortet ikke klarer sig overbevisende ved standardindstillinger, formår det faktisk at forhale det overclockede Radeon HD3870, når der kommer Antialiasing og Anisotropic Filtering på. Helt bestemt acceptabelt, og helt bestemt særdeles spilbart. HD4830 ligger foran med 18% ved højeste indstillinger, hvilket er en føring, der er til at overse.
Call of Duty 4
Også den nyeste efterfølger, Call of Duty 4, har vi denne gang fået med ind over. Grafikken er blevet forbedret en del siden 2'eren, både udseendesmæssigt og ydelsesmæssigt, og gameplayet er stadig helt i top.
CoD4 er dog vendepunktet, og giver overraskende nok, et ganske andet billede af HD4670. Af en eller anden grund, er ydelsen i Call of Duty 4, ret vild med HD4830. HD4670 må se sig klart slået her af sin storebror, men ligger dog stadig tæt på Radeon HD3870, og Geforce 9600GT.
Crysis
Nu står den endelig på DX10 i form af Crysis. Og siden spillet næppe behøver nogen introduktion, vil jeg blot lade resultaterne tale for sig selv
I Crysis ligger kortet sig lige opad HD3870 og 9600GT, hvor High lige er på grænsen, til at være spilbar. Medium detaljegrad er dog en ganske overkommelig opgave for kortet.
S.T.A.L.K.E.R: Shadow of Chernobyl
S.T.A.L.K.E.R. er et temmelig krævende spil, der med lidt øjenguf på sagtens kan tvinge de fleste grafikkort i knæ.
Det ældre HD3850 formår, at yde op med HD4670 her, mens HD3870 trækker lidt fra. Alligevel kører kortet dog spillet ret flydende, med 4xAA/8xAF - men ydelsen imponerer ikke.
Overclocking
Der er sædvanligvis lidt overclocking-potentiale i midend kort som dette. Så lad os se hvad vi får ud af at rode lidt med AMD's eget AMDGPUClockTool, samt ATiTool som stabilitetstester.
Et overclock på 14% på RV730-chippen blev det til, samt 10% på rammene, hvilket afspejler sig i 8% ekstra ydelse i 3Dmark. Det er bestemt værd at tage med, men langt fra et overvældende resultat.