Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Nordisc Distribution

Chipset  X58
 

Northbridgen - X58
Med X58 er der som nævnt tale om store ændringer. Hvor X48 ret beset blot var et speed-binned X38-chipset, så er X58 fuldstændig nyt, og udviklet specielt med henblik på Core i7.


 

Først og fremmest er der tale om support for DDR3-hukommelse, og på X58 er det ikke længere dual-channel konfiguration, men derimod triple-channel. Memory-controlleren er dog ikke længere placeret i chipsettet, men derimod rykket ind i processoren - præcis som hos AMD. Intel var i lang tid tilbageholdende overfor denne tilgang til tingene, men designet har vist sig overlegent, især ved multiprocessorsystemer, hvor en integreret memory-controller er en stor fordel. Således har Intel måttet se, at selvom man med Core 2-arkitekturen havde en fordel ydelsesmæssigt på ét eller to-processorsystemer, så så det helt anderledes ud, hvis der var 16-way eller endnu større systemer, for her var det en enorm flaskehals, at hver processorkerne ikke direkte havde adgang til hukommelsen.

Løsningen for Intel har været et system, der i høj grad minder om AMD's HyperTransport. Intel kalder det Quick Patch Interconnect (QPI). Arkitekturen er en point-to-point arkitektur, hvor man har direkte forbindelse imellem bestemte punkter. Dette kan være imellem processor og processor, processor og hukommelse, eller processor og southbridge.

Fordelen er højere båndbredde end ved en traditional Front Side Bus, og så er teknologien skalérbar i antal af forbindelser og hastighed. QPI er i høj grad udviklet med henblik på servermarkedet, hvilket stemmer overens med Intels udmeldinger om hvilket marked Nehalem primært er udviklet til. Intel lægger nemlig ikke skjul på at Nehalem i høj grad er udviklet til det profesionelle marked og til multiprocessorsystemer. Således har Intel udtalt at målet var at den almindelige bruger ikke skulle se Nehalem som langsommere end Penryn i nogle applikationer, men at det var på det profesionelle område, at ressourcerne til forbedring var afsat.

Socket 1366 er også ny, men den bunder grundlæggende i socket 775-designet. Den største ændring er naturligvis at antallet af kontaktpunkter er øget fra 775 til 1366. Dette er utvivlsomt for at fremtidssikre platformen, da multi-core processorer og lavere procesteknologi har det med at kræve mere kontaktflade. AMD benytter 1207 kontaktpunkter i deres nuværende platform og antallet stiger utvivlsomt.

 

 

Igen benyttes der et Land Grid Array, der betyder at undersiden af CPU'en blot har kontaktpunkterne, imens bundkortets sokkel huser pins. Da Intel i sin tid lancerede socket 775, var dette design meget udskældt og mange frygtede at brugerne hurtigt ville opleve knækkede pins i bundkortet. Der blev endda spekuleret i at et bundkort ikke ville kunne holde til mere end 10 isætninger af processorer, før at der ville knække pins af og gøre bundkortet ubrugeligt. I virkelighedens verden har det dog vist sig at konstruktionen er ganske solid, og at der generelt er rapporteret få problemer.

Selve lukkemekanismen er også stort set uændret - dog har Intel øget lidt af arealet på soklens lukkemekanisme. Dette er sandsynligvis sket for at gøre CPU'en mindre sårbar og fordele trykfladen fra køleren jævnt henover heatspreaderen. Mere plads er der også blevet omkring soklen. Intel har forlænget afstanden imellem hullerne til montering af køleren, og generelt rydder området således, at der er plads til større køleløsninger. Dette betyder dog også at socket 775 ikke som standard kan bruges. Dog har Foxconn netop præsenteret en køler, hvor socket 775 kølere kan benyttes, men man bør forvente at den nye platform også betyder et skift af køler, eller i det mindste anskaffelse af tilbehør - flere producenter barsler med konverteringskits.

Samlet set er X58 helt ny - og samtidig en afslutning. Core i7 er designet til at fungere direkte med en Southbridge - en såkaldt Platform Controller Hub (PCH). Dermed vil lowend-udgaverne af Nehalem - Lynnfield og Havendale (sidstnævnte med integreret grafik) ikke behøve nogen Northbridge. Begge vil være med dual-channel (og ikke triple-channel) hukommelse vil ligeledes også være DDR3-baserede. Omkring Havendale, så rygtes det dog at processoren er udsat til 2010, da Intel vil arbejde med at forbedre den integrerede grafiksupport i forhold til de første udkast, men dette er kun ubekræftede rygter.


Southbridgen - ICH10

Intel har til X58 valgt sin nuværende Southbridge - ICH10. Den fåes også som ICH10R, hvor R står for RAID. Iblandt entusiastløsningerne vil ICH10R sandsynligvis være dominerende, da merprisen for "R-udgaven" ser ud til at blive begrænset. I det hårde OEM-marked er det dog ICH10, der får lov at dominere. Helt tydeligt har det dog været, at ICH10R ser ud til at blive næsten fast makker til X58, hvilket naturligvis skyldes at X58 og Nehalem er ren high-end i starten.

Southbridgen ligner i høj grad ICH9, men er dog igen produceret på 65nm teknologi. Der er 12 USB-porte, med mulighed for at disable disse, således at eksempelvis en virksomhed kan forhindre andre i at hive følsom data ud fra en computer via USB. Samtidig gælder dette også den anden vej, således at man kan beskytte sine systemer mod vira osv.

6 PCI Express x1 porte og så et integreret 1 Gbit netværskort. Tidligere har det været rygtet at Intel med ICH10 ville introducere 10 Gbit LAN, men dette bliver altså ikke endnu. Samtidig har WLAN været nævnt, men dette er heller ikke blevet en del af det færdige chipset.

Til gengæld er Intel's Extreme Tuning medtaget fra tidligere. Intel Extreme Tuning er et værktøj der tillader overclocking direkte fra Windows-miljøet.

Intel viderefører naturligvis også HD Audio og så er der 6 S-ATA porte - også på ICH10. ICH9 havde kun 4 S-ATA forbindelser, hvor ICH9R havde 6. Nu er der 6 S-ATA porte uanset om man har fat i RAID-udgaven eller ej. Som ved USB-portene er der også her mulighed for at disable forbindelsen, hvilket Intel naturligvis kalder S-ATA port disable. De seks S-ATA porte kan desuden alle benyttes som eSATA porte.

Tre nye teknologier er optioner i den nye Southbridge. Dels er der Intel Quiet System Technology, der justeres blæsernes hastigheder i forhold til den brug der er for køling. Derved minimeres støjniveauet i PC'en.

Intel's glimrende Matrix Storage er også en option. Værktøjet er til opsætningen af eksempelvis RAID-arrays, og er et rigtig godt værktøj til dette.

Endelig er der Intel Turbo Memory, der ikke har fået den ventede succes og endnu ser ud til at mangle sit gennembrud. I forhold til de lave RAM-priser og muligheden for derved blot at installere flere RAM, så er muligheden for at tilkoble Flash-RAM som ekstra cache mindre interessant i øjeblikket.

 

Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-01-2009 10:49:18
Svar/Indlæg:
15982/637
Jeg skal bare have det bundkort i maskineriet ASAP... damn de skide $$$ de forsvinder for hurtigt.


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2009 11:06:48
Svar/Indlæg:
3011/103
Jeg fik det for et par dage siden, og er indtil videre utrolig god for det. X58 er altså noget der rykker. Når man roder med konvertering af filmfiler er det godt at have en CPU der virkelig kan arbejde: http://peecee.dk/upload/view/1...


arsenio3d
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2009 12:20:03
Svar/Indlæg:
2823/238
Gigabyte laver bare rigtig gode boards, gennemført og skinner bare af kvalitet!


Xantor
 
Overclocker
Tilføjet:
07-01-2009 17:00:55
Svar/Indlæg:
58/5
For mig er det bedste ved dette board at det overclocker bare der ud af, ligesom dets 1000 kroner dyrere fætre som Rampage II Extreme osv.

Plus det har 3-way sli support som det eneste af de "billige" x58 bundkort.

Kører en 920 på 4.0 24/7 med 3 way sli osv uden de mindste problemer.


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
07-01-2009 17:15:26
Svar/Indlæg:
537/9
XFX X58 har ogsaa 3waay 🙂 og koster ogsaa kun 2067inkl fragt fra komplett.. det er paa lager


Xantor
 
Overclocker
Tilføjet:
07-01-2009 17:33:58
Svar/Indlæg:
58/5
Ja ok, da jeg var tidligt ude kunne man ikke få noget fra xfx i danmark overhovedet.


JabbaDungo
 
Superbruger
Tilføjet:
07-01-2009 18:12:33
Svar/Indlæg:
355/97
LORTE TEST!!!!!!!!!!!!!!!!!

Hvorfor fanden vælge 3dmark 03 og 06 ??? OK 06 kan jeg godt gå med til endda rigtig go test men hvorfor dulens helvede tager i ikke osse 05 med! tror de fleste vil have gavn a sådan en test osse


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-01-2009 18:36:32
Svar/Indlæg:
2309/846
#7

Jeg håber ikke du forventer at jeg gider bruge tid på at give dig et sagligt velbegrundet svar på det indlæg !

🤡


JabbaDungo
 
Superbruger
Tilføjet:
07-01-2009 20:47:01
Svar/Indlæg:
355/97
Joe hvorfor ikke det da? det da dit job!


arsenio3d
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2009 20:53:53
Svar/Indlæg:
2823/238
#9 så stopper du! du er da noget jeg ikke vil skrive ned i denne tråd...

Hvem tror du du taler til? og hvad med at skrive ordenligt? Hvor lang tid tror du ikke at der er lagt i at teste og skrive denne artikkel, og kun så at du kan sidde der og rakke den ned!

Og du siger at det er hans job at bruge tid på at besvare dit "fine" indlæg?
Han gør dette ligesom resten af skribenter, moderatorne osv. helt på ulønnet basis og af ren kærlighed til hardware, og dette site.


animal-mik
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2009 20:54:22
Svar/Indlæg:
908/160
takker for testen - bekræftiger mig bare i at det er det rigtige bundkort
der snart triller ind af døren.


Frodo
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2009 21:12:20
Svar/Indlæg:
132/28
Kan man køre 2 GFX i sli og det tredie som PhysX på den fætter der?


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
07-01-2009 21:15:14
Svar/Indlæg:
537/9
@12 Jep det kan du..

og til polarmanden.. SUper test.. lyder som et mega laekker board.. nu skal du bare lige teste XFX X58 for mig.. saa jeg ved hvilket jeg skal have.. spQg til side 😛


Miccim
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-01-2009 23:01:23
Svar/Indlæg:
3233/128
god test, som altid 😎


FinSchal
 
Overclocker
Tilføjet:
09-01-2009 12:52:53
Svar/Indlæg:
48/8
Enig med #14!

Polarfar laver altid gode seriøse test..

Bestilte dog ASUS P6T Delux i stedet da det ser ud til at co en smule bedre og så koster det jo stort set det samme..

😉


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
11-01-2009 01:27:36
Svar/Indlæg:
15982/637
Så fik jeg sku bestilt det bundbræt og nogle ram... så mangler jeg bare CPU og køler.
Glæder mig til at prøve det board 😀


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-01-2009 08:31:24
Svar/Indlæg:
3011/103
#16
Hvilke RAM vælger du, og bliver det i7-920 som alle os andre? :yes:


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
11-01-2009 14:00:00
Svar/Indlæg:
15982/637
#17: ja en i7 940 er lige pebret nok i pris 🙂 . Rammene blev OCZ Platinum XTC DDR3 1333MHz CL7 3GB Kit.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-01-2009 14:07:44
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #18

Ville et sæt 1600-RAM ikke være bedre til 920'eren, eller er jeg galt på den? 🙂


FinSchal
 
Overclocker
Tilføjet:
11-01-2009 14:24:14
Svar/Indlæg:
48/8
Fik dette fra en... det må ku bruges til at besvare dit spørgsmål.


DDR3 Memory Required for the Core i7 920.

Overclocking: Core i7 920

(2.66 GHz, x20)
Frequency FSB 6 8
4.00 GHz 200 DDR3-1200 DDR3-1600
3.80 GHz 190 DDR3-1140 DDR3-1520
3.60 GHz 180 DDR3-1080 DDR3-1440
3.40 GHz 170 DDR3-1020 DDR3-1360
3.20 GHz 160 DDR3-960 DDR3-1280
3.00 GHz 150 DDR3-900 DDR3-1200
2.80 GHz 140 DDR3-840 DDR3-1120
2.66 GHz 133 DDR3-798 DDR3-1064

http://www.tomshardware.com/

Skulle have flere informationer..


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
11-01-2009 22:20:58
Svar/Indlæg:
15982/637
#19: Det ved jeg ikke. Jeg har mange gange spurgt efter hvad standard hastigheden for ram til en Core i7 920 ville være, men ingen svar - så jeg tog 1333mhz, som jeg mener er lidt over standard. Jeg kan ikke finde ud af PC-xxxx ratingen og ram Mhz på DDR3 ram, der er jeg lost.

#20: Den tabel giver ikke megen mening for mig 😕 der er to DDR3 ratings for hver ?


FinSchal
 
Overclocker
Tilføjet:
11-01-2009 22:47:39
Svar/Indlæg:
48/8
Tabel...

For mig forstås den sådan:

Hvis du vil køre 4,00 ghz så skal multiplier være 20 og fsb 200 ik? bare eksempelvis?

Så skal dine ram minimum kunne køre 1200 / 1600 for at kunne klare det..

Hvad siger I andre? Er jeg helt væk der? 🙂


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
11-01-2009 23:12:35
Svar/Indlæg:
15982/637
#22: Jo det er jeg med på at 20 x 200 = 4000mhz.

Men det er det med rammene hvad er de 1200 og hvad er de 1600 ?

Såvidt jeg har læst mig til så er DDR3 1333Mhz ram = PC3-10666 Ram, og DDR3 1600Mhz ram = PC3-12800.

Så hvis man e.g vil køre Core i7 920'ern på 3.5GHz så skal man have 1333Mhz ram, fordi at 20x 175 x 3 = PC3-10500 rating. Eller er jeg helt galt afmarcheret ?


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2009 21:41:00
Svar/Indlæg:
7263/260
God test Polarfar, fedt kort som altid fra Gigabyte. 🙂


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2009 22:21:44
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #23

Jeg har altid sagt: "MHz * 8 = PC-rating" eller "PC-rating / 8 = MHz"

DDR3-1333 MHz * 8 = PC3-10666, eller "oversat": 10.666 MB/s pr. channel (teoretisk).

Skal vi kigge på FSB (som jo er afskaffet med Core i7), så skal vi indføre endnu en faktor.

Vi ved, at en Core i7 920 kører 2.66 GHz som std. Dividerer vi det med 20, får vi:

2.66 GHz / 20 = 133 MHz

Ganger vi de 133 MHz med 8, får vi: 1.066 MHz i "DDR3", eller oversat til direkte båndbredde: PC3-8500

Jeg er ikke 100 % sikker, men jeg ville mene, at dette så bør være vores "laveste fællesnævner".

Skal du op og køre 3.5 GHz på en 920'er, svarer det til: 3.5 GHz / 20 = 175 MHz på bussen.

Ganger vi dette med 8, får vi: DDR3-1400 MHz

Ganger vi atter en gang med 8, får vi: PC3-11200

Så man skal, ud og kigge efter RAM der som minimum kører enten DDR3-1400 MHz eller har en PC3-11200 rating. Såfremt man går efter 3.5 GHz på CPU'en.

Mit bud ville være et sæt DDR3-1600 MHz/PC3-12800 RAM.

Jeg er dog ikke helt inde i, hvordan multiplier på RAM osv. fungerer på et Core i7 setup, men ovenstående er i hvert fald de tal jeg selv er gået efter 🙂