Software
Der følger et stykke alt-i-et software med ved navn Tpower2. Med dette program er det muligt at aflæse temperatuerer og spændinger, foretage BIOS-update, indstille blæserhastigheder, overclocke automatisk eller manuelt og sågar kontakte Biostar i tilfælde af uløselige problemer. Vi testede alle funktionerne på nær at kontakte Biostar, da vi ingen problemer havde under vores test.
Det første vi skal se på, er hvordan programmet aflæser temperaturer og spændinger. Inden da, starter vi med at bruge den automatiske kalibrering. Når det er på plads, så kan vi fastsætte værdier for, hvornår CPU-blæseren skal køre ved fuld skrue, hvilket temperatur-niveau vi sigter efter og hvornår computeren automatisk skal lukke ned, i tilfælde af overophedning. Der kan aflæses:
CPU Temp
SYS temp
CPU Fan
SYS Fan
Chip Fan
+3.30V
CPU Vcore
NB/SB Volt
+12.0V
DDR2 Volt
FSB Volt
+3.3VSB
VBAT
Overclocking kan programmet også klare, og man kan enten vælge en forprogrammeret indstilling, eller man kan vælge at gøre det manuelt ved at hæve FSB'en. Der kan desuden også ændres på spændingerne.
Når man så har indstillet en pasende værdi, så har programmet også en lille stabilitetstest man kan udføre, for at finde ud af om overclocket nu er stabilt, eller om system bussen evt. skal sænkes, eller om der skal gives noget mere volt nogen steder.
Ellers giver programmet som sagt også mulighed for at opdatere BIOS, hvilket er utrolig simpelt, og foregår ved at man simpelthen henviser programmet til BIOS-filen, hvor efter programmet automatisk opdaterer BIOS på no-time.
Test og overclocking på næste side.