Et lille nytårs eventyr
Da jeg startede i crew på hwt.dk i starten af 2008, var det med bævrende fingre at de første ord, om mit aller første testprodukt, blev plottet ind på mit tastetur. Jeg følte på een eller anden måde, at jeg som Neo i The Matrix, havde fået en hvid kanin at følge ned i kaninhullet, og nu skulle jeg for alvor opleve hvor dybt dette hul stak. Vores allesammens Polarfar var så god at ta’ mig under hans vinger i den svære første tid, og jeg har siden været igennem mangt og meget forskelligt hardware, og min viden og nysgerrighed er igennem hele 2008 ekspanderet og pirret, så lysten og engagementet for at skrive flere produkt-artikler hele tiden har været opretholdt, og det har med tiden vist sig at det ikke så meget er produkterne, men alle menneskene, brugerne og især mine kollegaer der har holdt min damp oppe, og det vil jeg med dette nytårsmanifest gerne takke jer allesammen, og af hele mit hjerte for.
Det er blevet mit privelegium at kunne bidrage til denne nytårs-artikel, og inden det hele bliver pladder-romantisk, så vil jeg også fortælle lidt om året 2008 i hardware, og til sidst hvad jeg personligt forventer og glæder mig til i 2009.
2008
Der er rigtig meget hardware der har været med til at sætte sit præg på 2008, men der er selvfølgelig enkelte produkter som skiller sig væsenligt ud. På toppen af listen kan vi ikke andet end at krone Intel’s Core 2 Duo, som den bedst sælgende hardware nyhed i 2008. Hertil kommer naturligvis Intel’s egne chipsæt’s, der i det forgangne år bla. har budt på P35, X38, P45 og X48. Og nu vi snakker chipsæt, så skiller P45 sig især ud for sin utrolige evne til at overclocke på Front Side Bussen, og netop overclocking er også noget der har præget 2008. Core 2 Duo har på sin vis gjort overcloking til ”hvermands eje”, og der er rigtig mange brugere på hwt, der har fået sig en ahá-oplevelse (jeg selv inkluderet), når man har fundet ud af, at en billig CPU, rent faktisk kan yde som en langt dyrere, bare ved at pille ved nogle tal. På grund af denne tilstrømning til overclocking-universet, er der også sket en udvikling i måden vi køler vores computere. Vandkøling er i 2008 blevet hvermands eje, især fordi vi har fået de små, billige komplette kits, der ikke kræver samling eller vedligehold. Core i7 nåede deadline til denne års nytårs-artikel, der har været et interessant skift i designet af Intel's chips. Imens AMD stadig har problemer med at følge Core 2 Duo designet, er Core i7 for mig ligeså meget et tegn på hvor stor en success Core 2 Duo har været.
Men nu er det jo ikke kun high-end desktop CPU'er det hele handler om. 2008 var også året hvor Intel introducerede deres lille Atom, der på meget kort tid, har vist sig som en bæredygtig platform, der især er blevet udnyttet i de mange, og populære netbooks der også har præget hardwaremarkedet i 2008, da deres success har overgået enhver forventning.
Nu har vi snakket Intel, og selv om AMD måske ikke har haft et heldigt 2008, så fortjener de alligevel spalteplads. AMD er den eneste anden x86 CPU producent, der har fat i det etablerede marked, og året 2008 har stået på både op- og nedture. Først og fremmest, så er deres markedsandel på alm. Desktop CPU’er skåret ind til omkring 25%, hvor de i deres storhedstid har siddet på omkring 75%. Det har betydet at AMD har solgt deres produktionsfaciliteter, og højestbydende var den Abu Dhabianske regering, der igennem The Foundry Company, sammen med en række andre investorere, har købt hvad der svarer til halvdelen af AMD. Tilbage har AMD nu en unik mulighed for udelukkende at koncentrere sig om chipdesign, og hvad der er af økonomi heri, og det er et tiltrængt pusterum.
AMD er dog langt fra de eneste der har haft svært ved at få økonomien til at løbe rundt i 2008. Vi har allerede i feburar måned måtte vinke farvel til distributøren SMG. I Juni var det SHG det måtte trække stikket, der dog fik oprejsning allerede måneden efter, hvor de blev opkøbt af Proshop. ITButikken, PC-netto, Data Team og Zitech er også allesammen gået konkurs i 2008. Stenen på bakken gider vi slet ikke nævne. På den internationale scene er Abit bukket under, og EVGA og XFX, der begge har været dedikerede til kun at sælge produkter med nVidia’s chips, har set sig nødsaget til også at bruge ærkerivalerne Ati og Intel’s chips. Alt i alt, så har det økonomiske haft en rigtig stor indflydelse på 2008, hvilket i sidste ende kun kan komme os som forbrugere til gode, da hård konkurrence betyder lavere priser, og det er en trend jeg tror kommer til at fortsætte et langt stykke ind i 2009.
Et andet skift er sket uden videre hurlumhej, og det er introduktionen af DDR3. Intel har igen været først til mølle, og vi har set chipsæt der understøtter både DDR2 og DDR3. Og nu vi nævner DDR3 til sidst, så er det også fordi disse slet ikke har været en del af konkurrencen og de billige priser vi har set på stort set alle andre individuelle stykker hardware til PC i 2008. En helt ny problematik er også opstået, da producenterne skal til at levere tripplechannel kits til intels X58 platform, og det er noget der koster gryn. Fremstillingen, og i særdeleshed udvælgelsen og testingen af chips og endeligt RAM-moduler, er en tidskrævende process, og at finde 3 stænger fra samme batch, der er i stand til at yde op mod hinanden er svært som bare pokker ift. kun at finde 2 stk. især når vi snakker hastigheder på 2000Mhz. Derfor kan vi ikke forvente at se store prisdrop på tripplechannel kits, selv om DDR3 jo naturligt vil falde i pris i den kommende tid, i takt med at der bliver langet flere og flere stænger over disken i det kommende år.
2009
Kigger vi i krystalkuglen, og skal komme med et guesstimate på hvad 2009 bliver præget af, så er der flere ting undertegnede forventer og håber er inden for det næste års rækkevidde. Først og fremmest, så har vi AMD's Phenom II, der står til launch ikke længe efter nytår. Dette er AMD's første batch af 45nm desktop CPU'er, og alt efter hvordan ydelsen ligger ift. Core 2 Quad, så kan det blive AMD's oprejsning, som det kan blive deres endeligt. Personligt tror jeg på det første og det er der flere grunde til. DDR3 er et af nøgleordene, da mange nok vil se et skift til Core i7, som lidt for stor en udgift, til den luksusvare en computer jo nu engang er for os alm. forbrugere. Skal man udnytte Core i7 fuldt ud, er man altså nødsaget til at også at inddrage et tripplechannel DDR3-kit i sit budget, og det er en udgift der ser voldsom ud ift. både de bedste DDR2 og de billigste DDR3 dualchannel-kits, og her tror jeg at en godt-ydende Phenom II i både AM2 (til DDR2) og AM3 ( til DDR3) kan trumfe igennem, og skaffe AMD nogle af de markedsandele tilbage, de tabte til Core 2 Duo. Den globale finanskrise, sammen med alt dette, smelter altså sammen i en cocktail, der ser ud til at kunne serveres i en papbrun OEM-bakke fra AMD.
For Intels vedkommende, så tror jeg at Core i7 bliver et manifest der viser deres overlegenhed, men samtidig er det også et produkt der bliver meget sværere at sælge ift. Core 2 Duo, og det er mest pga. prisen. Ydelsen taler tydeligt for at hoppe på den vogn, men hvornår er det vi har brug for de mange kræfter? Der er mange af os der også godt kunne tænke sig en rap Ferrari i indkørslen, men måske godt kan se det fornuftige i at en Suzuki Swift kører en del længere på literen.. For selv om det er fedt at ha' det vildeste og nyeste under kølerhjælmen, så er det langt fra os allesammen der egentlig har brug for det. Alt dette afhænger også meget af hvilke spil og applikationer der dukker op i 2009, der rent faktisk kan udnytte et Core i7 bæst af en computer. Desværre tror jeg også at Intel har en udspekuleret og gennemført plan i ærmet, til hvordan Phenom II skal aflives, og ved vi allerede med sikkerhed, at der kommer mindre Core 2 Quad-modeller, med mindre varmeudvikling, og dermed også større mulighed for at overclocke. Prisen bliver selvf. også sat aggressivt, så AMD ikke kommer til at tjene for meget på deres Phenom II'ere.
Hvis vi vender blikket mod det mobile marked, så finder vi i 2009 med sikkerhed en røvfuld af de teknologi'er vi allerede kender til, bare i alm. stationære computere i stedet. Her er det naturligvis størrelsen der er i fokus, for når nVidia kan parre deres 9400M grafik med en dualcore Intel Atom, i en æske på størrelse med en halv netbook, så er jeg sikker på der nok skal være mange mennesker der står parat til at skifte deres, til sammenligning, meget store og klodsede computere ud i en ruf. I det heletaget tror jeg vi vil se mange flere computere blive solgt på deres størrelse og lave strømforbrug, i stedet for ydelse og prangede specifikationer.
Personligt glæder jeg mig i hvert fald til at se hvad 2009 byder på i hardwarens tegn, og så vil jeg på falderebet bekende, at jeg på privatfronten har skaffet mig af med mit Intel-system, til fordel for et Phenom II klart setup.
Tilbage er vel kun at sige