Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: DFI
DK distributør: MMD

Layout / Design

 

LanParty-serien er kendetegnet ved mørke printkort med plastsokler i meget kradse farver, og T3eH6 er ingen undtagelse. Sort print og sokler i gul og grøn.

 


 

Et andet kendetegn er at plastsoklerne er coatede så de bliver selvlysende under UV belysning, men ellers er det småt med egentlig blingbling.

Et nærmere blik på området omkring CPU-soklen afslører en seksfaset strømforsyning, med en kraftig køleprofil. Forsyningen er digitalt styret, og det skulle give en mere præcis regulering af strømmen. Jeg måtte dog opgive at bruge min 1000W Enermax strømforsyning med dette bundkort, da det af en eller anden grund nægtede at starte med den monteret. Noget kunne derfor tyde på at strømdelen her er lidt mere fintfølende end vi er vant til. Der var ingen problemer med hverken min 600W OCZ powerstream eller min Corsair 620W HX. 

 

 

Som det ses er køleprofilerne på nordbro og strømforsyning linket sammen med en heatpipe, så du skal sørge for et godt luftflow omkring soklen.

Sydbroen er ikke med i kølekredsløbet, men har dog sin egen køler monteret. Vi finder hele 3 USB pin-headers i denne afdeling, sammen med stik til floppy og IDE, der varetages af en jmicron controller. 

 

 

 

Der er plads til 8 SATA drev, og X58 chipsettet giver mulighed for Intel Matrix Storage RAID konfigurationer.

 

 

Der er 3 x16 PCIe sokler monteret, men det er kun de to øverste der har 16 lanes. Den sidste er en x4 port, men du kan altså sætte 3 grafikort i maskinen hvis du lyster. Dertil kommer to PCI porte og en PCIe x1. Vi finder også to 7-segment displays der udlæser HEX-koder under opstart, så du har lettere ved at fejlfinde når/hvis bundkortet nægter at starte.

 

 

Der sidder en tænd/sluk og en reset knap på selve bundkortet, og holder du dem begge nede samtidig virker det som en Clear CMOS ( BIOS reset ) funktion. Det er naturligvis også værd at bemærke at hele bundkortet er bygget med solid state kondensatorer, der har længere holbarhed og højere ydeevne end traditionelle typer ved høje temperaturer og belastning.

På IO-panelet finder vi et udvalg af stik og forbindelser. USB, Firewire, LAN og både analog og digital lyd. Der sidder også en lille jumper til at nulstille BIOS.

 

 

Alt i alt et layout der ikke adskiller sig markant fra et standard high-end bundkort, men jeg synes bestemt at det holder den høje kvalitet DFI er kendt for. Det skal derfor være mig en udsøgt fornøjelse at sætte strøm til og få testet om der kan hives noget fornuftig ydelse ud af T3eH6.

 

Storm
 
Overclocker
Tilføjet:
01-05-2009 11:02:05
Svar/Indlæg:
62/5
"SuperPI testen trækker på en enkelt kerne, og skal beregne 1 mio decimaler på brøken 22/7 på kortest mulig tid."

Ahhh, skulle vi nu ikke lige få skolepengene tilbage. Det er vidst ikke helt rigtigt og troede egentlig denne "tilnærmelse" blev aflivet når man nåede 4. klasse.

PI, er en matematisk konstant og definerer forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter. Der er dog "regnestykekr" der kan tilnærme sig tallet PI, og der er 22/7 IKKE et af dem der er særligt gangbare, da det allerede fejler på 3 decimal efter kommaet. Hvis man endelig skal bruge en brøk er 355/113 endnu bedre. Dog bliver det aldrig som at bruge lommeregnerens indbyggede PI funktion da den har enddu flere decimaler korrekte (Fra 8 og op til mindst 99)


Nå ikke så meget med bundkortet at gøre, men syens bare lige det skar i øjnene. Men på den anden side aner jeg ikke om selve programmet der bliver brugt i testen rent faktisk regner brøken 22/7 ud med 1 mio decimaler, men dertil kan min skolelommeregner gøre det væsentligt hurtigere end 10 sec.


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2009 21:13:04
Svar/Indlæg:
5421/53
#0 Tak ! Det er første gang jeg har forstået hvad disse "Q-Connecters" er til for 😀

Og fed test :)