Test: OLPC XO

Design

Det første jeg lægger mærke til da jeg får pakket maskinen ud, er hvor holdbar den faktisk virker. Den virker yderst robust, og det ville ikke undre mig om den kunne modstå både stød, støv og vand i moderate mængder. For at gøre transport lettere, er der indbygget et håndtag øverst oppe. Dette er bestemt ikke hver dag man ser den slags, og for den sags skyld heller ikke et stykke elektronik med dette farvevalg.

Nu opstår så det det første problem - hvordan åbner man mon ind til skærm og tastatur? Svaret er faktisk meget lige til, hvis man vel at mærke lige ved hvordan man skal gøre. I hver side er der en lille låsemekanisme som man skal låse op for, hvilke gøres ved at vippe et lille plastikstykke op. Hvordan dette fungerer ses nok bedst på billedet nedenfor.  

Minsandten om der ikke også kommer diverse porte til syne, når man vipper de to antenner, som det faktisk er, op. I alt er der tale om tre stk. USB porte samt indgang til mikrofon og headset.

Så fik jeg endelig åbnet for maskinen, og tastatur, touchpad og skærm kommer nu til syne. Det meste at selve maskinen er holdt i hvid, mens hele tastaturet er grønt og lavet af en form for gummi. Maskinen er faktisk rimelig kompakt, og er ikke meget større end en gennemsnitlig netbook. Skærmen er dog med sine 7.5" mindre end den på de fleste netbooks.

En smart lille ting der lige skal bemærkes, er den måde skærmen kan drejes rundt så PC'en kan fungere som en såkaldt E-bog. I denne tilstand betjenes den med de i alt otte mindre knapper på hver side af skærmen. Der arbejdes i øjeblikket på at implementere en speciel strømsparetilstand, der slås til når PC'en bruges som E-bog.

På hver side af skærmen finder vi desuden to højtalere, mikrofon, tænd og sluk knap samt indikator for om maskinen er tændt eller slukket. Når man tænker over det, kan man ikke lade være med at være lidt imponeret over at der er blevet råd til det hele, og i så kompakt en indpakning. 

Selve tastaturet er som før nævnt udført i en grønt gummi, og føles derfor noget anderledes at taste på. Dette burde dog gøre det yderst modstandsdygtigt overfor støv og diverse væsker, hvilket bestemt er værd at tage med. For mine hænder er tastaturet noget småt, mens det for et barn nok vil være mere passende. Det er ikke ligefrem det bedste tastatur at taste på, men til gengæld har det en mængde praktiske genvejstaster, og man kan endda skrive både æ, ø og å på det.