Test: Asus G71 Gamer laptop - nu med update

Bærbare d.  10. august. 2009, skrevet af Freke 9 Kommentarer.  Vist: 12003 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: ASUSTek
DK distributør: Rosenmeier

Introduktion

 

 

Goddag kære læsere! I dag skal vi se på en gamerbærbar fra den kendte hardwareproducent Asus - nemlig model G71-G7T014K med bl.a. 4 gigabyte RAM, en Intel Core 2 Duo P8400 CPU, et NVIDIA 9800m GT med 512 MB RAM og hele to 320 GB SATA-2 harddiske, samt Full HD skærm.

 

 

Vi har gennemtestet Asus G71'eren over de sidste dage, og vi må sige at vi bestemt ikke er blevet skuffet. Maskinen har en glimrende formåen og ydelse. Grafiske opløsninger på 1920x1200 er mulige med denne bærbare. 

 

 

Firmaet bag er, som sagt, ASUSTeK Computer Incorporated - i daglig tale kaldet Asus. Asus blev stiftet den 2. april 1989 i Taiwan og kunne således i år fejre 20 års jubilæum. Der er altså tale om en gammel respekteret producent af hardware. Asus er bl.a. meget kendt for deres bundkort og grafikkort, hvor man stort set altid kan forvente, at få lidt mere for sine penge, end hos andre producenter. Særligt på områderne BIOS, drivere og software, er Asus helt i front. Og dette vidner bl.a. mange forbrugeres piratkopirering af Asus' grafikkort BIOS'er om. For med Asus optimerede BIOS'er, kan man bruge deres software og opnå en ydelse og stabilitet helt i særklasse. G71 maskinen er en del af Asus ROG (Republic of Gamers) hardwareserie og derfor er der kræset for alle detaljer, samt et yderst cool design der adskiller sig markant fra en "normal" bærbar. ROG-serien henvender sig nemlig til den "professionelle" gamer og derfor kan man forvente noget helt særligt når man køber et Asus ROG-produkt. Til gengæld kommer intet jo som bekendt gratis. Og ROG-serien er da også kendt for ret høje priser. Dette gør sig også gældende for denne gamerbærbare - den koster nemlig mindst 14.295,- DKK.

Og det er der en god grund til at forvente sig meget af Asus produktserie. Siden 2006 har der nemlig siddet et bundkort fra ASUSTeK i over 35% af ALLE PC'er solgt på verdensplan. Og Asus' brand/mærke/navn alene, er vurderet af Wall Street Journal til i 2008 at være 1.324 millioner USD værd. Asus produktgruppe spænder da også over stort set alle former for hardware man kan forestille sig. Yderligere er Asus OEM og ODM producent for så estimerede firmaer, som Apple, Alienware/Dell, Palm og HP. Yderligere kører ASUSTeK et søsterfirma, der producerer bundkort i Kina under navnet ASRock. ASUSTeK står også bag to andre firmaer, nemlig Pegatron og Unihan. Pegatron står for OEM-bundkort og Unihan for kabinet og støbeproduktion. Yderligere er ASUSTeK medlem af Open Handset Alliance, og det må således påregnes at ASUSTeK vil udgive mobiltelefoner baserede på Android-styresystemet.

Så fik vi slået fast at Asus altså er en megagigant på markedet for hardware og forbrugerelektronik. Asus laver således produkter indenfor alle kategorier til alle typer forbrugere. Og som supergigant kan man ikke tillade sig at have nogen smalle steder. Jeg vil derfor forvente mig det absolut bedste, uden nogen form for kompromisser i min test af Asus G71 gamer bærbaren.  

GPU'en i maskinen kommer fra velkendte NVIDIA, der startede op allerede i 1993. Sidenhen har NVIDIA opkøbt legendariske 3Dfx der er kendte for VooDoo grafikkortene der satte skub i netop 3D-accelerede spil og den type grafik vi kender i dag fra vore computerspil. Senere opkøbte NVIDIA også Ageia og har i dag integreret AGEIA's PhysX-teknologi i deres egne GPU-chips. Så indenfor spilleområdet har NVIDIA og Asus altid produceret produkter af yderst høj kvalitet og ydelse.   

Med sådan en kombination af overlegen teknologi og Asus' sans for kvalitet og finesse kan man - som sagt - med rette kun forvente sig det allerbedste. Så lad os straks hyppe videre i teksten og finde ud af hvad det er Asus har begået med model G71-G7T014K... 

Emze
 
Superbruger
Tilføjet:
10-08-2009 09:12:37
Svar/Indlæg:
666/100
God test :)
Kan sku bedre lide min egen maskine. Asus g2sg med en harddisk opgradering ;)


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
10-08-2009 09:58:58
Svar/Indlæg:
15982/637
!!! UDBLÆSNINGER/INDSUGNINGER MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER BLOKERES DA MASKINEN RISIKERER AT BRYDE I BRAND IFLG. ASUS !!!

Fnis ** 😀 😛


BerG_D
 
Overclocker
Tilføjet:
10-08-2009 14:03:49
Svar/Indlæg:
196/7
🤣


aNker
 
Superbruger
Tilføjet:
10-08-2009 17:19:50
Svar/Indlæg:
740/37
#0
Go' fyldig test 🙂

Den skulle ikke overclockes 😛 :yes:


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
10-08-2009 19:01:54
Svar/Indlæg:
440/3
Fin test. Jeg er overrasket over, hvor lidt man får for pengene. Jeg er i hvert fald ikke blevet mindre begejstret for min Acer Aspire 6930-664G50Mn, som følger ganske godt med denne Asus til trods for, at den kun kostede 5.999,-. Så kan jeg godt leve med, at min er 2 sekunder langsommere i SuperPI 1M og scorer 2500 lavere i 3DMark 06, som i forvejen er berygtet for at slikke NVidia i røveren. 😛

#0
I øvrigt skriver du på første side, at den er udstyret med 9800m GT, mens GPU-Z siger 9800M GS. Går ud fra, at det er en GS?


WinterSilence
 
Overclocker
Tilføjet:
10-08-2009 20:23:51
Svar/Indlæg:
499/175
Så er konklusionens sammenfatning opdateret med nye data fra Asus - og det er klart værd at læse!


Drunken
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-08-2009 16:49:39
Svar/Indlæg:
1107/258
dejligt med test af bærbare.. ser ellers meget fin ud. men igen prisen er lidt krydret for ydelsen på denne maskine. men igen sådan er det næsten hele vejen rundt med bærbare hehe..,

Keep them comming..


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
11-08-2009 19:15:54
Svar/Indlæg:
1317/46
Karakterene er rimelig, især for designet, personligt synes jeg den skuffer, den yder ikke overvældende, min maskine er ikke meget langsommere, men kostede omkring 8000kr for et år siden, og den største forskel er grafikkortet og tilbehør.

Desuden er diskodioder spild af ressourcer.

Jeg kan egentligt generelt godt lide asus's produkter, men som jeg ser er dette en undtagelse.

Hvis jeg skulle købe en computer i dag ville jeg købe noget a.la den #5 nævner.


WinterSilence
 
Overclocker
Tilføjet:
11-08-2009 19:31:41
Svar/Indlæg:
499/175
Hello folks! 🙂 Jeg har skrevet der er opdaterede informationer fra Asus 😀

"OPDATERING - BEMÆRK: Asus har meddelt os den 10. august, at de har udgivet modellen G-71Gx til 1.000,- DKK mere, end den testede model koster med Q9000 CPU, GTX-260M grafikkort og Blu-ray. Denne vil have en pris af. ca. 15.300,- DKK, da G-71'eren der er testet pt. koster ca. 14.300,-. Iflg. Asus skulle denne model indfri de forventninger, som den testede model ikke formåede, at gøre hvilket jo er ganske glædeligt."

Og det er jo værd, at bemærke 😉