Test: MSI x340

Bærbare d.  10. september. 2009, skrevet af Emillos 13 Kommentarer.  Vist: 15014 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: Rosenmeier

Innovation/Teknologi

 

MSI x340 er baseret på den relativt nye Intel CULV-platform, som er ved at vinde indpas. Vi vil forklare mere om maskinens generelle specifikationer 2 sider længere henne. Men først, en forklaring om, hvad CULV egentlig er for en fisk.

 

  

 

Intel CULV er Intels seneste PR-stunt; den platform, der med andre ord, skal have penge i kassen. Firmaets egen Atom-processor var som bekendt den snebold, der fik Netbook-lavinen til at rulle, med dens genialiteter; en ekstremt strømbesparende processor, der kan klare det mest basale, og som er fandens billig at producere. Og som reelt ikke har nogen direkte kombatant.

Men selvom Intel har høstet ekstremt mange roser for Atom, har Atom i og for sig også skabt problemer for verdens største chipfirma. For nu køber folk pludselig små og billige computere, som egentlig er i stand til at opfylde manges behov. Og lige netop denne problematik, giver ikke ligefrem guld på kistebunden. For at de Atom-baserede Netbooks ikke skulle konkurrere for meget med de større og dyrere Notebooks/Bærbare med hurtigere og dyrere chips, har firmaet forsøgt sig med restriktioner mht. skærmstørrelse, således at det fx. ikke er tilladt, at lave 14-15 tommers bærbare med Atom-CPU.

 

 

Til Intels forsvar skal det dog lyde, at det bestemt ér kærkomment med noget, der er lidt kraftigere, til de lidt større maskiner. Proportionerne skal jo være i orden: det ville jo også være kikset, at rulle i en Ferrari med Lada-motor i.
CULV er en platform, der i skrivende stund typisk er baseret på Intel GS45-chipsettet med integreret GMA 4500MHD-grafik - sammen med en CPU, der reelt er en nedskaleret Core2-processor. Med "nedskaleret" menes fysisk såvel som ydelsesmæssigt og varme/strøm-mæssigt. Selve siliciumchippen der skæres ud af en Wafer, er naturligvis samme størrelse som på de almindelige Core2, og produceres fortsat med 45 nanometers transistortæthed; men selve "printet" på CPU såvel som chipset og W-LAN er blevet mindre, så de er nemmere at komme i tynde computere.

 

 
MSI x320 er som x340 en af de ultratynde

 

Når vi snakker strømforbruget, som jo er helt afgørende især i ultratynde bærbare computere, da kølingen i disse er stærkt begrænset, ligger alle CULV-processorer på maks. 10Watt, mens GS45-chipsettet har et TDP på 12W. Dette er markant højere end den populære Atom N270 CPU, der har et TDP på 2,5W - og et chipset med et TDP på 8W. Merydelsen sker altså ikke helt uden omkostninger.
Ydelsesmæssigt skal CULV-platformen ligge sig imellem den lavtydende Atom og den højtydende Centrino(2)-platform - og tilbyde en habil ydelse i tynde bærbare computere, nok hovedsageligt i 12-14 tommers-kategorien.CULV-platformens ydelsesspektre spænder bredt; fra enkeltkernede Celeron, der tilbyder en merydelse ift. Atom på måske 20-40%, til dobbeltkernede Core 2 Duo som tilbyder en merydelse ift. Atom på (langt) over det dobbelte. En CULV SU9600, som er en 10Watts Core 2 Duo på 1,6GHz, vil dog koste næsten 3 gange så meget, som den billigste CULV Celeron 723, som vores MSI x340 har i sig - så vil man have superhøj ydelse med et lavt strømforbrug, kommer man naturligvis også til at betale for det.

Neurobrain
 
Superbruger
Tilføjet:
10-09-2009 08:59:12
Svar/Indlæg:
389/13
God gennemgang - Takker :)


plyk
 
Superbruger
Tilføjet:
10-09-2009 10:13:29
Svar/Indlæg:
53/15
sådan en kunne man godt bruge :) tak for test


Galvatron
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-09-2009 10:16:18
Svar/Indlæg:
650/57
Rigtig go og velskrevet test. Men arh til 4500,- da tog jeg nok en næsten lige så tynd Acer travelmate timeline med batt. tid på knap 10timer.


Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
10-09-2009 10:52:51
Svar/Indlæg:
2127/11
Som altid: godt arbejde Emil 🙂

Jeg har haft et godt øje til den lille fyr, da jeg gerne ville have noget mindre, lettere, langt mere elegant og med en længere batterilevetid, end min 14" Acer. Portabilitet er i højsædet her.

Lige pt trækker jeg den dog i ørerne. Der er for mange spændende 12" modeller på vej, med virkelig god batteritid. De skal lige lures. MSI har dog en høj stjerne pga designet. Det er sgu en flot sag.

Det undrer mig dog, skal siges, at den kvalitetsmæssigt ser ud til at have et par småsmuttere. Jeg har godt nok kun haft fingrene i én lille MSI, men den var dælme godt skruet sammen. Faktisk blev jeg helt forelsket i den. Kan ikke huske navnet på den, men det var noget 11-12", som i øvrigt ikke kostede det vilde. Lidt synd de ikke sendte den reviderede udgave til jer i stedet, så vi kunne lure om den var tilfredsstillende.

Vi får se hvad det ender med at blive. Jeg takker for testen af en af dem jeg overvejer. Så blev man da så meget klogere, eller rettere; en smule mindre forvirret 😛 (med de mange muligheder der er/dukker op, er det sgutte let at finde rundt i)


svedel77
 
Grafiker
Tilføjet:
10-09-2009 13:41:16
Svar/Indlæg:
2263/307
Synes nok også at prisen er for høj - man kan jo få en "rigtig" bærbar til den pris 😕


Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
10-09-2009 13:43:20
Svar/Indlæg:
2127/11
#5 Man betaler altid en bid ekstra for design. Især de flade plejer at koste en sjat oven i. Bare se hvad du betaler for Air, ift Macbook med lignende specs.


colombodk
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-09-2009 15:16:11
Svar/Indlæg:
826/60


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
11-09-2009 13:34:40
Svar/Indlæg:
14079/622
Tak for det, drenge. 🙂


->#7

Set i forhold til x340-029NE:

http://www.shg.dk/produkter/in...
Flere RAM(2 vs 3GB), hurtigere processor(1,2GHz, 1MB lvl2 cache vs 1,4GHz 3MB lvl 2 cache), større batteri(4 vs. 6 celler), mindre harddisk(320 vs. 250GB), med fingeraftrykslæser.

http://www.shg.dk/produkter/in...
Flere RAM(2 vs 4GB), hurtigere processor(1,2GHz, 1MB lvl2 cache vs 1,4GHz 3MB lvl 2 cache), større batteri(4 vs. 6 celler), større harddisk(320 vs. 500GB).

http://www.shg.dk/produkter/in...
Flere RAM(2 vs 4GB), hurtigere processor(1,2GHz singlecore m. 1MB lvl2 cache vs 1,4GHz DUALCORE m. 3MB lvl 2 cache), større batteri(4 vs. 6 celler), bedre grafik(ATI Radeon HD 4330).

Acer Timeline har meget fede specs, designet er dog ikke ligeså fedt som MSI's synes jeg. Men stadigvæk, det virker som en rimeligt fed serie. 🙂


craZyfighter
 
Superbruger
Tilføjet:
14-09-2009 09:51:02
Svar/Indlæg:
358/21
Go test, bare synd den køre på windows, så tror jeg beholder min macbook 😛
jeg synes ikke reklamevideoen er en ret god reklame for deres produkt, man kunne godt gå hen og tro det er noget RØV man køber 🤣


jacoblarsen
 
Enthusiast
Tilføjet:
16-09-2009 17:06:35
Svar/Indlæg:
1/0
super gennemgang..

nogen der ved hvornår den opdaterede x320/340 bliver released?
Skal have mig en ny bærbar til skole, og mit valg står mellem 3810t eller msien her..

håber virkelig nogen ved det :)


palle22
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-09-2009 18:03:09
Svar/Indlæg:
818/185
Vil til enhver tid foretrække Acer Timeline 3810t, i 13" klassen. Men god artikel 🙂


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
21-09-2009 21:14:20
Svar/Indlæg:
14079/622
->#9
🙂


->#10

Tak for rosen. Maskinerne er lanceret for få uger siden - så de burde være på vej ud i butikkerne. Mit bedste bud vil være, at skrive til et par forhandlere og høre, om de har fået den nye revision ind - eller hvornår dette evt. vil ske. 🙂


->#11
Tak. Acer Timeline er helt sikkert også en fed maskine. 🙂


#13
devo
 
Overclocker
Tilføjet:
01-10-2009 13:21:05
Svar/Indlæg:
10/0
Den er super fed, den MSI. Har siddet og arbejdet lidt med den, keyboardet er dog lidt "billigt" og ydelsen er ikke for høj - men når man tager prisen i betragtning, så syntes jeg man får en rigtig fed bærbar for pengene.