Introduktion
Første gang jeg stiftede bekendskab med tyske Roccat, var til CeBit messen i Hannover, hvor de ganske naturligt var at finde i gaming-området. Siden da er det dog gået stærkt, og nu er der nok ikke mange der går op i computerspil, der ikke i det mindste har hørt navnet før. Roccat's første mus Kone, har opnået en rigtig pæn slat succes, og de har efterhånden fået etableret sig rigtig godt i den ellers hårde konkurrence om gamernes gunst.
I dag skal en af deres nyeste mus testes, og det er nok ikke overraskende når jeg fortæller, at den er beregnet til gaming. Det er dog ikke en helt almindelig gaming-mus, da den er betragteligt mindre end mange andre. Den er er dog også beregnet til "mobile gaming", og altså nok mest til brug sammen med en bærbar computer. Størrelsen er dog ikke det eneste der er specielt, for indbygget, er også en lille ny funktion. Hvad dette er kan du læse på de næste sider.