Test: Inno3D GeForce GTX-570

Grafikkort, NVIDIA  d.  07. december. 2010, skrevet af SDK 36 Kommentarer.  Vist: 26244 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Inno3D
DK distributør: MMD

Test

 

Følgende testsetup/maskine er benyttet til testen af kortet:

• Intel Quad Extreme 9650 3GHz.
• Gigabyte X48-DS5.
• Silverstone Raven RV-02.
• Zalman ZM850.
• Kingston Value DDR2 PC-5300 4 GB.
• Der er testet med Windows 7 Ultimate 64-bit, fuldt opdateret.
• Følgende ATI kort er testet med 9.12 driveren HD 4890 og HD 5770.
• Følgende ATI kort er testet med 10.2 driveren HD 5830.
• Følgende ATI kort er testet med 10.3 driveren HD 5870 og HD 5970.
• GTX-480 og GTX-295 er testet med 197.41 driveren.
• HD 6870 er testet med 10.10 driveren.
• MSI N480 GTX er testet med 260.99 driveren.
• Inno3D GTX-570 er testet med 263.09 driveren.

Testsoftware:

3DMark Vantage
3DMark 06
Stalker: Call Of Prypat DirectX 11 benchmark tool
Unreal Tournament 3 benchmark tool
FurMark 1.7.0
Call Of Juarez DirectX 10 benchmark tool
Heaven benchmark 2 tool
Colin Mcrae Drit 2
Far Cry 2 benchmark tool

OBS:
GeForce GTX-295 understøtter ikke nyere API end DirectX 10, hvorfor dette kort kører i DirectX10 i DirectX11-benchmarks. Til gengæld er Nvidia kortene de eneste, der kan benytte PhysX teknologien, hvorfor de har en betragtelig fordel i 3DMark Vantage. Derudover skal det nævnes, at den version af Radeon HD 5870 kortet vi har benyttet er fabriksoverclocket 25 MHz, mens HD 6870 kortet er clocket 20 MHz. Slutteligt er Zotac GTX 480 kortet overclocket 50 MHz og Inno3D GTX-570 kortet er overclocket 68 MHz.
Bemærk desuden, at grafikkortene er testet med forskellige drivers, da benchmarkene er kørt ved hver enkel anmeldelse, hvorfor der kan være afvigelser i den målte ydelse, kontra de tal der ville komme, hvis alle kort var testet med samme driver.

3DMark Vantage:
Seneste benchmark fra finske FutureMark 3Dmark Vantage - finnerne kan andet end lave gode fiskeknive og woblere. Vantage er en "ægte" DirectX10 benchmark, som ikke er bagudkompatibel med DirectX 9.0c, så her er Windows Vista eller Windows 7 platformen den eneste mulighed for at afvikle testen. Vantage er flot at se på, men samtidigt også ekstremt hårdt mod grafikkortene. Stilen er ændret til en lidt mere cartoon-agtig type - hvorfor vides ikke. Jeg foretrækker selv naturtro tests, såsom Call of Juarez.. Samtidigt kan jeg ikke se , hvorfor der er inkluderet CPU-tests, når det det drejer sig om, er  test af grafik. Hvorom alting er, lad os se hvordan kortet klarer sig i denne test:

 

 Så er vi nået til testen, vi starter i vanlig stil med Vantage hvor GTX-570 lægger ud med en meget imponerende score, kortet er kun 500 points efter HD 5970, der koster DKR 1400,- mere. Og det er 2000 points foran GTX-480 - en imponerende start.

3DMark 06:

Den ældre version af FutureMark’s 3Dmark programmer, som kun tester i DirectX 9, og er sammen med Fallout 3 den eneste benchmark i testen, der benytter den ældre API. Jeg har valgt at tage denne med, da jeg selv ofte spiller spil, der benytter DirectX 9 og fordi, der stadigvæk udkommer spil, der benytter denne efterhånden meget forældede API.

 

 I 2006 testen skal vi lidt længere ned på grafen for at finde GTX-570, Nvdias nye kort er ikke optimeret til DirectX 9, hvilket jo egentlig er meget naturligt.

Stalker: Call Of Pripyat:

Stalker:Call Of Pripyat benchmark er et DirectX 11 benchmarktool fra GSC Game World i Kiev, Rusland. Firmaet står bag STALKER: Shadow of Chernobyl, STALKER: Clear Sky og STALKER: Call Of Pripyat. Denne benchmark er baseret på den sidstnævnte og presser igennem 4 deltests, grafikkortenes evner til det yderste. De 4 deltests består af en test, hvor grafikmotoren kører om dagen, en om natten, en i uvejr med regn og torden og mange reflektioner i materialer og en i høj solskin. Dette sikrer, at grafiktesten bliver yderst omfattende, da alle kortets evner testes igennem. Da testen kører under alle de forhold man vil møde i et spil, synes jeg at det er en af de mest retvisende grafiktests der findes pt. I denne test er højere FPS bedre, end lavere. I referencetestgrafen har jeg kun medtaget værdierne for Day-delen af testen, da vi ellers skulle se på 12 små billeder. Jeg har indsat graferne fra testen i Ultra Mode for alle 4 kort til sammenligning.

 En af de benchmarks hvor AMD's kort oftest findes i toppen. Og ganske rigtigt, GTX-570 kan ikke følge med men klarer sig dog bedst af alle Nvida kortene.

 

 Når vi sætter hak ved DirectX 11 sker der noget, GTX-570 kortet rykker forbi HD 6870, og vi får her det første glimt af dette korts massive kræfter når DirectX 11 er slået til.

Unreal Tournament 3 Benchmark Tool:

Der er ikke så meget, at sige om UT3-testen. Jeg har valgt UT3 fordi den fra starten af blev bygget til at være optimeret til DirectX 10.0. Med patch er der support for DirectX 10.1. og denne test er udvalgt fra benchmarkportfolioet fordi rigtigt mange spil der bruges i dag og som stadig frigives, er baseret på netop UT3's grafiske motor. Der er testet med manuelle settings til absolut højeste kvalitetsindstillinger. Vi får høje tal, da spillets grafiske elementer ikke længere er hypermoderne.

 

Vi skal naturligvis også forbi den lille Unreal Test, hvor kortet ligger sig lige bag GTX-480 - de ældre grafikkort klarer sig bedre i denne test.

FurMark 1.7.0:

FurMark er en meget brugt benchmark på flere forskellige testsider - og det er med god grund. For FurMark indeholder både en benchmark, samt en burn-in/stability testfunktion. Den kan endvidere tage screenshots undervejs ved at trykke på F9, hvilket er meget praktisk. Samtidigt skriver den løbende en temperaturgraf over GPU'ens varmetilstand og det er endnu et plus ved at benytte denne test. Ydermere er det testens eneste OpenGL-benchmark og derfor den eneste der siger noget om, hvor godt producenterne har integreret OpenGL optimeringer i GPU'erne. Dette er vigtigt at vide for dem der kører Linux, eller anden Unix eller har brug for at rendere OpenGL professionelt i applikationer, hvor selve renderingen smides ned på GPU'en. Oveni så er FurMark klart den benchmark der brænder grafikkortet allervarmest hurtigst muligt. Og det er også en fordel, når man skal finde et grafikkort's præcise smertegrænser for overclockning. Desuden er FurMark en OpenGL 2.1 benchmark og da GTX-285 kun kan køre OpenGL 2.1, mens AMD/ATI-kortene kan køre OpenGL 3.0 er denne test valgt udfra det parameter for, at kunne give en retvisende og valid sammenligning.

 

 I Furmark ligger GTX-570 sig endnu engang lige efter GTX-480, men ingen AMD grafikkort kan følge med i denne diciplin, og der er da også 8 FPS ned til HD 5970.

Call Of Juarez:

Call of Juarez er et af de få spil der er skrevet til direkte, at udnytte flere CPU-kerner end to. Der er brugt Call of Juarez benchmark tool, 32-bit udgave, sat til maximum DirectX 10 settings, 1680x1050, Shadowmap 2048x2048, Shadows High, SSAAx4, Sound On.

 

 I COJ må GTX-570 endnu engang se sig slået af GTX-480 men kun med sølle 3 FPS, på AMD's side er det kun det meget dyrere HD 5970, der kan følge med.

Unigine Heaven benchmark 2 tool:

Heaven benchmark er den første benchmark, til at benytte DirectX 11 - få dage efter udkom STALKER: COP, og de tilhørende nye features som Tesselation og Shader Model 5.0. Testen er baseret på Unigine-motoren og kan tvinge alle de testede grafikkort i knæ. I testen er der brugt DirectX 10/DirectX10.1, da ingen af de testede referencekort, eller det testede kort understøtter DirectX 11.

 Så er vi nået til Heaven benchmarken, vi starter med DirectX 10, hvor GTX-570 viser gode takter og slår GTX-480 med 5 FPS, der er dog stadig langt op til HD 5970.

 Så er der fuld skrue på DirectX 11 og dermed Tesselation, og som vi kan se kvitterer GTX-570 med tæv ikke bare til GTX-480 men hele feltet. Specielt i mellemtesten hvor kortet ligger 14 FPS foran nærmeste konkurrent - meget imponerende.

Colin Mcrae Dirt 2:

Colin Mcrae Dirt 2 er den nyeste version af Codemasters rallyspil, opkaldt efter den afdøde rallykører Colin Mcrae. Det første Dirt var et utrolig flot og krævende spil, en tradition de ikke har brudt, da toeren er et af de første spil på markedet til at benytte DirectX 11-grafik. Og selvom det kun benyttes få steder, så er det derudover et meget flot spil fyldt med imponerende detaljer.

 

 Dirt 2 er lavet i samarbejde med AMD, og dette ses tydeligt i testen. Men vi kan i hvert fald konkludere, at GTX-570 er hurtigere end 480.

Far Cry 2 Benchmark tool:

Far Cry 2 er Ubisofts fortsættelse på Cryteks first person shooter. Spillet forgår I Afrika og med enorme landskaber, og tonsvis af detaljer overalt ,er det et spil, der virkelig kan presse selv de dyreste grafikkort.

 Endnu engang viser GTX-570 gode takter, og placerer sig lige bag det meget større og dyrere HD 5970, samtidig med at det lægger god afstand til GTX-480.

Overclocking

Inno3D har fra fabrikken overclocket kortet 68 MHz, så da jeg startede med at skrue på clocken, regnede jeg ikke med at nå langt. Jeg nåede kun 7 MHz før flere små artifacts, fandt sig vej op på min skærm. Derfor vil jeg skippe denne del af testen, og konkludere at vores testeksemplar kan clockes 68 MHz eller at der på nuværende tidspunkt ikke findes et stykke software, der kan clocke kortet ordenligt - jeg fik under alle omstændigheder problemer ligemeget hvorledes jeg forsøgte mig.


Strømforbrug

 

Så mangler vi bare at kigge på strømforbruget, og i idle klarer GTX-570 sig rigtig godt, og bruger kun 2 watt mere end HD 6870. Under load ændrer det sig, og kortet bruger 310 watt hvilket er lidt mindre end GTX-480, men stadig 60 Watt mere end HD 6870. Så nej, den lille makeover af chippen har ikke fjernet dette "problem".

Så er vi jo klar til en konklusion.

Jones9000
 
Superbruger
Tilføjet:
07-12-2010 09:06:45
Svar/Indlæg:
817/109
Uhh ser meget godt ud.. :) men vil klart give dig ret i at hvis DX11 ikk er must vil jeg godt nok heller spare 900 og købe et 6870.. men lad os nu se når der kommer et 560 der virkelig kan være med til at presse prisen.. :)


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-12-2010 09:28:40
Svar/Indlæg:
15982/637
Tænkte nok det ville lande på de 2500-2600,- som jeg forudsagde 😛


kvist1992
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-12-2010 09:38:18
Svar/Indlæg:
3565/372
Hvorfor tester i med fuldstændig outdated drivere samt et lettere forældet system? Det giver da et skidt billede af ydelsen på GTX570 😕

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af kvist1992 d. 07-12-2010 09:41:47.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-12-2010 10:08:01
Svar/Indlæg:
15982/637
#3: Fordi nogen af kortene ikke længere er tilgængelige (de er jo lånt og ikke ejet), så derfor bliver resultaterne herfra med driver version oplyst.
Om test systemet er forældet ? tja, et Phenom II 4 965 eller X6 1075T system ville ikke rykke mere ved resultaterne.

Havde jeg ikke allerede et GTX 580 havde jeg nok taget sådan 2 også.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Gripen90 d. 07-12-2010 10:22:19.


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
07-12-2010 10:26:55
Svar/Indlæg:
14079/622
->#3

Forældet system? CPUen brugt i testen yder iflg. TomsHardware som en AMD Phenom II X6 1090T i spil. Det vil sige, at det benyttede system faktisk afspejler et highend system meget fint. Men hvis du synes vi skal teste med en Intel Core i7-980X, skal du være meget velkommen til at donere. :yes:

Dog er det efter min mening mere relevant at teste med hardware, som folk realistisk set faktisk har råd til at have i deres maskiner - i stedet for at teste med hardware som 0,01% har til rådighed.


Du har til gengæld ret i, at enkelte kort desværre er testet med drivers af ældre dato. Dette sker desværre, da vi ofte skal sende grafikkort retur efter endt test - og det er jo selvsagt lidt svært for skribenten at teste med kort, der ikke er til rådighed. Sådan har det altid været. Det er vel ikke første gang du læser en anmeldelse herinde?


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Emillos d. 07-12-2010 10:27:32.


cyph3r_smurf
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-12-2010 10:42:42
Svar/Indlæg:
825/30
#5

Problemet er ikke at det altid har været sådan :) men at nogle driveropdateringer kan give noget der ligner 10-15% i mere ydelse.

Jeg kan sagtens forstå at i gerne vil sammenligne så meget som muligt, men problemet komme i at sammenligningen ikke fungerer optimalt hvis man står med et af de ældre kort og gerne vil opdatere, så får de måske 20% mindre ydelse end de regnede med.

Jeg vil ihvertfald opfordre til at lave et lille afsnit hvor man gør opmærksom på det 🙂 det er dog altid lækkert med nogle flere kort når man sammenligner.


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
07-12-2010 10:46:48
Svar/Indlæg:
14079/622
->#6

Well, det er jo netop derfor vi skriver, præcis hvilke drivers der er benyttet til hver enkelt kort. Jeg vil mene, at det er implicit, at man ikke kan sammenligne grafikkort med forskellige drivers 100% - uanset om driverne er relativt nye eller ej.

Om ikke andet har jeg skrevet det ind nu - så skulle der vidst ikke være nogen der er i tvivl. 🙂


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Emillos d. 07-12-2010 10:54:47.


ShArX
 
Superbruger
Tilføjet:
07-12-2010 11:04:04
Svar/Indlæg:
664/68
Sådan HWT...

nice at I er så hurtigt ude med review...

håber bare der snart kommer et kort fra Nv der kan presse hd 6850 prisen ned

tak for god læsning


cyph3r_smurf
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-12-2010 11:40:12
Svar/Indlæg:
825/30
#7

Lækkert :) Det er vidst også det eneste man kan sætte en finger på i det lækre review.

Tror ikke helt at alle ved hvor meget driveren egentligt har at sige.


ZubZer0
 
Superbruger
Tilføjet:
07-12-2010 11:57:21
Svar/Indlæg:
22/0
Fedt at se HWT ud før alle de andre!

God anmeldelse - nu er jeg bare rigtig spændt på hvad AMD kommer med om få dage :)


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-12-2010 12:09:48
Svar/Indlæg:
3011/103
Ligner bestemt et lækkert kort :yes:


Willson
 
Overclocker
Tilføjet:
07-12-2010 12:59:47
Svar/Indlæg:
103/1
#9 haha ja og så alle stavefejlene 🤡 😛


kvist1992
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-12-2010 13:08:40
Svar/Indlæg:
3565/372
#5 -> Altså selve reviewet er helt i TOP! Og lækkert I har været så hurtigt ude!

Og ja, sku lidt synd med de drivere 😕


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
07-12-2010 13:20:25
Svar/Indlæg:
4741/1690
#12
De bliver rettet i løbet af eftermiddagen, der gik koks i korrekturen.


ShArX
 
Superbruger
Tilføjet:
07-12-2010 14:32:30
Svar/Indlæg:
664/68
hvor blev den af ???

var NDA ikke ophævet ?


Supermadzen
 
Overclocker
Tilføjet:
07-12-2010 15:23:47
Svar/Indlæg:
287/19
Måske kan man finde et GTX 480 til 1500,- nu så ? :)


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-12-2010 15:36:09
Svar/Indlæg:
15982/637
Så er GTX 570 i handlen herhjemme ! http://www.komplett.dk/k/searc...


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-12-2010 18:12:02
Svar/Indlæg:
15982/637
Ah noget scheisse... så udskydes min bestilling på Gainward GTX 580 GS til februar 2011... så var det da 'godt' man nåede at lave en bekræftet bestilling på et stk almindeligt Gainward GTX 580... så må et GS og Non-GS køre SLi. 😕

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Gripen90 d. 07-12-2010 18:17:47.


TyskerJohan
 
Overclocker
Tilføjet:
07-12-2010 19:39:14
Svar/Indlæg:
26/14
er denne PSU i mit system for svag til et 570GTX?
18A på 12v linierne selvom der er 4
http://www.newegg.com/Product/...


Adolph
 
Superbruger
Tilføjet:
07-12-2010 20:02:08
Svar/Indlæg:
1369/75
Innovation/Teknologi - 5

Syntes det trækker lidt ned at kortet ikke engang er i stand til og bitstreame HD-lyd. På det punkt er ATI/AMD stadig foran. Rimelig stort minus for os der også bruger gaming riggen som bluray afspiller i hjemme biffen. Må hellere snart få lavet mig en HTPC 😳


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-12-2010 20:56:18
Svar/Indlæg:
15982/637
#19: Den skulle være fin nok 🙂


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
07-12-2010 21:04:09
Svar/Indlæg:
14079/622
->#20

Kortet understøtter da lyd igennem HDMI med HDMI 1,4a?
Eller forstår jeg ikke hvad du mener? 🙂


colombodk
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 00:27:48
Svar/Indlæg:
826/60


Adolph
 
Superbruger
Tilføjet:
08-12-2010 09:21:51
Svar/Indlæg:
1369/75
#22

Ja der kommer lyd ud i en dekodet LPCM kvalitet. Men den kan ikke bitstreame dvs sende det uberørte/rå materiale ud til din surround reciever og lade den afkode signalet.


SIOUX
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 11:11:53
Svar/Indlæg:
1478/40


Komplett har en del på lager .


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
08-12-2010 11:22:13
Svar/Indlæg:
14079/622
->#24

Ah okay 🙂


#27
SBHT
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 13:39:43
Svar/Indlæg:
812/133
Der er noget jeg ikke forstår ?

HD6870 understøtter da DX11 ? hvorfor skriver I at hvis man ikke har brug for DX11, så kan man gå efter HD6870 ?



wendigo
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 14:38:32
Svar/Indlæg:
1069/157
GTX285 = 520bit

GTX570 = 320bit

Når hukommelsen så er lidt langsommere end på et GTX285, hvordan tro i så det vil betyde rent ydelsesmæssigt?
Fordi det her kunne godt bliver afløseren til mit GTX285. Måske.


#29
SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
08-12-2010 15:00:49
Svar/Indlæg:
573/108
#27
Fordi HD 6870 ikke er hurtigt nok i DirectX 11 sammenlignet med GTX-570.


#30
SBHT
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 15:41:30
Svar/Indlæg:
812/133
#29 Ok på den måde, men det understøtter jo stadig DX11, synes bare det var en underlig formulering, nok bare mig :)

Så vidt jeg lige kan se, er det da kun i Heaven Benchmark 2.0 DX11 hvor GTX570 virkelig sparker røv...

Nu har jeg 2 x HD6870, så jeg fristes til at køre en Heaven Benchmark 2.0 DX11 for at se om mine kan slå GTX570 (bare for sjov skyld)


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af SBHT d. 08-12-2010 15:46:04.


#31
SBHT
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 16:20:32
Svar/Indlæg:
812/133


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af SBHT d. 08-12-2010 19:35:42.


#32
SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
08-12-2010 16:22:22
Svar/Indlæg:
573/108
Det er også den eneste benchmark (så længe) der benytter "rigtig" DirectX 11 😉
Jeg vil bestemt tro at 2 HD 6870 kan følge med GTX-570 i Heaven.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
08-12-2010 16:52:42
Svar/Indlæg:
15982/637
#28: Et GTX 570 er ca det samme som 2x GTX 285 🙂

#31; Du skal da køre den i extreme tessellation (kan nøjes med 4xAA) 😛


#34
SBHT
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 17:15:17
Svar/Indlæg:
812/133
#33 Been there done that 😀

1920x1200
extreme tessellation
8xAA
AN 16x

Jeg fik FPS 24

Men testen GTX570 har udført, er næppe med extreme tessellation, er den ?


#35
SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
08-12-2010 18:26:04
Svar/Indlæg:
573/108
SBHT jo det er den 😉 Den højeste setting i mine tests er altid med alt skruet op på fulde gardiner 😀


#36
SBHT
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-12-2010 19:20:07
Svar/Indlæg:
812/133
#35 Ja okay 😲 hehe så må jeg heller lige køre en ny test, hvor der er samme opløsning, ved ikke om det gør så meget hehe 🙂

Det er sku da meget godt gået af en single kort :D nice nok, men glæder mig stadig til at se hvordan HD6970 kommer til at klare det...

Jeg beholder nok mine 2 nye HD6870 kort for en stund, de klare det sku okay :)




Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af SBHT d. 08-12-2010 19:35:33.