Software
Et plus ved den måde MSi installerer software på deres standardinstallation af Windows er, at man selv har indflydelse på hvad der skal installeres. Under setup første gang man starter den bærbare op, har man således muligheden for at se og fravælge tre ekstraprogrammer. Af en eller anden grund kan man dog ikke fravælge Windows live ellelr Adobe Acrobat Reader, men man kan så sige at det er programmer de fleste Windows brugere alligevel har brug for.
Magix photo manager er umiddelbart det mest interessante af de tre. Det har en række funktioner, som kan bruges til at holde styr på ens billeder, resize dem til f.eks. brug på en web side etc. Det har også lidt mere avancerede funktioner, som gør det muligt at dele billeder over nettet, men dette kræver en fuld licens. Dette er ret beskrivende for brugen af de andre to programmer også, da der er visse begrænsninger.
Det mest begrænsede program af de tre, er Magix Music Maker, der simpelthen er en prøveversion der kun virker i 7 dage. Et andet og særdeles velkendt stykke software, der også er en prøve version, er anti virus programmet fra Norton. Jeg har sagt det før, men jeg skal gladeligt gentage mig selv. Bærbar producenter, vi gider ikke se på de evindelige popups fra Norton Online Backup, eller påmindelser om at man skal registrere sig og købe en fuld licens! Lad være med at lægge et anti virus program på, eller vælg en af de gratis alternativer uden popups - så kan folk selv opgradere hvis de skulle have lyst.
Okay, det hele er ikke prøve versioner eller irriterende påmindelser om registrering. Som nævnt er Adobe Acrobat reader, og Windows Live standard, hvilket er fint da det er noget de fleste alligevel bruger. Adobe Reader eller en anden PDF-viser er f.eks. også nødvendigt for at kunne læse manualen der ligger i en mappe på skrivebordet. Ud over disse to, er der yderligere et par småting i den gode ende, som er værd at nævne. En af dem er MSI's velkendte burnrecovery, som kan brænde en backup DVD af styresystemet.
Til de spil-interesserede er det MSI Game corner, der indeholder en række småspil som man nok kunne få lidt tid til at gå med, hvis man nu ikke er typen der spiller f.eks. Call Of Duty.
En sidste lille ting jeg vil nævne, er MSI's I-charge, der gør det muligt at oplade sin iPad igennem den bærbare via USB. Normalt kan en USB port kun levere 0.5A, mens en iPad kræver 1.2A for at kunne lade. Med dette lille program sendes et signal til bundkortet, der sætter strømstyrken op til det krævede.