Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: Interdata.dk

Test



Over et par uger har maskinen her været i brug til forskellige formål, og den klarer faktisk alt hvad man smider efter den uden de større problemer. Den relativt hurtige i5 processor fra Intel klarer de testede grafiske opgaver, komprimering og spil som man ville forvente, hvilket er uden problemer. På den grafiske front er skærmens størrelse og opløsning et yderligere plus, da vi næsten er oppe i Full-HD (dog ikke helt). Dette betyder dog også, at det ikke ligefrem er en lille bærbar rent fysisk, og derfor lidt klodset at have med i tasken. Jeg måtte rent faktisk opgive at have den med rundt, da min taske simpelthen ikke var stor nok. Omvendt er dette dog heller ikke den oplagte maskine, hvis man netop skal have noget der er let at have med sig. 

Efterhånden er producenterne af bærbare computere begyndt at finde ud af, at mange faktisk sætter pris på ordentlig indbygget lyd, og det har de så gjort noget ved da de designede denne maskine. Derfor har MSI allieret sig med danske Dynaudio, og ladet dem levere lyden. Dynaudio leverer blandt andet også lydsystemer til Volvo og Volkswagen, så de er ikke helt uerfarne på området. Det kan man også tydeligt høre på resultatet, for lyden denne bærbar kan levere er ganske imponerende. Faktisk vil jeg gå så langt, som til at påstå at den faktisk er lidt bedre end på den Acer Aspire Ethos jeg for nyligt testede, og ellers roste for den gode lyd. 

Benchmark

Til test bruger vi vores sædvanlige test suite, der består af:

  • Sisoft Sandra 2009
  • 3DMark03
  • 3DMark06
  • PC Mark Vantage
  • CineBench 64
  • SuperPi 1.5 MOD 1M
  • Batteryeater Pro 2.7
  • Far Cry 2 Benchmark
  • Call of Juarez DX10 Benchmark
  • Stalker: Clear sky DX11 benchmark
  • Call Of Duty: Modern warfare 2

 

Og til sammenligning to relativt potente maskiner fra Sony og Acer.

Acer Aspire 5943

CPU: Intel Core i7-720QM, 1.6-2,8 GHz, 6 MB
Grafikkort:
ATI Mobility Radeon HD 5850, 1GB
Ram: 4096 MB DDR3 PC3-8500
Harddisk: 640 GB SATA, 5400 RPM, 8MB cache

Sony VAIO E

CPU: Intel Core i3 330M 2.13 GHz, 3MB
Grafikkort: ATI Mobility Radeon HD 5650M, 1GB
Ram: 4096 MB DDR3 PC3-8500
Harddisk: 500GB SATAII, 5400 RPM, 8MB

 

CPU:
Vi lægger ud med en række tests af processorens ydeevne. Både når det gælder applikationer der kun kan udnytte en enkelt processorkerne, og når flere kerner kan udnyttes parallelt. Selv om den Intel i5 processor, som MSI  FX700 er udstyret med "kun" har to fysiske kerne, kan den kunstigt håndtere fire tråde i kraft af Intels Hyper-Threading. 


 

 

 

 

Som tidligere nævnt har MSI indbygget en turbo funktion, der kan overclocke processoren med omkring 5%. Dette kan kun bruges når maskinen er tilsluttet strøm, men giver til gengæld en smule mere ydelse i nogle af vores tests. I de tests fra SiSandra var der ingen forskel at spore, hvorfor turbo resultatet ikke er medtaget. I SuperPi der også typisk belønner en høj clockfrekvens meget er der en markant forbedring, og selv Acer maskinens i7 processor må se sig slået. I Wprime der kan udnytte flere parallelle tråde, er forbedringen noget mindre markant. Resultaterne viser meget godt forskellen mellem Intels tre serie i3, i5 og i7 og må siges at være rimeligt som forventet.

 

Overordnet ydelse

På det lidt mere overordnede plan måler Cinebench på processor of OpenGL ydelse (en grafisk test), mens PCMark Vantage giver et detaljeret billede af hvordan maskinen yder i forskellige typer af opgaver.

 

 

 

  

 

I Cinebench giver turbo funktionen lidt ekstra points, mens den faktisk ikke er synlig i PCMark Vantage (hvorfor den ikke er taget med i diagrammet). Faktisk slår MSi maskinen både Acer og Sony på den samlede score, hvilket kommer som lidt af en overraskelse. På gaming fronten ligger den på en forventet sidsteplads, mens den tager revance i Music, Communication og Productivity - testene.

Vi skal naturligvis også se hvordan 3D ydelsen er. Startende med 3Dmark06.
 


Acer vinder her klart, mens MSi og Sony vinder hver sin version af testen. Resultaterne ligger som forventet i det man med rette kan kalde den øvre del af mellemklassen.

Spil

 

 

 

 

 

Det er kun i Far Cry 2, at der er en egentlig forskel på med og uden turbo. Her ud over følges MSI og Sony maskinerne rimeligt ad, bortset fra i Modern Warfare 2, hvor Sony i lave detaljegrader virkelig får nogle gode resultater. MSI ligger ellers rimeligt stabilt, selv om de lidt mere krævende spil som Far Cry 2 og Call of Juarez giver lidt problemer i forhold til at nå en acceptabel framerate.

Batterilevetid

Det er ikke den mest portable bærbare computer i verden vi i dag ser på, men vi skal da alligevel lige se på hvor godt batteriet holder strøm:

 

 

Batteriet holder nogenlunde lige så godt, som det på Acers Ethos. Hvad man dog måske skal bemærke er, at Acers maskine forbruger en del mere strøm selv om batteriet holder lige længe på de to. Kapaciteten på Acerens batteri er dog omkring en halv gang større end hos MSI, så hvis man tager dette i betragtning, er det faktisk ret gode batterilevetider MSI kan levere, hvis man tager ydelse, skærmstørrelse mv. med i ligningen.

 

Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
01-01-2011 19:12:01
Svar/Indlæg:
15982/637
Rigtig go' test ! det ser ud til at være en fin bærbar. Det er bare en skærm med sådan en grafikchip til sådan en stor skærm for gaming på laptops i en ikke native opløsning er ikke synderlig køn.
Lidt en skam at det Turbo Boost ikke giver det store.

Min egen Asus N61Da 16"TFT Turon II P520 og Radeon HD5730 kan jeg se løber fra MSI'en og Vaio'en i testen, men den kan dog ikke hamle op med HD5850. Jeg kan lige køre Crysis i medium i 1366x768 med ca 30FPS i snit. ❤

Min gamle Acer Aspire 5930G (skriver jeg på nu) med P7350 og GeForce 9600M-GT (DDR3) går det dog også godt i MW2 !.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Gripen90 d. 01-01-2011 19:18:29.


immortaldk
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-01-2011 10:39:14
Svar/Indlæg:
1166/120
#0 Du skriver under benchmark at i tester i 3dmark 2005 men på billedet står der 2K3.
#1 Jeg tror min Acer dårlige end din Asus, selvom om det er et 5850 (GDDR3) og i5.


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
04-01-2011 23:04:43
Svar/Indlæg:
5363/442
#2 Jeps, det er en lille smutter - som nu er rettet, det er 2003 der er testet i 🙂

Grunden til at der kun er resultater fra 2003 og 2006, er at opløsningen er for lav til Vantage testen - og Futuremark af en eller anden grund ikke kunne levere resultatet fra 2005-versionen på grund af nogle tekniske vanskeligheder på daværende tidspunkt..