Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: freak_master

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2950,00
Produkt udlånt af: HIS
DK distributør: Komplett.dk

Innovation/Teknologi

 

AMD Radeon HD 6970 er som sagt sat i verden for, at slå nVidia af tronen i det halvdyre 2300,- kroners segment, efter nVidia med GTX 570 har vist, at de stadig kan lave slagkraftige grafikkort til en pris som entusiasterne er villige til at betale. 



Første kig på specifikationerne for HD 6970, imponerer dog ikke umiddelbart: ”Compute Power: 2,7 TeraFLOPs”, ligesom forgængeren HD5870 -  har AMD slet ikke forbedret RV870-chippen?! 

Noget AMD da have brugt det sidste år på?
 

  Radeon HD 6970 Radeon HD 6870 Radeon HD 5870
Produktionsteknologi 40 nm 40 nm 40 nm
Chipstørrelse 389 mm^2 255 mm^2 334 mm^2
Transistore 2,64 milliarder 1,7 milliarder 2,15 milliarder
GPU clock 880 MHz 900 MHz 850 MHz
Stream processore 1536 1120 1600
Teksturenheder 96 56 80
ROPs 32 32 32
RAM mængde, type 2GB GDDR5 1GB GDDR5 1GB GDDR5
RAM clock 1375 MHz 1050 MHz 1200 MHz
RAM bus 256 bit 256 bit 256 bit
RAM båndbredde 176 GB/s 134,4 GB/s 153.6 GB/s
PowerTune Max. forbrug 250 Watt N/A N/A
Typisk strømforbrug 190 Watt 151W 188 Watt
Typisk idleforbrug 20 Watt 19W 27 Watt


Ved nærmere inspektion kan jeg konstatere, at Cayman faktisk har en anelse færre Stream processore end sin forgænger Cypress. Til gengæld er clock hævet med 30MHz, og der er kommet 16 teksturenheder mere til. Kortets RAM er desuden blevet hurtigere og flere – 2GB GDDR5 ved 1375MHz på en 256bit bus, hvilket skulle levere 176GB/s.


 
 

Der er altså forbedringer at spore. Heldigvis har AMD også udbygget og raffineret deres chip. Det nye raffinement kaldes VLIW4 – og den skal forbedre GPU'ens ydelse, især med henblik på Tesselation og 32bit Floating Point operationer, der skulle være forbedret med hhv. 300% og 400% i forhold til RV870(HD5870). Ifølge AMD giver dette en typisk merydelse på 44% i spillet ”STALKER – CoP”, mens ydelsen i ”Unigine Heaven”-benchmarken skulle være forbedret med hele 69%. Og da det netop er disse Tessalation-tunge applikationer nVidia har siddet på, og da det efter alt at dømme er tendensen på spilmarkedet, giver forbedringerne rigtig god mening.
 

   
 

Forbedringerne har da heller ikke gjort Cayman-chippen hverken mindre eller mere strømbesparende. Faktisk har forbedringerne kostet næsten 500 millioner ekstra transistore på GPU'en, der nu sammenlagt består af hele 2,64 millarder af slagsen. Dette betyder, at chippen har fået vokseværk fra RV870's 334 mm^2 til 389 mm^2. Bagsiden af medaljen er altså at chippen er blevet dyrere end sin forgænger – et robust design koster. Der er dog stadig et stykke op til GTX 580, der består af 3,01 milliarder transistore.


 


Som følge af den større GPU, siger logikken, at strømforbruget også skulle være steget, ift. HD 5870. AMD fastholder dog, at kortet typisk vil bruge 190W som forgængeren – og bare 20W i idle - men at man vha. PowerTune kan komme helt op på 250W, der jo cirka er på nVidia-niveau(vore egne målinger følger naturligvis i Test-afsnittet). Som modtræk har AMD dog også muliggjort, at kortet kan justere strømforbruget meget præcist efter brugerens ønske vha. PowerTune-teknologien – mere herom længere nede.



 

Heldigvis benytter AMD sig fortsat af en stor køler, med Vapor Chamber teknologi – lidt ala en forvokset heatpipe – som vi kender det fra AMD's Radeon HD 5970 og senest GeForce GTX 570/580, som gør at varmen fordeles bedre fra GPU til køler, og derfor burde resultere i et støjsvagt kort.

Som noget helt nyt, leveres HD 6970 med dual BIOS, så man aldrig vil stå med at dødt grafikkort efter en BIOS-updatering/modificering. Det vil med garanti glæde en håndfuld overclockere.


 

Teknologier i fokus


PowerTune

PowerTune er en videreudvikling af ATI PowerPlay, der i sin tid var forbeholdt ATI's grafikkort til bærbare computere. Teknologien sørgede for at justere grafikchippens strømtilførsel og clock, alt efter hvor stor belastning GPU'en blev udsat for. PowerPlay blev senere implementeret på hele Radeon-serien fra HD 3000-serien, hvor også highend grafikkort til stationære computere dragede nytte af teknologien.


      
 

Hidtil har der ”kun” været 3 belastningskategorier: Ingen belastning, mellem belastning, og høj belastning. Strømtilførsel og clockfrekvens har altså  været justeret på 3 niveauer.
Nu har AMD taget skridtet videre og har raffineret teknologien, således at strømtilførsel og clock kan styres meget præcist. Hvis et spil eksempelvis kører med meget svingende framerate, vil PowerTune både op- og ned-justere clock således at frameraten stabiliseres. Og kører et spil med 200 billeder pr. sekund, hvor skærmen alligevel kan kan vise måske 50/100 billeder pr. sekund, nedsættes hastigheden på GPU'en, så strømforbruget sænkes uden det kan mærkes for brugeren. Hvor meget GPU clock skal kunne ændres, kan man naturligvis selv indstille i Catalyst Control Center under OverDrive.



Eyefinity

Eyefinity er, i løbet af det seneste års tid, virkelig blevet et af de helt store salgsparametre hos AMD. Teknologien tillader helt almindelige brugere, med selv relativt billige Radeon grafikkort, at tilkoble 2,3,4,5 eller 6 skærme; noget der direkte udvider brugeroplevelsen voldsomt. Mest populær er naturligvis 3 skærme til spil; noget der førhen var forbeholdt specielle grafikkort fx fra producenten Matrox, hovedsageligt til brug i bl.a. flysimulatore.


      


Anno 2010 er et setup med 3 skærme dog fuldt anvendeligt, til en bred skare af spiltitler og -typer. Herover ses Colin McRae: DiRT og - selvfølgelig - World of Warcraft.



3 skærme kræver desuden ikke andet end 3 skærme med MiniDisplayPort. Skærme med andre typer tilslutninger kan dog også gøre det – så skal man bare være opmærksom på, at der kræves aktive adaptere.
Læs evt. vores detaljerede anmeldelse af Eyefinity her: http://hwt.dk/literaturedetails.aspx?LiteratureID=17248



CrossFireX

CrossFireX er AMD's bud på nVidias famøse SLi. CrossFireX gør det muligt, at sætte flere grafikkort sammen – 2, 3 eller 4 og dermed, i teorien, firdoble ydelsen. For at opnå den optimale ydelse med 2 kort, skal man koble 2 ens Radeon grafikkort sammen med en CrossFireX-bro. Bundkortet det hele foregår på, skal naturligvis have 2 fysiske Pci-Express x16-porte, og skal understøtte CrossFireX – hvilket næsten alle ATX-bundkort i dag gør.



Den reelle ydelse man får ud af et CrossFireX setup varierer dog meget. AMD selv hævder at CrossFireX skalerer næsten 200% med 2 kort i en række spiltitler – og selv har vi også oplevet, at ydelsen næsten fordobles med 2 kort i visse spiltitler. Det varierer dog fra spil til spil – og sætter man 3 eller 4 kort sammen, skal man ikke regne med at udnyttelsen af disse er i nærheden af de 100%.



Unified Video Decoder 3

Teknologien svarer på mange måder til den nyeste version af nVIDIAs Purevideo, der ligeledes er blevet integreret i deres mainstreamprodukter. UVD er baseret på ATi's Xilleon video processor , som var en 32 bit "system-on-a-chip" MIPS processor. Nu er den så blevet integereret i GPU'erne, til formål at aflaste CPUen og få videomateriale til at tage sig bedre ud. Dette gøres vha. de-interlancing, farvejustering, og støjreduktion.
UVD3 kan håndtere BluRay-materiale med bitrates op til 40Mbit/s, og kan teoretisk set dekode alt materiale indenfor H.264, VC-1, MPEG4 og DivX/xVid video codec standarderne næsten uden CPU-kraft.


 


Herunder hører også Accelerated Video Transcoding, der får grafikkortet til at dekode videomateriale, således at man kan convertere videomateriale langt hurtigere, end hvis CPU'en skulle gøre arbejdet alene. I praksis kan dette mere end halvere tiden det tager at konvertere en fil – og med Windows 7 kan man benytte sig af ”Drag 'n drop” transcoding, så man ikke engang behøver tredjeparts software.
Også tredjepartsprogrammer såsom Cyberlink MediaShow Espresso kan udnytte Radeon grafikkort til at hjælpe med video-dekodning.



Enhanced Quality Anti-Aliasing

MSAA, som er en af de gængse standarder indenfor industrien, kender de fleste. Det er med til at give en fiktiv højere opløsning end det ellers ville være muligt. En egenskab der især er en fordel på fladskærme der kun har en til to ægte-opløsninger. 4x, står for 4 gange så mange pixels, og det giver sig til syne på skærmen som få eller ingen blinkende pixels, og ingen ujævne og hakkede kanter. 


     


AMD har dog lanceret deres egen version, Morphological Anti-Aliasing, hvor de efter at have renderet et billede, kører det igennem shaderen igen for at udglatte kanter. Dette skulle give et bedre billede, med en minimal påvirkning af ydelsen.

 

(Tak til Emillos for dette afsnit)

superbeast
 
Overclocker
Tilføjet:
23-08-2011 10:29:23
Svar/Indlæg:
49/7
LucidLogix Hydra chip burde være standard på alle GFX :) Godt review men personligt ville jeg gerne ha set hvordan de yder i 1920x1080


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
23-08-2011 13:47:05
Svar/Indlæg:
6368/477
#1
Jeg har skrevet flere gange at grunden til at jeg ikke tester i fuld HD er at spillet eller programmet ikke understøtter det, der køres med fuld HD der hvor det er muligt.

Når jeg sætter opløsningen til fuld HD i Unigine Heaven går den selv ned på 1600x1200, så nej, det program kan jeg heller ikke teste i fuld HD med.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
23-08-2011 14:21:16
Svar/Indlæg:
15982/637
#2: Ej det der noget vrøvl, Unigine Heaven DX 11 2.1 og 2.5 understøtter 1920x1080.
Proof.



AVP ved 1920x1080 proof.





Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Gripen90 d. 23-08-2011 14:27:42.


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-08-2011 14:22:49
Svar/Indlæg:
3671/66

#1
Jeg har skrevet flere gange at grunden til at jeg ikke tester i fuld HD er at spillet eller programmet ikke understøtter det, der køres med fuld HD der hvor det er muligt.

Når jeg sætter opløsningen til fuld HD i Unigine Heaven går den selv ned på 1600x1200, så nej, det program kan jeg heller ikke teste i fuld HD med.

freak_master skrev d. 23-08-2011 13:47:05


der er noget galt med dit program. mit og mange andres virker fint.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
23-08-2011 14:26:09
Svar/Indlæg:
6368/477
#3 + 4
Jeg har downloaded 3 forskellige versioner af Unigine Heaven. Ved hver eneste går den ned til 1600x1200 når jeg sætter den til fuld HD. Jeg har også prøvet med forskellige grafikkort, og alle gør det samme. Call of Juarez er vist det eneste jeg har haft held med at få op på fuld HD.


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-08-2011 14:26:49
Svar/Indlæg:
3671/66

#3 + 4
Jeg har downloaded 3 forskellige versioner af Unigine Heaven. Ved hver eneste går den ned til 1600x1200 når jeg sætter den til fuld HD. Jeg har også prøvet med forskellige grafikkort, og alle gør det samme. Call of Juarez er vist det eneste jeg har haft held med at få op på fuld HD.

freak_master skrev d. 23-08-2011 14:26:09


Underligt. har du prøvet at geninstallere/formatere ?


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
23-08-2011 14:35:24
Svar/Indlæg:
6368/477
#6
Når jeg skriver at jeg har prøvet med andre grafikkort har det været under testen af de grafikkort jeg nu har testet, det fik jeg vist ikke gjort helt klart.

Når jeg tester et grafikkort formatere jeg altid for at få kørt de forskellige benchmarks så ens som muligt, så der var formateret under alle forsøg ja 🙂


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
23-08-2011 14:35:29
Svar/Indlæg:
15982/637
#5: Så bruger du vel heller ikke en skærm der navtive understøtter 1920x1080 ? men prøver at up sample opløsningen i stedet for, og det dur sjældent.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
23-08-2011 14:39:51
Svar/Indlæg:
6368/477
#8
Jeg bruger en CRT skærm der har undersøttelse for 2560x1200, så den burde kunne køre fuld HD. Om den så køre native eller ej ved jeg ikke, kan jeg se det nogen steder? Det eneste jeg ved om den er at det er en Daewoo skærm der efterhånden har en 6 år på bagen.


#10
SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
23-08-2011 14:44:32
Svar/Indlæg:
573/108
Jeg har prøvet at teste på en skærm, der kunne køre 1920 men da dens native var 1360 hoppede den i nogle benchmarks derned af sig selv. Endte med at købe en ny med native 1920 nu virker alt fino.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
23-08-2011 14:53:29
Svar/Indlæg:
15982/637
#9: Så er det derfor. En del ældre CRT skærme har ikke en "navtive" support for 1920x1080 opløsning eller evt andre "skæve" opløsninger (CRT skærme bruger ikke pixels angivelsesfaktor) men understøtter 1920x1200 - så hvorfor ikke køre 1920x1200 ?.

Evt kan det være at du skal have fat i driveren til skærmen med den rette inf fil hvor 1920x1080 opløsningen er i !.
Alternativt kan du bruge ReFreshForce eller ResFreshLock til selv at angive en opløsning og så tvinge/låse monitoren til den opløsning og Hz ved kørsel.


Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af Gripen90 d. 23-08-2011 15:02:08.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
23-08-2011 15:04:20
Svar/Indlæg:
6368/477
#11
Alle programmer jeg køre med giver kun mulighed for 1600x1200, ellers havde jeg også kørt med 1920x1200. Måske er skærmen bare så gammel at den faktisk ikke kan tage højere end 1600x1200. Windows skrivebord vil også kun op til 1600x1200.

Jeg har en anden, lidt nyere CRT skærm sat til en computer jeg alligevel snart skralder, så kan jeg prøve med den.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
23-08-2011 15:29:43
Svar/Indlæg:
15982/637
Ja ok, altså 2560x1200 opløsning på en CRT så er man som regel minium oppe i 21/22 tommer klassen. 🙂


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
23-08-2011 15:55:22
Svar/Indlæg:
6368/477
Skærmen jeg har er 19 tommer, men der stod på kassen da jeg fik den at der var mulighed for 2560x1200.

Men det kan da ikke passe andet end at det er skærmen der ikke vil så. Jeg må se om jeg ikke kan finde en anden der gider fuld HD 🙂


The
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-08-2011 17:09:50
Svar/Indlæg:
1406/100
Fed test og godt gemme teste. Det med opløsningen er en anden sag. Dog syns jeg det er lidt underlig at de 3 kort ikke få mere i 3dmark 11 😲
Er det cpu der er flaske halsen ?


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af The Heatkiller d. 23-08-2011 17:10:42.


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-08-2011 19:03:09
Svar/Indlæg:
3671/66

Fed test og godt gemme teste. Det med opløsningen er en anden sag. Dog syns jeg det er lidt underlig at de 3 kort ikke få mere i 3dmark 11 😲
Er det cpu der er flaske halsen ?

The Heatkiller skrev d. 23-08-2011 17:09:50


med en 2500K burde det ikke være tilfældet.


ZeNoX
 
Overclocker
Tilføjet:
23-08-2011 20:05:30
Svar/Indlæg:
26/0
Hvorfor bliver der kun lavet 500 af dem? Det har vel dårligt kunne svare sig at starte en produktion?

Er der fejl på kortet, eller er det dårligt til et eller andet? 😕


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
23-08-2011 23:05:47
Svar/Indlæg:
6368/477
#15
#16 har ret. Det er ikke CPUen, men Hydra chippen den er gal med i dette tilfælde.

#17
Læs konklusionen, jeg antager at der kun er lavet 500 for at prøve Hydra teknologien. Men den præcise forklaring ved jeg ikke, det må du snakke med HIS om 🙂