NAS i brug
Oplevelsen af at have en NAS stående, er ret lækker. Der findes flere fleksible muligheder for at få adgang til NAS'en og det virker bare. Det kræver selvfølgelig noget tid at få op og køre, men med det sagt er oplevelsen ren, uden bemærkelsesværdig forsinkelse og er meget brugervenlig.
NAS'en er blevet testet i flere "read/write" benchmarks, for at give et billede af den rå overførselsevne, samt kopiering af alm. filer (store og små).
En enkelt WD Green 1TB WDEADS10 er blevet testet på min stationære, for at udelukke evt. flaskehalse og har givet følgende hastigheder:
Dvs. at vi er omkring de 70MB/s når denne er tilsluttet en SATA interface (Intel P68 chipsæt), hvilket var forventet for en 5400RPM Green edition harddisk.
Testmaskinerne består af :
NAS: 2x1TB Western Digital Green (EADS10), EXT4 ved RAID 0 og RAID 1, samt NTFS ved iSCSI.
Bærbar: Acer Aspire 5242G med 1Gbit LAN forbindelse (Broadcom NetLink (TM) Gigabit Ethernet via Cat. 5e kabel) med Windows 7 x64 OS.
Stationær: Asus P8P67 Deluxe, med Intel P67 chipsæt SATA 6Gb/s, til test med en enkelt WD HDD.
Router: D-Link Dir 655 1Gbit LAN, 300Mbit Wifi.
Programmer:
NAStester 1.3
ATTO Disk Benchmark 2.46
HD Tune Pro 4.6
CrystalDiskMark 3.0.1
I hverdagsbrug
Udover de anvendte programmer, som giver en syntetisk måling på hastigheden, har jeg testet NAS'en ved at lave følgende filer:
4096 filer a 4 KB = 16 MB
1024 filer a 64 K = 64 MB
200 filer a 10 MB = 2 GB
1 fil a 2 GB.
som jeg har overført frem og tilbage fra NAS til bærbar og internt rundt på NAS'en.
Derudover er NAS'en blevet brugt til at streame 720p og 1080p, hvilket den klarer uden delay eller hakken - dog kræves der en smule af computeren som afspiller filen.
Test af flere størrelse filer, målt med stopur
Her ses forskellen på RAID konfigurationerne, hvilket ikke er særlig stor. iSCSI imponerer, og især ved 64kb rammer vi 22MB/s i RAID 0 og 20MB/s ved RAID 1. Om det er en fejl, vides ikke, men jeg testede overførslen flere gang med samme resultat. Ved 10MB og 2GB flyver vi afsted og er tæt på at ramme loftet for ydelsen ved den testede WD Green HDD.
Testen (i RAID 0+1)
Vi starter ud med NAStester 1.3 der er testet med et kabel igennem min router og får følgende resultater:
I NAStester scorer den (RAID0 og 1):
4000mb og 200mb fil i RAID 0 og 1 konfiguration
Her ser vi at RAID 0 tager førertrøjen, undtagen ved 4GB skriveprocessen, jeg formoder at der er tale om en fejl.
Så kommer ATTO:
Her ses RAID 0 til venstre og RAID 1 til højre
ATTO viser en tydelig forskel på RAID 0 og 1 konfigurationen. Det man skal bemærke er at både RAID 0+1 giver en større performance end da jeg satte harddisken i den stationære. Det er igen blevet testet flere gange med det samme resultat og write speed er jo fin nok, det er read som blæser taget af med helt op til 115 MB/s og endda ved RAID 1!
Dernæst i HD Tune Pro:
Her ses RAID 0 til venstre og RAID 1 til højre
Her er testet i read benchmarken og giver os et gennemsnit på 22.4-5 MB/s, hvilket ligger en del under det forventede. Det er testet med iSCSI, som jo viste muskler før, men i HD Tune Pro, falder hastigheden åbenbart markant. Den markant lave access time, er ikke realistisk og formodes at være en glitch i programmet.
Og så CrystalDiskMark:
Her ses RAID 0 til venstre og RAID 1 til højre
Her ser vi at RAID 1 er hurtigere, hvilket jeg ikke helt forstår, men det lader til at ydelsen svinger meget i de test som blev foretaget.
Støj og strømforbrug
Jeg har testet NAS'ens strømforbrug under load og idle ved at måle under benchmarks og efter 5 min. idle. Ved idle er vi imellem 10-14w, afhængigt af harddiskenes standby modus og under load nåede vi højst op på 20,3 watt, hvilket er rigtig flot og især i forhold til de opgivede tal fra QNAP (8 i idle og 16 under load).
Støj niveauet er ca. det samme under load som i idle og blæseren er det sidste man lægger mærke til. Vibrationer fra harddiskene kan godt høres, men er ikke noget som vil forstyrre. Man kan evt. forsyne underlaget med noget stødabsorberende materiale for at gøre den virkelig lydløs.
Videre til en konklusion...