Test: AMD Radeon HD 7850

Grafikkort, AMD/ATI d.  06. marts. 2012, skrevet af SDK 10 Kommentarer.  Vist: 17473 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: SDK
Oversættelse: SDK

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1600,00
Produkt udlånt af: AMD
DK distributør: Tech Data

Test

 

 

Følgende testsetup/maskine er benyttet til testen af kortet:

 

  Model

Hastighed/Driver

Operativsys. Windows 7 Ultimate 64-bit fuldt opdateret  
Processor Intel Quad Extreme 9650 3000MHz
Bundkort Gigabyte X48-DS5 333MHz FSB
RAM Kingston Value 4*1GB PC5300 333MHz CL5-5-5-15
Strømforsyning Zalman ZM850 850 watt
Kabinet Silverstone Raven RV-02  
Grafikkort    
Sammenlign. AMD HD 7850 Catalyst v.12.2
  MSI N560GTX-Ti Twin Frozr ForceWare 270,61
  Inno3D GTX-580 ForceWare 270,61
  AMD HD 7870 Catalyst v. 12.2
  Inno3D GTX-570 ForceWare 263.09
  AMD HD 7970 Catalyst v. 12.2
  HiS HD 7950 Catalyst v. 12.2
  AMD HD 6970 Catalyst v. 11,4

 

Testsoftware:

  • 3DMark Vantage
  • 3DMark 2011
  • Stalker: Call Of Prypat DirectX 11 benchmark tool
  • FurMark 1.7.0
  • Call Of Juarez DirectX 10 benchmark tool
  • Heaven benchmark 2 tool
  • Colin Mcrae Drit 2 
  • Far Cry 2 benchmark tool
  • Crysis 2
  • Mafia 2

OBS:
Nvidia kortene er de eneste, der kan benytte PhysX teknologien, hvorfor de har en fordel i 3DMark Vantage. Derudover skal det nævnes, at Inno3D GTX-570 kortet er overclocket 68 MHz samt at MSI 560-Ti Twin Frozr kortet er overclocket med 60 Mhz.
Bemærk desuden, at grafikkortene er testet med forskellige drivers, da benchmarkene er kørt ved hver enkel anmeldelse, hvorfor der kan være afvigelser i den målte ydelse, kontra de tal der ville komme, hvis alle kort var testet med samme driver.

 

3DMark Vantage:

Benchmark fra finske FutureMark 3Dmark Vantage - finnerne kan andet end lave gode fiskeknive og woblere. Vantage er en "ægte" DirectX10 benchmark, som ikke er bagudkompatibel med DirectX 9.0c, så her er Windows Vista eller Windows 7 platformen den eneste mulighed for at afvikle testen. Vantage er flot at se på, men samtidigt også ekstremt hårdt mod grafikkortene. Stilen er ændret til en lidt mere cartoon-agtig type - hvorfor vides ikke. Jeg foretrækker selv naturtro tests, såsom Call of Juarez. Samtidigt kan jeg ikke se, hvorfor der er inkluderet CPU-tests, når det det drejer sig om, er test af grafik. Hvorom alting er, lad os se hvordan kortet klarer sig i denne test.
Tallene opgivet er GPU scoren 

Vi starter som sædvanlig med Vantage testen. Som man kan se klarer HD 7850 sig ikke godt i denne test og placerer sig nederst, dog så vi det samme med HD 7870 så der er håb forude. 

 

3DMark 2011:

3DMark 2011 er den nyeste version af futuremarks berømte benchmark program. Programmet tester i DirectX 11, og benytter blandt andet høj og lav tesselation, post-processing, belysning med skygger, fysik simulering med "hårde" og mange objekter samt fysik med bløde objekter beregnet med DirectCompute. Jeg har testet i de 3 forud konfigurerede settings Entry, Performance og Extreme.
Tallene opgivet er den samlede score.

I 3DMark 2011 testen ændrer billedet sig heldigvis, og HD 7850 er her hurtigere end GTX-560 Ti.



Stalker: Call Of Pripyat:

Stalker:Call Of Pripyat benchmark er et DirectX 11 benchmarktool fra GSC Game World i Kiev, Ukraine. Firmaet står bag STALKER: Shadow of Chernobyl, STALKER: Clear Sky og STALKER: Call Of Pripyat. Denne benchmark er baseret på den sidstnævnte og presser igennem 4 deltests, grafikkortenes evner til det yderste. De 4 deltests består af en test, hvor grafikmotoren kører om dagen, en om natten, en i uvejr med regn og torden og mange reflektioner i materialer og en i høj solskin. Dette sikrer, at grafiktesten bliver yderst omfattende, da alle kortets evner testes igennem. Da testen kører under alle de forhold man vil møde i et spil, synes jeg at det er en af de mest retvisende grafiktests der findes pt. I denne test er højere fps bedre, end lavere. I referencetestgrafen har jeg kun medtaget værdierne for Day-delen af testen, da vi ellers skulle se på 12 små billeder. Jeg har indsat graferne fra testen i Ultra Mode for alle 4 kort til sammenligning.

I DirectX 10 delen af stalker testen slår HD 7850 både GTX-560 Ti og 570. Det ser godt ud for budgetkortet, lige indtil DirectX 11 slås til og kortet må se sig besejret af GTX-560 Ti. 
 


 

FurMark 1.7.0:

FurMark er en meget brugt benchmark på flere forskellige testsider - og det er med god grund. For FurMark indeholder både en benchmark, samt en burn-in/stability testfunktion. Den kan endvidere tage screenshots undervejs ved at trykke på F9, hvilket er meget praktisk. Samtidigt skriver den løbende en temperaturgraf over GPU'ens varmetilstand og det er endnu et plus ved at benytte denne test. Ydermere er det testens eneste OpenGL-benchmark og derfor den eneste der siger noget om, hvor godt producenterne har integreret OpenGL optimeringer i GPU'erne. Dette er vigtigt at vide for dem der kører Linux, eller anden Unix eller har brug for at rendere OpenGL professionelt i applikationer, hvor selve renderingen smides ned på GPU'en. Oveni så er FurMark klart den benchmark der brænder grafikkortet allervarmest hurtigst muligt. Og det er også en fordel, når man skal finde et grafikkort's præcise smertegrænser for overclockning. Desuden er FurMark en OpenGL 2.1 benchmark og da GTX-285 kun kan køre OpenGL 2.1, mens AMD/ATI-kortene kan køre OpenGL 3.0 er denne test valgt udfra det parameter for, at kunne give en retvisende og valid sammenligning.

Furmark er normalt ikke en AMD specialitet, men som man kan se er selv HD 7850 hurtigere end 6970 så AMD har absolut forbedret sig.  


 

Call Of Juarez:

Call of Juarez er et af de få spil der er skrevet til direkte, at udnytte flere CPU-kerner end to. Der er brugt Call of Juarez benchmark tool, 32-bit udgave, sat til maximum DirectX 10 settings, 1920x1080, Shadowmap 2048x2048, Shadows High, SSAAx4, Sound On.

I Call of Juarez testen klarer HD 7850 sig igen fornuftigt, ved både at være bedre end 6970 og GTX-560 Ti. 


 

Unigine Heaven benchmark 2 tool:

Heaven benchmark er den første benchmark, til at benytte DirectX 11 - få dage efter udkom STALKER: COP, og de tilhørende nye features som Tesselation og Shader Model 5.0. Testen er baseret på Unigine-motoren og kan tvinge alle de testede grafikkort i knæ. I testen er der brugt DirectX 10/DirectX10.1, da ingen af de testede referencekort, eller det testede kort understøtter DirectX 11.

I den første del af testen ligger HD 7850 lige mellem GTX-560 og 570, hvilket er ganske imponerende, som man kan se er der ikke langt op til GTX-570. Når der skrues op for godterne klarer kortet sig igen rigtig godt, og ligger kun 1 fps bag GTX-570, mens 6970 næsten ser ynkeligt ud. 


 

Colin Mcrae Dirt 2:

Colin Mcrae Dirt 2 er den næst nyeste version af Codemasters rallyspil, opkaldt efter den afdøde rallykører Colin Mcrae. Det første Dirt var et utrolig flot og krævende spil, en tradition de ikke har brudt, da toeren er et af de første spil på markedet til at benytte DirectX 11-grafik. Og selvom det kun benyttes få steder, så er det derudover et meget flot spil fyldt med imponerende detaljer.

Som man kan se klarer HD 7850 sig super godt i denne test, og er af mystiske årsager hurtigere end HD 7870. Jeg gentog denne test 3 gange og endte med samme resultat hver gang. 


 

Far Cry 2 Benchmark tool:

Far Cry 2 er Ubisofts fortsættelse på Cryteks first person shooter. Spillet forgår I Afrika og med enorme landskaber, og tonsvis af detaljer overalt, er det et spil, der virkelig kan presse selv de dyreste grafikkort.

I Far Cry 2 testen kan HD 7850 ikke følge med GTX-560 Ti, men leverer alligevel en rigtig god score. 


 

Crysis 2

Spillet der i sin første inkanation blev berømt for sin banebrydende grafik og vanvittige hardware krav er vendt tilbage. Denne gang har Crytek skruet lidt ned for kravene til hardwaren men dette skal da ikke ændre på grafikken, som med den nye 1.9 patch, DirectX 11 patchen samt HD texture pakken gør grafikken til det mest imponerende jeg har set. 
 
 
I Crysis 2 kan HD 7850 godt trække spillet med maximalt øjenguf, og igen klarer det sig bedre end GTX-560 Ti. 

 

Mafia 2

Mafia 2 er udviklet af den Tjekkiske afdeling af 2K, spillet fik en god modtagelse af anmelderene og blev også rost for den flotte grafikmotor. Jeg har af hensyn til AMD ikke testet med PhysX aktiveret.
 

I Mafia 2 testen er HD 7850 maginalt hurtigere end GTX-560 Ti.

Overclocking

 

Af ukendte årsager kunne Afterburner ikke overclocke HD 7850, og jeg måtte ty til AMDs eget overdrive. Her ramte jeg max OC på 10 minutter og kortet kørte klippestabilt ved dette overclock. Køleren støjede en smule mere med overclock, men var stadig meget stille. 

 

GPU: Overclocket fra 860 MHz til 1050 MHz
RAM: Overclocket fra 1200 MHz til 1360 MHz

 

Dette bliver et overclock på 18% på GPU'en og 11% på RAM, lad os så se på hvad det gør: 

Som man kan se er HD 7850 med det overclock jeg opnåede, næsten ligeså hurtigt som 7870. Og jeg er på ingen måde i tivil om, at kortet kan overclockes mere end dette. 

Strømforbrug

Nedenstående målinger gælder for hele systemet ikke inklusive skærm højtalere mv. og måles fra kontakten og ikke efter strømforsyningen. 

Endnu engang skal vi kigge på bunden af grafen for at få øje på AMDs 7000-serie. AMD har gjort et fantastisk arbejde, med at lave deres nye grafikkort meget strømbesparende og HD 7850 er ingen undtagelse. Som med resten af 7000-serien, slukker kortet helt ved længere tid idle og dette bringer forbruget ned på 93 watt. 

KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
06-03-2012 10:16:35
Svar/Indlæg:
4295/306
Kedeligt at lave et kort med samme ydelse til samme pris. Udviklingen skulle jo gerne gå mod højere ydelse til samme pris... 😉


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-03-2012 11:09:05
Svar/Indlæg:
8947/160
1# Enig, men det har dog en klar fordel på strømforbruget. Det er bare ærgeligt at de ikke kører deres skrappe prispolitik overfor Nvidia som de gjorde førhen, feks med 5850/5870 som var datidens topkort. De kostede hhv 1700 og 2500kr ved launch. Det kan man ikke sige 79XX serien gør. Den "rolle" har 78XX kortene fået. :no: Og hvad sker der for det med kun 1 crossfire connector...buhhhh, vi vil have tri/quad-fire.


Lass3
 
Bruger
Tilføjet:
06-03-2012 13:40:47
Svar/Indlæg:
36/1
"Ifølge AMD lander prisen på DKR 1600,- og dette er igen højere end 6000-seriens HD 6850. Kortet er uden tivil det bedste køb i den priskategori, men personligt vil jeg vente og se, hvad Nvidia har klar til os."

Synes da ellers 560 Ti 448 er et bedre valg..? Legede med sådan et i går der kørte 975 MHz - Her er der altså knald på til 1600,- (Eller var det 1700.. Det var en ven der havde købt det, ASUS Direct CU II udgaven :)

Men det bliver spændende at se hvad Nvidia har, de skulle ifølge fudzilla være her meget snart (GK104 ihvertfald)


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Lass3 d. 06-03-2012 13:41:33.


Fonneren-
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-03-2012 14:08:11
Svar/Indlæg:
2235/138
http://www.kitguru.net/compone...

Med 1x 7870 og 1x 7850 i CF ligger det faktisk mellem et 6990 og GTX580 SLI.


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-03-2012 14:51:21
Svar/Indlæg:
3671/66

"Ifølge AMD lander prisen på DKR 1600,- og dette er igen højere end 6000-seriens HD 6850. Kortet er uden tivil det bedste køb i den priskategori, men personligt vil jeg vente og se, hvad Nvidia har klar til os."

Synes da ellers 560 Ti 448 er et bedre valg..? Legede med sådan et i går der kørte 975 MHz - Her er der altså knald på til 1600,- (Eller var det 1700.. Det var en ven der havde købt det, ASUS Direct CU II udgaven :)

Men det bliver spændende at se hvad Nvidia har, de skulle ifølge fudzilla være her meget snart (GK104 ihvertfald)

Lass3 skrev d. 06-03-2012 13:40:47


Kortet, HD 7870, yder meget tæt på et GTX 580. Så GTX 560 Ti 448, der yder under GTX 570, må vel siges at ligge marginalt bag.
Det GTX 560 Ti 448 var så vidt jeg husker på tilbud fra omtrent 1900-2000,-, hvor de andre GTX 560 Ti 448 også ligger på.

Alt i alt virker 2000,- også som en kanon pris, synes jeg. Nu må vi se, om den pris holder.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Anonym202158143552 d. 06-03-2012 14:52:24.


Fonneren-
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-03-2012 15:05:18
Svar/Indlæg:
2235/138
Tilbudene på Zotac 448 er på 1600 kr, hvor at Asus udgaven koster 1700 kr.

Club 3D 7850 koster 1800 kr, og MSI koster 1830 kr for 7850. Ser vi på 7870 koster Club 3D 2470 kr, og MSI 2600 kr for 7870.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Fonneren- d. 06-03-2012 15:05:39.


Freedom
 
Superbruger
Tilføjet:
07-03-2012 20:48:56
Svar/Indlæg:
978/63
.... Hallo hallo HALLO det er jo på ingen måde skuffende, kortet bruger kun 1x 6pin og 560GTX TI er 2x 6pin, 7850 vinder stort.

Ingen konkurrence OVERHOVEDET på næppe priserne indtil Nvidia's næste lineup kommer ud. 7850 er vanvittigt hvis du tænker på det bruger så lidt strøm.. Godnat 560GTX, lad vær med at sammenligne de 2 tak


adennehy
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-03-2012 12:07:42
Svar/Indlæg:
82/17
Spændende artikel men synd, for min vedkommende, at der ikke blev sammenlignet med 5850.
Jeg er bange at forskel i ydelsen mellem de to kort ville være for lille. Jeg spiller ikke så meget som jeg har gjordt, jeg tror jeg venter et år til før jeg opgraderer.


Lass3
 
Bruger
Tilføjet:
17-03-2012 12:54:47
Svar/Indlæg:
36/1
#7 Det synes jeg det er. Jeg kigger ikke på strømforbrug, men ren ydelse.

Og her er 560 Ti 448 klart det bedste valg over et 7850.

Men det bliver sjovt at se Nvidia's nye kort, deres 680 GTX skulle jo bruge mindre watt end 7970 samt yde bedre.


NicolaiDenSeje
 
Bruger
Tilføjet:
17-06-2012 20:45:44
Svar/Indlæg:
1/0
HD 7850 har jo pci 3.0 som slår 560 ti hvis man bruger den sammen med en ivy bridge processor 🙂 :yes: