TN/TN + film
Sådan fungerer et TN-panel:
TN-panelet bygger på samme basis som MVA- og PVA-panelet og anvender dermed også flydende krystaller i de små subpixels til at styre farverne og lukke af for lyset når skærmen skal være sort, men TN-panelet benytter sig af en anden teknologi til at påvirke de små krystaller og rotere dermed lyset der ryger igennem hver enkelt pixel.
TN + film står for "Twisted Nematic" og er i bund og grund også det vigtigste som dette panel bygger over og var et stort fremskidt da det kom på markedet - sidstnævnte "+ film" forklares senere i afsnittet.
Kigger vi nærmere på panelet vil man opleve som følger:
Hvis LC-molekylerne ikke påvirkes af en given spænding, fra en transistor, vil det polariserede lys der ryger igennem rotere 90 grader horisontalt mellem de to glasplader der danner ramme om panelet.
På forreste glasplade sidder der endnu et lys polariseringsfilter som er drejet 90 grader i forhold til det bagerste, hvilket tillader at man kan se farverne på hver enkelt pixel, men lys udefra kan har svære ved at misfarve skærmen. Altså hvis LC-molekylerne i den røde, grønne og blå subpixel ikke bliver belyst vil der opstå en hvid pixel på panelet.
Påvirkes LC-molekylerne derimod med en given spænding opstår der et elektrisk felt inde i subpixelen og krystallerne vil centrere sig efter feltet og vil give lysstrålen der ryger igennem de tre subpixels et twist på mellem 0 og 90 grader. Hvis lyset ikke rotere, dermed 0 grader, vil lyset ikke kunne komme igennem forreste polariseringsfilter, som er roteret 90 grader og dermed opstår der en sort pixel.
Det betyder også at hvis en transistor "dør" på et TN-panel vil den oftest være hvid da lyset bare ryger gennem de tre subpixels da transistoren ikke er i stand til at påvirke de flydende krystaller med en spænding.
De første udviklede TN-paneler havde en del problemer, som man dog i dag har fundet løsningen på. Panelet havde en utrolig dårlig synsvinkel i sine tidlige dage på sølle 90 grader, men forskere opfandt en tynd film, som man kunne montere på fronten af panelet der øgede synsvinklen helt op til 150 grader, hvilket var et stort fremspring og dette var også med til at forbedre kontrasten en anelse.
Generelt:
TN panelet er det første "gode" panel, der kom på markedet og kan bruges til både spil og film når ellers refreshraten holdes lav. Mange producenter levere stadig skærme med TN paneler - og går under en kategori der måske bør tildeles navnet "billigskærme". Kvaliteten på komponenterne fejler som sådan ikke noget og man får helt bestemt også en god skærm med et godt billede, men storebrødrene IPS og S-IPS er efterhånden ved at overtage markedet da de gang på gang viser bedre egenskaber end de andre paneltyper og prisen som før omtalt er ved at befinde sig på et stadie, hvor alle kan være med.
TN panelet kan i dag ses i bl.a. 17 og 19" TFT skærme og er det første panel på markedet der har nåede ned på de revolutionerende 16ms, men desværre ligesom med PVA/MVA ved at gå på kompromis med farvemængden og TN panelet har derfor også måtte ned og hilse på de ca. 250.000 farver i spil og film, hvor billedkvaliteten ikke er nær så flot og farverig, hvilket har betydningen for at designere og grafikere blev ved med at afholde sig fra fladskærme.
TN-panelet kan i dag købes med en refreshrate helt ned til 8ms.
TN panelet virker til trods for ovenstående stadig meget bedre end de gamle MVA og PVA paneler. Dette panel viser ikke slør og trail når man spiller og ser film i lige så stor stil som sine forgængere og er dermed udmærket til begge aktiviteter og mange skærme er i dag også i stand til at bibeholde en lav refreshrate og stadig mange farver uden at billedet mister glansen.
Kontrasten for et TN-panel ligger typisk omkring 400:1, hvilket naturligvis skyldes opbygningen af skærmen, men der kan forekomme scener i film og spil, hvor mørke områder ikke virker mørke/sorte nok.
Synsvinklen er heller ikke urimelig - den ligger for dette panel normalt omkring 140-170°, hvilket er fint nok for brugeren af skærmen, men ser man med fra siden af kan billedet godt virke forkert i farverne.
Brugeren vil også opleve at hele skærmbilledet er klart og flot da den har et rigtig godt "field of view". Oplysningen samt plastfilmen der fordeler lyset blev ligesom resten af TN-panelet opdateret fra sine søskende MVA og PVA.
Angående producenter af TN-panelet er der hoppet en del flere firmaer på vognen end hidtil med MVA/PVA panelet. Formentlig grundet den stadig større efterspørgsel der i dag er på fladskærme. TN- panelet produceres i dag hovedsageligt af Hitachi, Chungwa, Samsung, Hyundai, Nec-Mitsubishi, LG-Philips og Fujitsu.
Dermed ikke sagt at TN-panelet er et dårligt valg, selv om man har muligheden for IPS eller S-IPS. Det er et spørgsmål man må gøre op med sig selv. Personligt vil jeg blive meget glad for en skærm med TN-panel.
Mange har desværre en tendens til verbalt at skæmme TN-panelet, hvilket afholder mange fra at købe det, men sandheden er at man køber god billedkvalitet for få penge.
Fordele og ulemper for TN-panelet:
Positivt:
- God kontrast.
- Rimelig synsvinkel.
- God til spil og film.
- Billig i forhold til IPS og S-IPS.
- Kan fås med utrolig lav refreshrate.
Negativt:
- Neddrosling af farvemængde for optimal refreshrate.
- Dårligere synsvinkel end sine forfædre MVA og PVA.
- "Døde" pixels kan være hvide og lettere irriterende.