IPS, S-IPS
Sådan fungerer et IPS panel:
IPS står for In-Plane Switching og S-IPS tilføjer blot et "Super" foran det resterende, men til dagligt benyttes normalt kun IPS i databaser, mens mange dog stadig kalder det S-IPS på diverse forumer.
Panelet bygger på teknologien fra TN + film panelet, der havde et par mindre ulemper til at starte med, men TN + film er stadig et meget godt panel og kan sagtens anvendes til spil og film.
Dog tænder og slukker dette panel for de små pixels på den modsatte måde af TN-panelet, hvilket du kan læse nærmere om nedenunder.
Forskellen mellem IPS og S-IPS er meget lille, men S-IPS har nogle mindre fordele med hensyn til gengivelse af farver og stabiliteten af denne. Men det er umuligt at finde ud af om en skærm har IPS eller S-IPS-panel.
IPS-panelet fungerer som følger:
Hvis man tilfører en spænding til LC-molekylerne vil de centrere sig parallelt til den underliggende glasplade. Ligesom TN-panelet er de to polariserende filtre roteret 90 grader i forhold til hinanden og når molekylerne vender således vil lyset reflektere i krystallerne og bliver dermed roteret 90 grader som kræves for at komme gennem forreste polariseringsfilter. Hvis alle subpixels er neutrale vil man få en hvid pixel.
Tilføres der ikke en spænding til de flydende krystaller vil de stadig være centreret, men grundet spændingen vil de ikke rotere og står derfor lodret på panelet. Når LC-molekylerne ikke er roteret vil lysstrålen heller ikke blive roteret. Dermed ender man altså med en sort pixel og til forskel fra andre paneltyper har denne type den fordel at den lukker bedst af fra baggrundslyset og dermed får man en mere perfekt dyb sort.
Dette betyder også at hvis en pixel "dør" på et IPS-panel vil pixelen have en mørk farve frem for en gennemskærende hvid, hvilket er mere synligt.
Når de små subpixels bliver udsat for en given spænding vil de to elektroder danne et elektrisk felt - det er det der får LC-molekylerne til at rotere sig og danne den korrekte vinkel for en given farve. De to elektroder gør arbejdet bedre end på TN-panelet. De er blevet mere præcise i placeringen af LC-molekylerne, hvilket er til fordel for billedkvaliteten.
Men IPS-paneler bruger desværre også mere strøm end tidligere typer netop på grund af den bedre kvalitet for de mange små elektroder.
Opbygningen af elektrodenettet i IPS og S-IPS-panelet er som vist på nedenstående billede opbygget som en slags tunnel. Denne løsning kræver en meget kraftig belysning for at kunne fungere optimalt med den rigtige farvestyrke.
De første IPS-paneler bød på svartider på op til 50-60ms, men er væsentligt reduceret i dag. I en længere periode kunne man maksimalt klemme dem ned på 25ms, hvilket føltes som en drøm i forhold til 16ms paneler af typen MVA/PVA og TN.
Det skyldes den nye måde LC-molekylerne arbejder på - de skifter farver på en anden måde i forhold til de gamle, hvilket ikke er nær så synbart og til stor fordel for folk der spiller og ser film med hurtige bevægelser.
I dag kan man få enkelte skærme med 16ms og IPS-paneler, hvilket giver en endnu bedre billedkvalitet.
Generelt:
IPS og S-IPS er den bedste panel teknologi vi har i dag og også den mest elskede og omtalte. Den blev opfundet af Hitachi og NEC, men er i dag produceret af mange flere.
Da panelet kom på markedet røg det først i gode og dyre skærme og blev med det samme enhver drengs drøm og overraskede så meget i tests og kvalitet at selv grafikere og designere der hidtil havde været meget kritiske omkring fladskærme pludselig begyndte at investere i TFT-skærme.
Alle herlighederne ved IPS og S-IPS panelet skyldes udelukkende den måde det er opbygget på - de små pixels opdaterer på en ny måde end hidtil og derfor bliver det svært at sammenligne to paneltyper, men at sidestille det med Triniton-teknologi, fra CRT-verdenen, er ikke at skyde forgæves, men kvaliteten fra IPS-panel til IPS-panel kan dog være noget forskellig.
Generelt må panelet dog siges at have det klareste og bedste billede og de mest fornuftige egenskaber til spil og film som før omtalt.
Svartiderne ligger på 25ms på langt de fleste skærme, men der fås også enkelte eksemplarer på 16ms, men selv om man køber en med 25ms vil man ikke opleve trail/slør, hvilket egentlig er ret slående, men den performer meget bedre end et TN-panel på 16ms.
IPS-panelet byder på en kontrast på 350:1, men på trods af størrelsen giver den stadig et bedre billede i forhold til MVA/PVA panelet der er oppe i området af 6-700:1, altså en klar bonus selv om værdien snyder lidt - igen, det er svært at sammenligne de tørre tal.
Kigger man på farverne mellem sort og hvid så vil man med et IPS-panel opleve at farverne vises mere korrekte og strålende da IPS-panelet ikke drosler farvemængden ned ligesom sine forgængere og man får et godt "Field of View" og en synsvinkel på op til 170 grader.
Fordele og ulemper for IPS-panelet:
Positivt:
- God kontrast selv om værdien er lav
- God synsvinkel.
- Superb til spil og film.
- Klart billede, flotte farver og mere strålende kvalitet.
- Rigtig godt "Field of View"
- "Døde" pixels er svære at se = mindre irriterende.
- Ingen slør/trail i spil og film.
Negativt:
- Noget dyre end andre skærme.
- Bruger lidt mere strøm end tidligere paneltyper.