Test: TFT Skærme

MVA

Sådan fungerer et MVA panel:

Du har nu i foregående afsnit læst om den grundlæggende lære og vi starter nu med at kigge på MVA-panelet, som står for Multi-Domain Vertical Alignment.

Kigger man nærmere på denne type panel vil man opleve følgende:
Når krystallerne ikke påvirkes af elektrisk strøm er de små subpixels lukket = sort:
LC (liquid crystal) molekylerne vil være lodret centreret, hvis de ikke påvirkes af en elektrisk spænding fra elektroderne, der er molekylerne nemlig også i nærheden af det vertikalt centrerede koblingspunkt. På den måde bliver der ikke lukket lys igennem og man får en meget høj kontrast da skærmen er meget mørk.



Når krystallerne påvirkes af elektrisk strøm er de små subpixels åbne = hvid:
Hvis en spænding tilføres fra elektroderne vil molekylerne centrere dem selv horisontalt i samme retning og lys bliver dermed ledt igennem, hvilket giver en hvid gengivelse på skærmen.
Et normalt kendetegn ved flydende krystaller er at svartiderne er bedre med en hvid pixel som udgangspunkt end som en sort. Farver liggende mellem sort og hvid kræver dog en del mere tid at generere og fremvise.

Tilføre man i stedet en spænding af middelklasse vil molekylerne tilte over midteraksen og i en sådan situation afhænger kontrasten meget af personens synsvinkel på skærmen, hvilket kan forklares nærmere med nedenstående:

Kontrasten afhænger af vinklen mellem LC-molekylerne og frontpanelet og igen afhænger kontrasten yderligere af vinklen fra frontpanelet og ud til den ud til personen der betragter skærmen. Altså de to vinkler skal ligges sammen før man får "sande" vinkel på kontrasten.



Kigger man på ovenstående billede kan man se at kontrasten i første tilfælde (1) afhænger af synsvinklen.
I de to andre tilfælde (2 & 3) er kontrasten kun berørt i et mindre omfang af vinklen, da øjet har kontakt med de flydende krystaller, der reflekterer lyset.

Med TN-metoden fremstår tilstand nr. 1 i nærheden af det koblende lag og dermed opnår man et ganske fint billede, men hvis man anvender VA-metoden kan første tilstand kun give et godt billede hvis der tilføres middelspændinger til de små subpixels.
For at forbedre billedkvaliteten har man udviklet en teknologi som kaldes "Multi Domain" og det går kort sagt ud på at give billedet en fornuftig kvalitet uanset hvilken synsvinkel du har på skærmen, altså en pænere overgang.
VA-metoden med Multi Domain opdeler en celle i to eller flere områder og styre LC-molekylernes tiltningen og retning, men for at teknologien kan virke har man lavet nogle skrå fremspring i de øvre og nedre lag af panelet.
LC-molekylerne bliver derved tippet over i en anden vinkel af fremspringene end som i tidligere eksempel og hvis der ikke bliver tilført noget spænding vil krystallerne lukke af for lys og give en mørk baggrund.
Påvirkes de der i mod af en given spænding tipper de en anelse mere så lyset kan passere igennem de små subpixels og man kan nu betragte skærmen fra en bred synsvinkel uden at miste farvekvaliteten.

---

Generelt:

Panelet egner sig i dag, med den nuværende teknologi og de mange muligheder, ikke til andet end kontorbrug og surfing på nettet. MVA panelet er, trods sin alder, udstyret med en utrolig god kontrast på op til 600:1 - 700:1, hvilket giver et godt og harmonisk billede når man tekstbehandler da skalaen er stor fra sort og hvid (kontrast) som tidligere beskrevet.

På trods af at svartiderne er blevet nedsat fra 25 til 16ms, igennem de seneste par år, er panelet stadig ikke velegnet til spil eller hurtige bevægende billeder - herunder film da panelet simpelthen ikke kan opdatere billedet hurtigt nok og dermed får man trail/slør, hvilket ikke er en gamers højeste ønske.
Selv om man har købt sig en skærm med lav ms skal man være opmærksom på at skærmen ikke kan klare at presse sig ned på 16ms uden at den er nødt til at gå på kompromis med billedkvaliteten. Det betyder at skærmens styrechip selv drosler farvemængden ned til ca. 250.000 farver - dermed bliver billedet en anelse mere tørt og støvet at se på.

Selve opbygningen af MVA panelet byder på en utrolig god synsvinkel, der typisk ligger i området omkring 170° vandret så folk også kan kigge med fra sidelinjen, men på trods af opbygningen af panelet får man desværre et dårligt "field of view", hvor der altså kan opstå slør langs skærmkanten.

Panelet bliver hovedsageligt fremstillet af Nec-Mitsubishi, LG-Philips, og Hitachi der er blandt de førende inden fremstilling og forskning i fladskærme.

---

PVA

Sådan fungerer et PVA panel:

PVA panelet fungerer på samme måde som et MVA panel.

---

Generelt:

PVA panelet er stort set identisk med MVA panelet da opbygningen er den samme og fungere på samme måde. Det byder på samme høje kontrast, et dårligt billede i spil og film - forskellen på MVA og PVA er blot at PVA er produceret af Samsung.

Samsung var desværre en smule sløv i konkurrenternes overgang til TN+ panelet. Mange andre firmaer begyndte så småt at anvende TN+ panelet da det bød på en lækre billedkvalitet, men Samsung fastholdt i en længere periode deres eget PVA panel, der ikke var nær så godt som konkurrenternes TN+ panel.

PVA panelet kan også findes i andre fladskærme end lige dem fra Samsung. Producenten har solgt en del paneler til andre virksomheder, som netop ønskede at anvende Samsungs gode kvalitet og daværende gode panel.

---

Fordele og ulemper for PVA/MVA-panelet:

Positivt:
- Rigtig god kontrast.
- God synsvinkel.

Negativt:
- Slør og trail i spil og film.
- Neddrosling af farvemængde for optimal refreshrate.