Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2850,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: MMD

Chipset Z87

Nogen, der husker P67 chipsettet?  Da det kom ud, var det ikke muligt at overclocke og bruge den integrerede grafikchip i CPU'en, det fik Intel heldigvis ændret med Z68 chipsettet, såldes Sandy Bridge CPU'en kunne overclockes samtidig med, at den integrerede grafikchip kunne bruges. Intel lærte en smule, og da Ivy Bridge udkom blev det første chipset Z77, hvor der var mulighed for både overclock og brug af den integrerede grafikchip. Dette har Intel nu gjort igen, og det første chipset vi skal kigge på af den nye 8 serie, er Z87. Chipsettet er lavet til Intel's 4. generation Core processorer, der bruger sokkel 1150. Jeps, Z87 skifter sokkel fra Z77. Intel havde før Sandy Bridge tiderne et ry for hele tiden at skifte sokkel, men jeg synes, Intel har holdt sokkel 1155 i lang tid, og det var sikkert ikke muligt for Intel at beholde den gamle sokkel, hvorfor vi nu skifter til 1150.

 

 

 

Hver eneste gang vi ser et nyt chipset fra Intel, krydser jeg altid fingre for, at Intel også vil smide lidt flere PCIe baner ind i pakken, men det er desværre ikke hvad, der er sket med Z87 heller. Ligesom Z77 ser vi et maksimum af 16 PCIe baner, hvilket betyder, at efter 2 grafikkort kan det blive svært at føde kortene med den båndbredde, der skal til. En god ting, vi ser, med Z87 er dog, at der nu kan sættes 3 skærme til den integrerede grafikchip, hvor de alle 3 kan vise noget forskelligt. Z77 ville kun være med til 2 forskellige skærme, så lidt er der da sket.


PCIe 2.0 bussen har også fået et par baner, 8 stk. for at være nøjagtig. Dette er til udvidelseskort som lydkort eller netkort, men ikke til grafikkort.
Kigger vi på USB porte, er der også sket en smule her, hvor vi før så 4 USB 3.0 porte, ser vi nu hele 6 USB 3.0 porte, og stadig hele 14 USB 2.0 porte. Og nu hvor vi er ved porte, så har Intel valgt at ligge hele 3 gange så mange SATA 6Gb/s porte ind i chipsettet. Ved Z77 så vi kun 2 SATA 6Gb/s porte, så havde man mere end 2 SSD'er, måtte man ty til de langsomme SATA 3Gb/s porte. Disse 6 SATA 6Gb/s porte har mulighed for RAID 0 med TRIM samt RAID 1, 5, og 10.

Zero_x
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-08-2013 16:08:12
Svar/Indlæg:
306/54
God test og uden tvivl et lækkert produkt.

At du har givet prisen et 4-tal er helt rimeligt og det burde måske have været med pil op eller 5, for hvis man kigger på prise for 2-delt vandkøling til Mosfet, så ligger prisen ofte på 499,-, hvilket er sparet med det her bundkort, som må siges at henvende sig til entusiaster, der ofte anskaffer sig vandkøling alligevel. :yes:


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
14-08-2013 16:19:48
Svar/Indlæg:
6368/477

God test og uden tvivl et lækkert produkt.

At du har givet prisen et 4-tal er helt rimeligt og det burde måske have været med pil op eller 5, for hvis man kigger på prise for 2-delt vandkøling til Mosfet, så ligger prisen ofte på 499,-, hvilket er sparet med det her bundkort, som må siges at henvende sig til entusiaster, der ofte anskaffer sig vandkøling alligevel. :yes:

Zero_x skrev d. 14-08-2013 16:08:12


Jeg vil så gå så vidt at sige at vandkølingen kan ende med faktisk at varme strømstyringen op istedet for at køle den.

Med den strømstyring bundkortet har bliver det ikke mere end 45 grader under fuld pres, og har man en varm CPU før vandet ender over VRM, så vil der ske en opvarmning.
Som jeg også skriver om køleren, er det vist lavet mere for show end så meget andet.

Men det vil selvfølgelig også være tilfældet for en almindelig vandblok til bundkortet.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af The Boss d. 14-08-2013 18:02:51.


craZyfighter
 
Superbruger
Tilføjet:
14-08-2013 18:37:52
Svar/Indlæg:
358/21
Kan ikke forstå Intel skifter sokkel igen jeg kan forstå hvis man ikke har ben nok men ligefrem skift sokkel for at få færre ben er hul i hovedt 😕

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af craZyfighter d. 14-08-2013 18:39:22.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
14-08-2013 18:58:26
Svar/Indlæg:
6368/477

Kan ikke forstå Intel skifter sokkel igen jeg kan forstå hvis man ikke har ben nok men ligefrem skift sokkel for at få færre ben er hul i hovedt 😕

craZyfighter skrev d. 14-08-2013 18:37:52


Det var et design mæssigt krav at skifte sokkel. Havde den været samme sokkel skulle der stadig nyt chipset til, uanset hvad. Så skal du alligevel ud og skifte bundkort, og så giver det god mening at skifte sokkel også, da de sidste 5 ben ikke bruges mere.


Zero_x
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-08-2013 21:29:12
Svar/Indlæg:
306/54
#2 Uanset er det stadig 499,- sparet for de der sværmer til at vandkøle alle dele 🙂