Test
Testmaskinen består af:
Shuttle FZ87 Bundkort m. BIOS version 2.03
Intel i7 4770k
Intel HD4600 GPU onboard
16 GB Corsair Vengeance PRO 2400 MHz (kører med 1600 MHz, da det er det højeste bundkortet tillader)
500 W PSU
240 GB SSD Samsung 840
Operativsystem:
Windows 7 Professional
Køling:
Shuttles eget ICE system.
Testmaskine 2 består af :
Gigabyte Z87X-OC bundkort
Intel Core i7 4770K CPU
Corsair Vengeance PRO 2400 MHz 10-12-12-31
Corsair AX1200i strømforsyning
Western Digital Caviar Black 500 GB
Microsoft Windows 7 professional x64
Programmer:
-
PCMark 7
-
3DMark 03
-
3DMark 05
-
3DMark 06
-
SuperPI mod 1.5
-
wPrime
-
Cinebench R15
Her ser vi CPU-Z
PCMark 7
De forskellige kategorier dækker nogle bestemte kategorier og gøremål. Nærmere forklaring følger.
PCMark: Overordnet score, som er et resultat af gennemsnitlig PC brug, hvilket indbefatter: Billede- og videobehandling, surfe på nettet og gaming. Da der er et HD4600 grafikkort som er indbygget på CPU enheden, er det klart gaming faktoren, der trækker ned, mens de rå regnekræfter trækker op.
Lightweight: Egentlig en score der mere er tiltænkt tablets og andre enheder der bruger Windows Starter. Men jeg kunne vælge den, så det gjorde jeg.
Productivity: Måler systemet i et produktivitetsscenarie, hvormed der menes at åbne webbrowsere, tabs og benytte office applikationer samt andre arbejdsintense opgaver.
Entertainment: Måler systemets evne til at holde dig underholdt. Der måles på streaming, optage video, transcode videoer og DirectX10 ydelse i spil.
Creativity: Egentlig lidt af en blanding mellem entertainment og productivity. Her måles der på transcoding, åbne og gemme billeder og videoer.
Computation: Baseret på regnekraften i CPU og GPU uden at tage chipsættets, RAMenes og lagerenhedens ydelse ind i beregningen.
System storage: Lagerenhedens ydelse udtrykt i PCMark point. Testene er opbygget således at kun ydelsen på SSD/HDD kommer i betragtning.
Jeg synes at SZ87R6 klarer sig ganske fint. Resultaterne er helt klart et billede af, at denne opsætning ikke er til gaming men derimod faktisk ganske udmærket til andre typer af opgaver, deriblandt video- og billedbehandling og transcoding. Den har endda bedre PCMark score end testmaskine2, hvilket nok kan tilskrives at vi kører SSD mod en mekanisk harddisk.
3DMark 03, 05 og 06
3DMark tester kører en masse tests på bl.a. GPU og CPU, som udmunder i en score udtrykt i 3DMark points. Men testsene er, som titlen på programmet angiver, fokuseret på 3D.
Resultaterne fra testmaskine 2 kan findes her: http://hwt.dk/Test/41958/Intel-4770k/Test---indbygget-GPU
SuperPI
SuperPI udregner x antal decimaler i tallet pi 19 gange, hvorefter programmer angiver den gennemsnitlige tid der er brugt på de 19 udregninger.
Her har jeg valgt at udregne pi med 1 millioner decimaler. Tiden er angivet i sekunder, jo mindre tid jo bedre. SZ87R6 er næsten 1 sekund langsommere end 4770k maskinen.
wPrime
wPrime udregner kvadratrødder ved hjælp af Newtons formel for funktionsestimering (for alle jer matematiske genier er det f(x) = x²-k). Udregningerne forgår rekursivt og wPrime har den fordel at den er multitrådet.
Tiden er målt i sekunder og jo mindre jo bedre. Selvom vi har det samme chipsæt, CPU og RAM i hver testmaskine, ser vi alligevel en markant forskel.
Cinebench R15
Cinebench tester både CPU og grafik i OpenGL. På testmaskine 2 er der brugt et eksternt grafikkort, hvilket ikke gør sammenligningen i denne kategori anvendelig. Men i CPU kategorien ser vi at de yder rimelig ens, dog med en lille fordel til testmaskine2.
Overclocking
Selvom Z87 chipsættet tilbyder overclockning, så er det ikke muligt at pille ved andet end multiplieren, som jeg aldrig har oplevet overskrider 39x, uanset hvad jeg gør ved den, selvom den er sat til 45 i BIOS. I følge Shuttle er det en sikkerhedsforanstaltning at der ikke kan overclockes særligt meget, jo større processoren er. Det er for at beskytte systemet imod overophedning. Jeg kan godt se pointen, da Haswell processorer kan have varmeproblemer. Men 3,9 GHz i så lille et kabinet med kun en 80 mm blæser til at transportere alt varmen fra alle komponenterne minus PSU er nok også ved at være grænsen.