Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: DeXTRoNiaN

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 5500,00
Produkt udlånt af: AMD
DK distributør: AMD

Software

Catalyst Control Center

Når man starter Catalyst Control Center op, får man muligheden at vælge Avanceret eller Standard. Noget der til hver en tid kan ændres under ”Præferencer”. Det er en rigtig god ide med disse to visningsmuligheder, da der ikke er nogen grund til at præsentere en masse avancerede detaljer for langt de fleste brugere.



I Standard har man 5 overordnede kategorier at vælge imellem. ”Skrivebord og skærme”, ”Video”, ”Spil”, ”Ydeevne” og ”Oplysninger”.
Går man ind i den første kategori, bliver man præsenteret for en række underkategorier. ”Skrivebordsegenskaber” vil nok være den mest brugte, idet det er her opløsning og opdateringshastighed sættes.
 


Under HydraVision kan man vælge hvordan man vil opsætte sine skærme, såfremt man har flere af disse tilsluttet. Dertil kommer, at man kan styre hvor vinduer placeres, hvilket er ganske brugbart hvis man har flere skærme i sit system.


        


Ønsker man at ændre sine indstillinger for afspilning af filmklip, går man ind under Video. Her kan man ændre lysstyrke, kontrast, tone og farvemætning ved filmafspilning under ”Grundlæggende videofarve”. Vil man gå endnu mere i detaljen, kan man under ”Avanceret videofarve” rette både farvedynamik, hudtonekorrektion og gamma. Ting som de-interlacing, skarphed og støjreduktion kan der under ”Videokvalitet” også ændres på. Under video finder vi desuden også AMD Video Converter, der kan konvertere film afsindigt hurtigt ved hjælp af både CPU- og GPU-kraft. Programmet understøtter dog ikke vanvittigt mange videoformater – så ønsker man at få sat fart i videokonvertering kan det i stedet anbefales at bruge Cyberlink MediaEspresso.


        


Spil-punktet i menuen er selvfølgelig også ganske vigtigt. Her kan vi under ”3D-standardindstillinger” stille på den obligatoriske Ydelse/Kvalitet-prioritering. Under ”billedkvalitet” kan der pilles ved Anti-Aliasing - kantudglatning i 3D-grafik - samt Anisotropisk filtrering der giver en bedre billedkvalitet. De ultra-nørdede indstillinger, såsom hvorvidt Anti-aliasing skal køres som Box, Narrow-tent eller Wide-tent, er ikke længere tilgængelige – men man kan ved at vælge ”avanceret visning” få lidt flere muligheder. Sædvanligvis kan det dog anbefales, at man ændrer sådanne indstillinger direkte i spillets indstillinger.


       
 

Under spilydelse finder vi desuden AMD Overdrive. Overdrive er et eksempel på, at AMD prøver at fange nogle af entusiasterne ind som kunder. I modsætning til NVIDIA, hvor man skal hente et eksternt program for at overclocke, er der indbygget et overclockingsværktøj i CCC. Auto-tune er der selvfølgelig til nybegynderne, men man kan uden problemer også selv stille på de enkelte frekvenser. Naturligvis er der dog en sikkerhedsmæssig begrænsning for, hvor meget man kan overclocke, så risikoen for at brænde noget af er minimal. Garantien bortfalder dog – i hvert fald i teorien – ved overclocking; så det er naturligvis på eget ansvar. 
Endvidere er der blevet plads til smarte features, såsom temperaturovervågning, GPU-aktivitetsniveau og manuel styring af blæserhastighed. Let, enkelt og overskueligt.



Afslutningsvis kan man under oplysninger se oplysninger om grafikkortet og dets software. Hardwaremæssigt kan man se ting som clock og BIOS-version, mens man softwaremæssigt kan se de aktuelle API-versioner og hvilken Catalyst version man kører med.



 

(Ovenstående afsnit er skrevet af Emillos. Den benyttede driverversion er 11.2, og det benyttede grafikkort er Radeon HD 6870- men visuelt vil driveren være identisk med den driver, der er benyttet her i test-afsnittet)

 

The
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-07-2015 08:47:57
Svar/Indlæg:
1406/100
Lækker test.

Det er bare surt at ingen inu har kunne låse det kort op, Jeg tro at der er vildt meget power som der gemmer sig i det kort


trofast
 
Superbruger
Tilføjet:
21-07-2015 09:09:52
Svar/Indlæg:
286/28
Rigtig god test. Ville gerne se det i crosfire og 4k. Evt. mod gtx ti i sli.


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-07-2015 15:22:16
Svar/Indlæg:
8947/160
20w mere end 970/980 i gennemsnit load er virkelig ingenting, synd de kort har fået sådan en hård medfart, men det er nok fordi amd havde skabt så høje forventninger . Og jeg syntes også det er øv at det clocker så dårligt, men mon ikke det hjælper når man får lov til at give det en ordentlig gang strøm.


bopenstoft
 
Overclocker
Tilføjet:
21-07-2015 16:50:56
Svar/Indlæg:
18/1
#3 AMD har låst det kort så meget ned som de nu kan. HBM har nogle andre udfordringer end normale chips, så jeg tror det sidste AMD ville have fra start, var at reviews smadrede kortene ved deres OC tests. Kortet har helt sikkert mere at byde på, men det ER også en HELT ny måde at lave ram på (stacked), så derfor giver det mening at AMD vil være forsigtige i starten. Det giver dog INGEN mening at de har teaset og markedsført at kortet er det syge overclocker-kort: Noget kunne tyde på at en sådan udtalelse er baseret på et unlocked kort, for man skal lede længe efter et ringere OC end det Fury X ligger for dagen. Jeg tror at de kommer med en opdate når de ved at de har fået styr på driverne, som giver de mennesker som vil OC'e muligheden, dog velvidende at de kan bricke deres kort :)

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af bopenstoft d. 21-07-2015 16:53:54.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
21-07-2015 23:46:09
Svar/Indlæg:
15982/637
Der er faktisk 62watt forskel ml Fury X og de mere "almindelige" GTX 970 kort 🙂 Gigabyte GTX 970 Gaming G1 er jo en strømsluger med 2x 8pins - det bruger mere end et standard GTX 980 (ikke med i testen) 🙂

Mht "spildstrøm" så er det lidt interessant det Computerbase har testet mht AMD R9 Fury. Ved 80 grader celcius bruges der 389watt mens ved 51 grader celcius bruges der kun 371watt. Så jo køligere Fiji chippen er des mindre wattforbrug.


http://www.computerbase.de/201... _leckstroeme_bei_unterschiedlichen_temperaturen


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Gripen90 d. 21-07-2015 23:46:30.


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-07-2015 11:09:59
Svar/Indlæg:
8947/160
Vildt at temps har så meget at sige, og fedt de tester den slags. Men har altid været glad for deres review´s, altid seriøse og dybdegående.


sortiarius
 
Superbruger
Tilføjet:
22-07-2015 13:56:45
Svar/Indlæg:
353/59
Føler jeg bliver nød til at være den sure brokrøv og ytre at jeg ikke mener, at en test af Fury X der ikke tester 4K og ikke tester op mod det logiske alternativ 980Ti er af megen værdi.

Efter alt så er Fury X netop på hjemmebane i 4K og 980Ti er det store alternativ når man skal ud og have så mange penge op af lommen for et Gfx.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af sortiarius d. 22-07-2015 13:57:27.


Temp
 
Overclocker
Tilføjet:
22-07-2015 13:59:28
Svar/Indlæg:
196/5
#5 Ang. strømspild har jeg set en anden test der viser det samme. Et R9 290x vandkølet ved peak load brugte 44watt mindre end luftkølet. http://www.legitreviews.com/nz...

Uddrag fra side 4 ... "We showed these results to AMD and they said that at lower temperatures that there will be less leakage across insulators inside the GPU. When talking about a temperature drop of 94C to 84C that difference is usually negligible, but since we had a 50C temperature drop that could be part of the reason we are seeing huge power savings".


Slizer
 
Overclocker
Tilføjet:
01-09-2015 08:54:34
Svar/Indlæg:
56/1
Fin test!! - MEN

Kan vi ikke få standard kort med som ikke er modificerede og OC??

Det føles som at læse en test af en Mercedes, dog har den lige været en smut forbi Kleemann eller AMG inden testen og det siger jo intet om bilen i normal opsætning som de fleste jo skal bruge.

Det er fint at der er OC versionen med også men en alm. baseversion vil også give et billede af hvad der er at hente ved de "pimpede" versioner der lyser blåt under vand og spreder vanilleduft under benchmarks.

At man ikke tester 4K bygger nok på det faktum at de fleste brugere ikke bruger 4K - endnu.


Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-09-2015 09:33:38
Svar/Indlæg:
5474/39
#9
svært få ens oplevelser.

Mercedes kan også købes ekstra udstyr, hvis man ønsker. Motorisk på Mercedes er stor forskel på den mindste og den største. Det er endda indenfor samme programmodel.

vw passat kan få med motor mindre end 2.0. Jeg vil syntes, at under 140 hk er lidt i familie bil. Der andre ikke har behov for krog osv. du er oppe have 170 hk på 2.0, så ved være oppe på maksimale kan få ud af vw motor.


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Shadowhunter d. 01-09-2015 09:35:56.