Test
Følgende testsetup/maskine er benyttet til testen af kortet:
|
Model |
Hastighed/Driver
|
Operativsys. |
Windows 7 Ultimate 64-bit fuldt opdateret |
|
Processor |
Intel i7 965 Extreme |
3500 MHz |
Bundkort |
GIGABYTE X58-OC |
|
RAM |
Corsair Dominator 3x2 GB |
1600 MHz CL8-8-8-24 |
Strømforsyning |
Corsair AX1200i |
1200 watt |
Kabinet |
Silverstone Raven RV-02 |
|
|
|
|
Grafikkort |
AMD Fury X |
Catalyst v. 15.150 |
Sammenlign. |
Asus STRIKER PLATINUM GTX 760 4GB |
ForceWare 344.75 |
|
ASUS MARS GTX 760 |
ForceWare 344.75 |
|
MSI GTX 960 GAMING 2G |
ForceWare 347.52 |
|
ASUS R9 280X DirectCU |
Catalyst v. 14,12 |
|
MSI GTX 970 GAMING 4G |
ForceWare 347.25 |
|
iChill GTX 980 HerculeZ X4 Air Boss Ultra |
ForceWare 347.25 |
|
GIGABYTE G1 GAMING GTX 960 |
ForceWare 347.25 |
|
GIGABYTE G1 GAMING GTX 970 |
ForceWare 344.60 |
|
ASUS STRIX GTX 970 |
ForceWare 344.48 |
|
AMD R9 295x2 |
Catalyst v. 14.4 |
|
MSI 290X Lightning |
Catalyst v. 14.4 |
|
ASUS R9 270X DirectCU TOP |
Catalyst v. 14.2 |
|
ASUS R9 270 DirectCU |
Catalyst v. 14.2 |
|
GIGABYTE WINDFORCE 750 Ti |
ForceWare 334.89 |
|
ASUS 780 Ti |
ForceWare 326.80 |
|
GIGABYTE 660 Ti WINDFORCE SLI |
ForceWare 326.80 |
|
AMD R9 290 |
Catalyst v. 13.11 Beta V.8 |
Testsoftware:
-
3DMark 2011
-
3DMark 2013
-
Heaven benchmark 4.0
-
Tomb Raider
-
Hitman Absolution
-
Bioshock Infinite
-
Crysis 3
-
Battlefield 4
OBS:
Bemærk, at grafikkortene er testet med forskellige drivers, da benchmarkene er kørt ved hver enkel anmeldelse. Der kan derfor være afvigelser i den målte ydelse kontra de tal der ville komme, hvis alle kort var testet med samme driver.
3DMark 2011:
3DMark 2011 er den næst nyeste version af FutureMark's berømte benchmark program. Programmet tester i DirectX 11, som benytter blandt andet høj og lav tessellation, post-processing, belysning med skygger, fysiksimulering med "hårde" og mange objekter samt fysik med bløde objekter beregnet med DirectCompute.
Jeg har testet i de 3 forudkonfigurerede settings Entry, Performance og Extreme.
Så skal vi kigge på ydelsen i den efterhånden gamle 3DMark 2011 test. Her ligger Fury kortet side om side med det voldsomt fabriksoverclockede GTX 980 og et stykke foran konkurrenterne.
3DMark 2013:
En ny version af Windows ledsages gerne af en ny version af 3DMark. Denne gang har Futuremark fokuseret på at lave en benchmark der kan bruges på alle platforme. Derfor er der 3 individuelle tests: Ice Storm, som er til tablets og langsomme computere, Cloud Gate, der er lavet til den almindelige PC og bærbar, samt Fire Storm, som er lavet til at teste gamer PC'en til 20.000,- kr. Vi tester i standard indstillingerne for alle 3.
I 2013 testen løber Fury X kortet fornuftigt fra Nvidia's 980, der er dog langt op til 295x2 monsterkortet.
Unigine Heaven benchmark 4.0 tool:
Heaven benchmark var den første benchmark til at benytte DirectX 11 - få dage efter udkom STALKER: COP og de tilhørende nye features som Tessellation og Shader Model 5.0. Testen er baseret på Unigine-motoren og kan tvinge næsten alle grafikkort i knæ.
Kortene er testet med følgende indstillinger:
Test 1: API: DirectX 11 - Quality: High - Tesselation: Moderate - Anti-aliasing: 2x - Resolution: 1920x1080
Test 2: API: DirectX 11 - Quality: Ultra - Tesselation: Extreme - Anti-aliasing: 4x - Resolution: 1920x1080
Test 3: API: DirectX 11 - Quality: High - Tesselation: Normal - Anti-aliasing: 2x - Resolution: 2560x1440
Test 4: API: DirectX 11 - Quality: Ultra - Tesselation: Extreme - Anti-aliasing: 8x - Resolution: 2560x1440
Igen yder AMD kortet bedre end det overclockede 980, men jeg forventede lidt mere af Fury X kortet når man kigger på prisniveauet.
Tomb Raider 2013:
Det evigt klassiske Tomb Raider er tilbage, denne gang med flot grafik og moderne gameplay.
Kortene er testet med følgende indstillinger:
1: Resolution: 1920x1080 - DX11 - Ultra Quality - FX AA - 16x AF - Normal Hair Quality - Tesselation On - SSAO Ultra
2: Resolution: 2560x1440 - DX11 - Ultra Quality - FX AA - 16x AF - Normal Hair Quality - Tesselation On - SSAO Ultra
3: Resolution: 2560x1440 - DX11 - Ultimate Quality - FX AA - 16x AF - TressFX Hair Quality - Tesselation On - SSAO Ultra
I Tomb Raider er Fury kortet godt 10% hurtigere end 980, igen ser vi at 295x2 ikke er til at nå.
Hitman Absolution:
Hitman Absolution er et spil hvor det mest af alt gælder om at gå i skyggen og være stille. Absolution er 5. spil i Hitman serien, og kører på IO Interactive's Glacier 2 engine, som gør brug af DirectX 11 API'en og ser rigtig flot ud. Derudover er det dansk, og en bedre argumentation for at benytte det til benchmark kan vi ikke komme på.
I Hitman er hoppet i ydelse mellem 980 og Fury X noget større, igen kan ingen rigtigt følge med 295x2.
Bioshock Infinite:
Spillet er udgivet af 2K Games som også udgav Duke Nukem Forever og Borderlands. Bioshock Infinite bruger den velkendte Unreal Engine 3, der gør brug af DirectX 11 API'en.
Vi ser det samme billede i Bioshock, her slår Fury X faktisk 295x2 i opløsningen 1920x1080.
Crysis 3:
Crysis er tilbage og ligesom i de forrige spil er grafikken banebrydende. Med indstillingerne på Very High er Crysis 3 det flotteste computerspil på markedet. Dette gør også spillet meget krævende og derfor ideelt til benchmark. Vi tester i Medium, High og den meget krævende Very High setting.
Crysis 3 bliver aldrig en let test og selv Fury X kortet, kan ikke skubbe over 30 FPS til skærmen. Kigger man på Fuld HD testen er både 980 og 780Ti hurtigere.
Battlefield 4:
Et spil der næppe kræver nogen introduktion. Vi ser endnu mere imponerende grafik end Battlefield 3, der leverede en fantastisk grafik. Den brugte spilmotor er Frostbite 3, som er en af de flotteste på markedet.
Fury X viser solid ydelse i Battlefield 4, specielt i fuld HD på ultra indstillinger hvor selv 295x2 og det overclockede GTX 980 ikke kan følge med.
Overclocking:
Når det kommer til overclocking er Fury X noget specielt. Det er endnu ikke muligt at hæve volt og dermed er overclocking allerede begrænset på GPU'en. Yderligere kunne jeg ikke hæve hastigheden på de nye HBM RAM, dog har nogle meldt at ny software gør dette muligt. Jeg håber at mulighederne for overclock bliver låst yderligere op, da standard vandkøling syntes ideel til dette.
GPU: Overclocket fra 1050 MHz til 1135 MHz
RAM: Overclocket fra 500 MHz til 500 MHz
Dette bliver et overclock på 8% på GPU'en og 0% på RAM, lad os så se på, hvad det gør:
På trods af et minimalt overclock har Fury X kortet fået et fornuftigt skub bagi.
Varme:
Idle temperatuen er målt ude på skrivebordet uden nogen programmer kørende. Load temperaturen er taget med Heaven Benchmark. Jeg har fravalgt FurMark, fordi nogle NVIDIA kort clocker ned i dette program og derfor giver forkerte resultater.
Fordelene ved vandkøling er tydelige, Fury X kortet når sølle 58 grader under load og formår at støje meget mindre, end det ligeledes imponerende Air Boss Ultra. Dog påstår AMD i deres pressemateriale, at kortet kan holde sig på 50 grader under load, dette syntes dog noget optimistisk.
Strømforbrug:
Nedenstående målinger gælder for hele systemet ikke inklusiv skærm højtalere mv. og måles fra kontakten, ikke efter strømforsyningen.
Idle målingen er foretaget på skrivebordet uden programmer åbnet. Load testen er foretaget i Heaven Benchmark med højeste grafikindstilling. Peak målingen er det højeste strømforbrug noteret under testen.
Man kunne have frygtet at Fury X bare var en vandkølet strømtyv, men på trods af et højt peak forbrug, snupper det kun 20 watt mere i gennemsnitlig load end Nvidias 970-980 og det kan man ikke klage over.