Test: Gigabyte GTX 1080 Xtreme Gaming Premium Pack

Grafikkort, NVIDIA  d.  09. august. 2016, skrevet af SDK 6 Kommentarer.  Vist: 18545 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: 
Oversættelse: SDK

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 6700,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Fourcom

Layout / Design




 
Jeg har sjældent testet et grafikkort med så mange features, vi starter med køleren, der alene er meget unik. Med denne WindForce X3 køler, er det lykkedes GIGABYTE at montere 3 stk. 100mm blæsere på et grafikkort, der holder sig under 290mm i længden og derfor passer i almindelige kabinetter. 
Det kan lade sig gøre, da den midterste blæser er monteret under de andre og derfor overlapper blæserne hinanden, smart tænkt. Man skulle tro det resulterede i en masse turbolens, men fordi den midterste blæser roterer modsat de andre, påstår GIGABYTE at det ikke er tilfældet – læs mere om støj i testafsnittet. Ligesom konkurrenterne slukker blæserne helt når kortet ikke arbejder. Jeg noterede mig dog at de ikke bare slukker ved en bestemt temperatur, men langsomt skruer ned til 800 Rpm, og først der slukkes blæserne. Ligesom tidligere WindForce blæsere, er de udstyret med 2 kuglelejer og et unikt vingedesign, der øger effektiviteten. 

 

 
Heatsinken er todelt og fylder hele kortets længde, varmen flyttes af 6 nye komposit heatpipes, der både indeholder væske og et pulver, der sammen skal hjælpe med at flytte varmen 29 % bedre. Modsat andre WindForce kølere, er der ikke direkte kontakt mellem heatpipes og chip, GIGABYTE har derimod valgt at montere en stor kobberplade, der både har kontakt med GPU og RAM moduler. Kortet måler iøvrigt 289 x 138 x 56 mm, derfor er det ikke bare højt og kræver et bredt kabinet, men køleren fylder 3 udvidelsesporte. 

 

 
Skjoldet omkring kortet er lavet i metal ligesom tidligere WindForce modeller, kun krydset der bærer den midterste blæser er lavet i plastisk, og sammen med blæserne er det faktisk det eneste plastisk på hele kortet. 
Dette års dille er naturligvis programmerbare LEDs, og GIGABYTE har drysset en håndfuld af dem over kortet. Det betyder at krydset i midten lyser op omkring Xtreme Gaming logoet derudover lyser hele siden ud mod siden op med Xtreme Gaming logo. Når blæserne stopper ved lav belastning lyses ”Fan Stop” også op, det virker lidt 2014, nu når næsten alle kort har den feature. 

 

 
Bagpladen matcher resten af designet, og har detaljer i orange og hvid, udover et par udskæringer til luft, SLI porte og PCI-E stik er der ikke meget at sige om den. Selvom man ikke kan se det, er printet behandlet med en ”aerospace-grade” belægning, der beskytter mod støv, fugt og korrosion. Vi har undladt og teste, om kortet kan holde til utæt vandkøling. 

 

 
I enden på kortet sidder to løse HDMI stik, her kan udvidelsesboksen tiltænkt VR briller tilsluttes. Det skal dog noteres, at to af kortes egne Display port udgange bliver deaktiveret når disse stik bruges. 

 

 
High end kort som dette egner sig til systemer med flere skærme og VR. Her er derfor 5 udgange, som fordeler sig på tre DisplayPort 1.4, et HDMI 2.0b og et Dual-Link DVI-D stik. 

 

 
Med Xtreme kortet har GIGABYTE monteret to 8-pin PCI-E stik, GTX 1080 chippen kan næppe trække de 375W der nu er adgang til, selv med overclocking. Kortet kommer også med dioder ved PCI-E stikkene, som lyser ved almindeligt brug, men blinker hvis strømforsyningen ikke kan levere nok strøm til kortet. 

 
muggs
 
Overclocker
Tilføjet:
09-08-2016 12:13:44
Svar/Indlæg:
118/1
Synes nu det ser ud til at der står pænt meget 1-1-1 mellem de tre kort. De har hver deres tests de vinder i.
Og overclock max boost ligger på de sædvandlige 2088/2101/2114 MHz, alt efter hvor heldig man har været i lotteriet.
En ting jeg savner er støj test fra blæserne. MSI får masser af ros for deres køler pga. den godekøling/lave støj. Der ville jeg gerne se hvordan de lå i forhold til hinanden.


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
09-08-2016 13:11:56
Svar/Indlæg:
4741/1690
#1 Vi har desværre kun en db måler, som vi benytter til kølertest.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-08-2016 18:59:48
Svar/Indlæg:
5874/1287
Jeg savner at se sammenligning med GTX980Ti, både på side 2 under Innovation/Teknologi, mht støj under load og i benchmarks.

Ellers en fin test og gennemgang af kortet 🙂


SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
09-08-2016 20:32:07
Svar/Indlæg:
573/108
#3 Jeg ville også gerne have haft et GTX 980Ti til sammenligning. Desværre har vi ingen liggende og der kommer nok ikke flere forbi.

#1 Jeg syntes nu Gigabyte kortet solidt dominerer toppen. Men som nævnt er det godt 1 % hurtigere i gennemsnit, hvilket passer meget godt med de ekstra 20 MHz kortet formår.


NicklasAPJ
 
Skribent
Tilføjet:
09-08-2016 21:39:25
Svar/Indlæg:
1893/88
GTX 1070/1080 - GP104 er ikke rigtig spænede at se, eftersom et FE kort kan klare det lige så godt eller sammen under Luft/Vand som et Top of the line 1080 - Strix/Classfield osv.

Der er slet ikke den forskel som der var mellem Ref GTX 980 og Custom kort i sin tid.

En meget presset chip fra start af som ikke har det store af gi under Luft/Vand.

Ellers er det et lækkert review som altid :)
Dog tænker jeg at i måske skulle fjerne 3Dmark 11 testen?
Fordi den test Især CPU testen, afhænger mere af Ram (timings) end CPU overclock, men så længe Du bruger sammen Ram til alle test, betyder det ikke det store.

Fks køre du low CL 12, 2400Mhz end CL16 3000Mhz for du 1000 mere i CPU score, bare ved at køre Low CL, selv ved lavere Mhz.


SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
09-08-2016 21:55:32
Svar/Indlæg:
573/108
#5 3DMark 11 testen ryger også næste gang vi ændrer i benchmark programmerne. Men i øjeblikket venter vi på nogle flere DX12 benchmarks, de nuværende er ikke super godt optimeret og der er ikke det store udvalg. Og naturligvis er testsystemet præcis det samme hver gang.

Jep jeg er helt enig mht GTX 1080 kort, aftermarket modeller handler mest om støjreduktion.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af SDK d. 10-08-2016 01:35:42.